Tag-arkiv: Foromtale

1+1 – Foromtale på dansk og engelsk

Som lovet kommer 1+1 scenarie på både dansk og engelsk. Så derfor har jeg også oversat foromtalen til engelsk. Om begge udgaver kommer i programmet eller på hjemmesiden, ved jeg ikke, det kommer jo an på plads hensyn osv. Men nu smider jeg den endelige foromtale op her, både på dansk og engelsk. Det var faktisk ganske interessant at oversætte den, fordi jeg endte med at formidle det lidt anderledes på de to sprog. Jeg er ikke sikker, men jeg vil vove den påstand at læse de to foromtaler giver mere information om scenariet end hvis man kun læste den ene. Enkelte formuleringen ændrede sig lidt, og selvfølgelig er der en del information, jeg ikke kan antage at engelske læsere ved, så som mit forfatterskab. Så her er de, engelsk først:

1+1

They Meet,
Start a relationship,
Love,
Fight,
Whisper in the darkness,
And it ends in silence.

A scenario about love and relationships.
A Scenario in six predetermined scenes each played in a different way.
One Scene is played as normal table top, one is only narrated, one consists entirely of two monologs, one is played as LARP, one is set in darkness and the last is played in silence.
The players play the scenario several times, but each time they create a new story within the same six scenes.
Only this lose framework is predetermined and the players create the relationships and stories, everything from time, place, gender and conflicts, via improvisation and role-play.

Duration: About two hours
Number of players: 2-3
Genre: Love story

Player type: For players who enjoy intense role-play with only one or two other players, for people who like to create stories together and explore what the different kinds of role-play can do to a story.

Game leader type: the scenario can be played by two players without a GM, or by three with a GM. In the latter case the players take turns as GM. The GM takes on some of the story telling rights such as deciding when scenes end and start.

About the authors
This is Simon’s sixth scenario in a row for Fastaval, but the first to be written in English. He is known for a minimalistic style and for toying with the genres of role-play. This year Jeanette has sat down and rewritten the entire scenario, making it short and to the point. Simon and Jeanette has been a couple for six years and broken up and gotten back together just about as many times.

Idea and structure: Simon James Pettitt
Wording: Jeanette Krambech
______________________

1+1

De mødes,
Finder sammen,
Elsker,
Skændes,
Hvisker i mørket,
Og til sidst stilhed.

Et scenarie om kærlighed og forhold, der består af seks faste og korte scener, som spilles på seks forskellige måder.
En scene spilles som bordrollespil, en fortælles, en er kun to monologer, en spilles som liverollespil, en spilles i mørke og den sidste spilles i tavshed.
Man spiller scenariet igennem flere gange, men hver gang skaber man ny historie inden for de samme seks scener.
Kun rammen ligger fast og spillerne skaber i fællesskab forholdene og historierne, alt fra tid, sted, køn og konflikter, gennem improvisation og rollespil.

Varighed: ca. 2 timer
Antal spillere: 2-3
Type: Kærlighedsfortælling

Spillertype: For spillere, der har lyst til intenst rollespil, med kun en anden spiller, spillere som kan lide at skabe historier sammen og udforske, hvad de forskellige typer rollespil er egnet til.

Spilledertype: Scenariet kan spilles af to personer uden en spilleder, eller af tre personer hvor spillederrollen går på skift. Spillederrollen overtager i så fald visse fortællerettigheder, som så at bestemme hvornår scener starter og slutter.

Om forfatterne
Dette er Simons sjette scenarie i træk på Fastaval, tidligere har han blandt andet skrevet Ønskeøen og Stjernetegn. Simon fortsætter i sin vante minimalistiske stil og leger stadig med rollespilsgenrerne. Men i år har Jeanette sat sig ned og skrevet scenariet kort og præcist. Tro os, det er til alles fordel. Simon og Jeanette kommer sammen på sjette år, og har slået op og fundet sammen cirka lige så mange gange.

