Min kæreste fik mig her den anden dag til at se noget gammelt DR fjernsyn, som jeg selv vagt huskede. Men jeg var overrasket over, hvor meget det mindede om rollespil, og hvordan de fem (skue)spillere faktisk levede op til mange af de ting, som vi anser som godt rollespil. Det drejer sig om de to serier “Hatten Rundt” og efterfølgeren ”Hatten i Skyggen”
Hatten Rundt
Er nærmest en slags opvarmnings og teaterlege blot på en scene foran et publikum og med professionelle skuespille. Jeg morede mig kosteligt over at de fem konstant blev præcenteret med: ”lad og få spillerne på banen” Som om det ikke mindede nok om rollespil.
Men selvom scenerne var enkle og oftest meget forvirrede og ulogiske så var der dog en ånd af rollespil over det, især deres evne til at spille med på, det de andre kom med. De fem skuespillere kan tydeligvis godt sammen, og gør hvad de kan for at hyle hinanden ud af den, blandt andet da en kommer ind på scenen tydeligvis klædt ud som en bedstemor (scenen hed: Bedstemor vil altid bestemme) men den som allerede er på scenen udbryder: ”Der kommer min elskerinde!” Så må den anden jo forholde sig til det, og ændre sit spil på baggrund af det. Og det gør han, det er selvfølgelig improvisation af højeste klasse, men stadigvæk noget vi rollespillere kunne lærer noget af.
Hatten i skyggen
Langt mere (live)rollespilsagtigt bliver i efterfølgeren ”Hatten i skyggen.” Ideen er at fem dovne skuespillere skal indspille en tv-serie, men de gider ikke lærer deres replikker, i stedet vil de bare have serveret overskriften for hver scene og så finde på det hen ad vejen. Serien følger livets gang i Nørre Omme Statsfængsel.
Allerede lugter det lidt af rollespil, vi har en GM: Gunner Frøberg sidder på sidelinjen kommer med stik ord og sætter scener, præcis som en spilleder ville. Der er ligefrem også et par metaniveauer: spillere spiller dovne skuespillere, som spiller betjente og indsatte på Nørre Omme Statsfængsel.
De første afsnit er minder mest om lidt mere planlagt pjank og fis, som det var i Hatten Rundt. Men som serien skrider frem, så sker der noget interessant. Rollerne udvikler sig. Humoren er stadig i top, men der er flere gange, hvor man fornemmer, at spillerne er lidt imod det Frøberg sætter dem til, (han er også en ret railroading GM) fordi det ikke helt passer ind i det billede de har af deres rolle. Se så er vi ude, hvor det virkeligt minder om rollespil, historien udvikles I et samarbejde mellem spillernes spontane improvisation og det som producerne finder på mellem hvert afsnit.
Som rollespiller er det faktisk lidt underholdende, at se det med vores lidt specielle historiefortælle briller på. Så har ud et par aftner, hvor du ikke ved, hvad du skal se I fjerneren, så hent din computer frem og op ind på Bonaza og se lidt gammelt improvisations rollespil, som de proffe gør det.