Mens (næsten) alle andre skribenter fra blog-o-sfæren drog til Vikingcon, og sidenhen fortalte om denne, rejste jeg til Hobro og Hyggecon på Østerskov Efterskole. Som altid når man kommer hjem fra en con, er hovedet fyldt med ideer, blandt andet til blogindlæg. Hyggecon 2010 er ingen undtagelse, så over de næste uger og dage, vil jeg skrive om lidt og hvert inspireret af tanker og samtaler fra Hyggecon. Blandt andet om, hvordan spiltesten af 1+1 gik. Men dette første indlæg er en omtale af selve connen.

Bange anelser
Jeg må indrømme jeg var lidt skeptisk da jeg meldte mig til. Programmet havde ikke ret mange scenarier på programmet og det eneste seriøse virkede til at være mit eget, hvilket gav mig en følelse af at 1+1 var noget malplaceret. Generelt gik jeg og overvejede, om ikke dette var sidste gang jeg spiltestede på Hyggecon, som oven i led under nogle dårlige rygter om at det kun var for druk folk kom.

Gjort til skamme
Men det viste sig, at jeg havde taget fejl på alle punkter. Flere af de programsatte ting vidste sig at indeholde langt mere seriøsitet end foromtalen gav udtryk for, og til en con af den størrelse virkede programmet faktisk fint udfyldt. Jeg havde hele tiden noget at tage mig til og var samtidig ikke stresset. (Så lektien til Hyggecon er: arbejd lidt mere med jeres foromtaler).

Hvad der faktisk skete
Connen lagde hårdt ud med at tvinge alle deltagere til at spille et kort fortællerollespil af Elias Helfer fra 40k Antologien. Årsagen var, som Hyggemesteren sagde: ”At denne con handler om rollespil, så vi vil sikre at alle spiller rollespil mindst en gang.” Scenariet var let at gå til og hurtigt spillet. Jeg synes det var en god måde at starte det hele på. Da de så endda delte alle op i grupper, hvor man spillede med flest muligt fremmede, en udfordring på en lille con, gav det endnu mere mening. Man fik lige fra start lært nogle nye mennesker at kende. Thumps up til det. Dog, hvis det skal gentages, kræver det et scenarie så let tilgængeligt, som det der var i år.

Resten af torsdagen blev brugt i samtale med folk og med dårlige nerver over at mit eget scenarie var i gang. Hvorfor nerverne i år var ekstra dårlige, kommer jeg tilbage til i et senere indlæg. Generelt var samtaler en ting der, for mig, dominerede connen. Nøj hvor fik jeg snakket om meget med mange mennesker, fantastisk. Blandt andet kom jeg først i seng klokken 7 om morgen fredag fordi jeg faldt i snak med Brandvagten fra Fastaval.

Workshops mest af alt
Men der er Hyggecon så sød, at programmet først starter klokken 12. En anden dejlig ting, er at færrest muligt ting overlapper. Der var flere workshops som kun varede et par timer, så i stedet for at lade dem alle starte klokken 12 så startede de 12 og 14 osv. Så man kunne i ro og mag vandre fra den ene til den anden. Det gav, for mig, en dejlig afslappet stemning, hvor man, selvom man var tilmeldt ting, jævnligt lige kiggede programmet over, for at tjekke, om der var en lille ting, man kunne skyde ind.

Alt i alt var jeg til fire workshops: en der udviklede ideer, en om at planlægge ideer, nu man var kommet på dem. En om øl og amatør øl brygning, og endelig fik jeg tid til at komme til den traditionelle græskarworkshop, perfekt arbejde til en mentalt udmattet hjerne.

Endelig blev det hele rundt af med Gallafesten, som ligesom alt andet på den con, for mig mest af alt indebar en masse fede samtaler.

Overordnet set var stemningen på hyggecon fantastisk, folk sludrede løs med hinanden, der blev spillet brætspil i spandevis. Og et hovedpunkt for arrangørerne var ideer. Når man havde en ide skulle man snakke om den med andre, og snakke med dem om deres ideer. Blandt andet en opfordring de kom med under gallafesten. Hvilket virkede, jeg har ikke tal på, hvor mange jeg har snakket ideer og vilde projekter med under den con. Så en ekstra tak for alle dem, som gad snakke med mig om 1+1 og alt muligt andet.

Skriv scenarier til Hyggecon
Som forfatter er det pludselig blevet en rigtig god con at skrive til igen. Arrangørerne og deltagere går op i det man laver og bidrager gerne til udviklingen af det. Stemningen er afslappet, så mangt og meget kan lade sig gøre. Desuden er taknemligheden over at man skriver til connen umådelig stor, det betyder nu altså noget som forfatter, når Hyggemesteren kommer op til en og ærligt udtrykker, hvor glad de er for, at man gider skrive. Så bliver det pludseligt besværet værd. En anden god ide, der bør nævnes er, at i år blev alle scenarier begavet med en flaske Asta og en hædersbevisning at tage med hjem. Det er lige netop den slags små ting, der gør at man gider blive ved med at skrive. Så opfordringen kan kun lyde: skriv scenarier til Hyggecon.