Ide og struktur: Simon James Pettitt
Formulering: Jeanette Krambech

1+1 – Foromtale

Så fik jeg feedback fra de scenarie ansvarlige, så efter en ordenlig omskrivning tør jeg godt smide foromtalen ud. Respons er selvfølgelig altid velkommen. Blandt andet vil jeg gerne vide, hvad folk tror de kommer til at lave, og om det fremgår.

__________________________________

1+1

De mødes,
Finder sammen,
Elsker, skændes,
Hvisker i mørket,
Og til sidst stilhed.

Et scenarie om kærlighed og forhold, der består af seks faste og korte scener, som spilles på seks forskellige måder.
En scene spilles som bordrollespil, en fortælles, en er kun to monologer, en spilles som liverollespil, en spilles i mørke og den sidste spilles i tavshed.
Man spiller scenariet igennem flere gange, men hver gang skaber man ny historie inden for de samme seks scener.

Varighed: ca. 2 timer
Antal spillere: 2-3
Type: Kærlighedsfortælling

Spillertype: For spillere, der har lyst til intenst rollespil, med kun en anden spiller, spillere som kan lide at skabe historier sammen og udforske, hvad de forskellige typer rollespil er egnet til.

Spilledertype: Der er ingen spilleder. Men man kan vælge at spille det med tre spillere, hvor man skiftes til at være spilleder.

Om forfatterne
Dette er Simon 6 scenarie i træk på Fastaval, tidligere har han blandt andet skrevet Ønskeøen og Stjernetegn. Simon fortsætter i sin vante minimalistiske stil og leger stadig med rollespilsgenerne. Men i år har Jeanette sat sig ned og skrevet scenariet kort og præcist. Tro os det er til alles fordel. Simon og Jeanette kommer sammen på 6 år, og har slået op og fundet sammen cirka lige så mange gange.

Ide og struktur: Simon James Pettitt
Formulering: Jeanette Krambech

Hvordan vi forbedrer vilkårene for spilledere på Fastaval

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg gør mig tanker om, hvordan man kunne gøre vores spilledere bedre, (eller sagt på en anden måde: forbedre deres forhold, hvilket jeg mener, vil lede til samme resultat: bedre spilledere). Må hellere understrege, at jeg mener bedre spilledere ikke flere, faktisk kunne nogle af mine forslag i teorien føre til færre spilledere, men med god grund, som det forhåbentligt vil blive klart. Disse forslag er baseret på de tendenser jeg så i resultaterne fra Fastavals evaluering, hvor man blandt andet blev spurgt: ”hvad kunne få dig til at blive spilleder” samt lidt samtaler fra evalueringsmødet fasta maj.
Endelig skal det understreges, at jeg på ingen måde har stillet mig op som spillederansvarlig, og disse tanke er blot mine overvejelser, som en kommende spillederansvarlig er velkommen til at stjæle hvis de kan bruges til noget.

At vælge de(t) rigtige scenarie(r)
Flere kommentarer i evalueringen handlede om tiden inden man overhoved tilmeldte sig, hvor folk både gerne ville vide mere om scenariet, samt både kunne læse det og eller snakke med forfatteren inden man overhoved tilmeldte sig det. Flere snakkede om det, som noget de automatisk gjorde med de(n) forfatter(e) de nu var venner med, men kunne man ikke udvide dette, så man også kunne lidt det samme med ukendte forfattere?

Læs mere her
Flere sagde ting som: ”Bedre formidling af scenariers forventede krav til spillederen.” Der var også folk som roste tiltaget med spilleder og spiller type. Så jeg ville forslå en udvidet form for dette. Der skal ikke stå mere tekst på foromtalen, det er godt at holde spilledertype sektionen så kort, som de forfatteransvarlige tvang en til.
Men man kunne forestille sig en mulighed for, at lægge et link ind i bunden af spilleder type alla: ”læs mere her”. Her kunne der så stå en uddybet udgave af spillederetype, som kunne indeholde mere om forventninger, opgavens omfang, spilleder stil og evt. krav (man kunne jo også vælge at fortælle om, hvor på denne skala ens scenarie ligger).
Dette vil selvfølgelig betyde mere arbejde for forfatteren, det vil flere af mine forslag, så det må nok hellere opfattes som et tilbud end et krav. Det må så være op til forfatteren at lave en cost benefit analyse og beslutte, om det er det ekstra arbejde værd. (Er man doven kan man evt. klippe fra sit scenarie, hvor man sikkert skriver noget om det alligevel.)

