Tag-arkiv: Silkeborg

Fastaval fotokonkurrence – kan du gøre Fastaval fotogen?

Dette er ikke min ide, ophavet skal som så meget sejt i disse dage skal ophavet findes hos Mr. Greis himself. Han har tidligere skrevet om manglen på og udfordringen ved at tage billeder af bordrollespil, (det er så her der burde være et link til hans indlæg om dette. Men jeg kan ikke finde det, men måske er vi heldige at manden self finder det link til os.)

Hvorom alting er, så foreslog Morten at man skulle lave en fotokonkurrence på Fastaval, hvor vi opfordrer deltagerne til at takle dette problem. Samtidig kunne Fastaval så få nogle billeder, så historier om os ikke længere bliver lettere uheldigt illusteret. Resultatet er blevet en fotokonkurrence:

Det er relativt lige til at lave gode billeder af liverollespil, folk er i kostymer og ofte i seje settings, det er ofte bare at skyde løs. Anderledes svært er det at sætte billeder på bordrollespil og Fastaval. Hvordan fanger man, hvad det er der er så fantastisk ved Fastaval og det rollespil vi spiller på connen? Det vil vi prøve at finde svaret på i år, og vi har brug for din hjælp.

Fastaval arrangere i år en fotokonkurrence, for at opbygge et arkiv af billeder til senere brug på hjemmesiden, reklamer og pressefotos. Alt på Fastaval, fra aktiviteter i fællesområdet til rollespil, må bruges som motiv bare så længe det på en eller anden illustrerer, hvad Fastaval og/eller rollespil er.

Alle indleverede billeder vil blive vist i løbet af Fastaval enten via projektor eller på print. Så tag dit kamera med på Fastaval og vis at bordrollespil også kan se fedt ud på billeder.

Læs praktisk og regler på Fastaval.dk