Kontakt forfatteren
Jeg synes også, det ville være åbenlyst med en mulighed for, at kunne skrive til forfatteren med spørgsmål, både inden og efter man har meldt sig til. Da vi ikke skal tvinge forfattere til at oplyse private e-mails eller ende i en situation, hvor en forfatter bliver overdynget med 10 mails med samme spørgsmål, kunne man forestille sig en model, hvor der fandtes et slags forum for hvert scenarie, her kunne spilledere og potentielle spilledere så stille spørgsmål og forfatteren eller andre spilledere kunne så svare på disse. Så kan man måske lige frem se, at andre har stillet samme spørgsmål man selv havde og svaret allerede ligger der.

Det kan jo samles!
De to overstående mener jeg kan samles til et. Hvis I ser på Fastavals hjemmeside nu, så er der et kommentarfelt til alle sider. Kunne man forestille sig at der lå et link fra hver foromtale til en side med evt. uddybet information om krav til spilledere, som beskrevet oven for, under dette kunne spilledere så stille spørgsmål i kommentarfeltet, som også beskrevet. For mig giver det god mening. Hvis ikke det kan lade sig gøre, findes der wiki sider, der sagtens kan udfylde denne funktion. Dette vil både lettere valget for en spilleder, samt selve læsningen, når man nu har meldt sig som spilleder. Jeg tror nogle af de uklarheder, som oftest opstår, når man læser et scenarie vil kunne løses hurtigt på denne måde i stedet for stå ubesvaret hen til man (måske) møder forfatter på Fastaval. (”hvad mener han lige med det? Nå det er der en anden der også har spurgt om, og der svarer forfatter på det, så forstår jeg det.”)

Preview
Der var flere, igen med udgangspunkt i at de kendte forfatteren, der skrev at de helst ville læse, måske ligefrem spilteste scenariet inden de enten spilledede det eller overhoved valgte det. Jeg tænker man kunne have en eller anden løsning, hvor det var muligt at downloade et scenarie allerede inden man tilmelder sig det. For nok så meget snak og tekst om spilleder rolle, kan næppe leve op til den indsigt, man får fra at blot skimme et scenarie første gang.
Det skal selvfølgelig administreres så scenarierne ikke ligger frit tilgængelige, men samtidig, bør det være en mulighed at bede om adgang til at læse et scenarie, inden man vælger, om man vil spillede det. Det ville jeg personligt være glad for. Der er flere scenarier jeg overvejer at spillede, men ikke gør, fordi jeg ikke ved nok om, hvad jeg går ind til, jeg ville nok først turde i det jeg faktisk havde læst scenariet.
Hvordan præcis det kan gøres ved jeg ikke, måske blot en mail man skriver til og anmoder om det scenarie man overvejer, og så får men det tilsendt snarrest muligt?

Få scenariet hurtigst muligt
En anden anke mange havde, var sikkerhed for, at få scenariet i ordentlig tid. I år var et særtilfælde, fordi alt ting koksede op. Men stadigvæk kan man godt få et scenarie skræmmende kort tid før connen. Mit løsningsforslag er som følger:
I det man melder sig til et scenarie, får man det sendt til sin e-mail i elektronisk form, med en tekst om, at det selvfølgelig ikke er sikkert, man komme til at spillede det, men at, nu har man det og kan allerede nu begynde at læse på det. Det burde give en mellem en uge eller en måneds ekstra læse tid.
Hvis man så faktisk skal spillede scenariet, får man det så tilsendt i papirform på det tidspunkt. Læsning på computer kan ikke opveje at læse det i papirform, men det hjælper, hvis det betyder, at man kan få det i bedre tid, mener jeg.
Og så skal spilledere ikke selv stå for print, det var noget rod, og selvom det kræver ekstra kræfter fra Fastaval af, bør vi stå for det, med mindre spilleder selv ønsker at printe det. (Der er flere der også kritisere dette i evalueringen og jeg er enig med dem.)
Denne løsning kan selvfølgelig ikke hjælpe på for sent afleverede scenarier, men det er der intet der kan.

Spiltest spillere
Når nu forfatterne har det i bedre tid, hvad så med at oprette en spiltest database, alla Scenariesommer? Så kan spillere gå ind og skrive: ”jeg er frisk på at være spiltester og jeg bor der og der”. Herefter kan spilledere, der vil spilteste gå ind og prøve at finde spillere, skulle han mangle nogen, til sin spiltest. Ved ikke om det er et redskab, der overhoved ville blive brugt, men det var da værd at prøve. Der var flere som kun ville være spilleder, hvis de var sikre på, at kunne nå at spilteste inden Fastaval.

Programsat spillederbriefing
En time før alle spilstart kan der være spilleder briefing og det vil stå i programmet og på ens deltager seddel, forfatter som spilleder, og man vil få en sms om det lige inden, som med andre aktiviteter. Her efter kan alle spilledere samt forfatter mødes inden spilstart og snakke om scenariet. Forfatter kan svare på sidste spørgsmål og kommer med gode råd, spilledere kan evt. dele tanker og erfaringer. Igen må det jo nok blive et tilbud, som det er op til den enkelte forfatter at udnytte, men derfor bør det stadig være på programmet for alle scenarier. Selvom forfatteren ikke dukker op, kan det stadig hjælpe den enkelte spilleder at snakke med andre spilledere om scenariet inden spilstart. (Det gør det i hvert fald for mig. Blot at snakke med en anden spilleder, som har kørt scenariet før ville være en kæmpe hjælp.)

Kompendierne
Endelig bør alle spilledere samtidig med det tidligt mailede scenarie få tilsendt links til alle de gamle spillederkompendier, så man også har dem, at lade sig inspirerer af.

Begynder hold
Dette sidste punkt har ikke så meget med spillede at gøre, men noget jeg tager med, da det hører lidt med. Udover spilledere som frygter de ikke er gode nok, er jeg også stødt på spillere, som ikke tør melde sig til Fastaval scenarier, fordi de er bange for at ødelægge oplevelsen for de andre spillere og spilleder.
Så evt. kan man tilmelde sig som begynder på enkelte udvalgte scenarier, evt. gamle men til nye spillere, velegnede scenarier. Formålet er både at introdosere folk til rollespil, men også gerne til den stil rollespil der oftest er til stede på Fastaval, hvis det kan lade sig gøre. (eller blot vise de forventninger man kan komme ud for som spiller på Fastaval.)
Pointen er, at man ved, man er sammen med andre uerfarne spillere, så det tager lidt af forventningspresset, samt at spilleder er en som har indvilliget i at køre et begynderhold, så denne ved at der evt. skal tages lidt hensyn. Man kan sagtens også forestille sig, at der kan udarbejdes nogle gode øvelser disse hold kan starte op med, så det bliver en blanding af workshop ”sådan spiller man rollespil på Fastaval” og en introdoserende rollespilsoplevelse.

Begynder spilleder
Denne model kan måske også laves med spilleder hold. Flere frygtede i evalueringen, de ikke var gode nok til at være spilleder på Fastaval og ca. lige så mange efterlyste workshops eller undervisning i god spilledning.
Jeg personligt mener, at det er en svær stil at undervise i, da det er så personligt og individuelt. Men det kan være der er klogere hoveder end mig, som faktisk kan undervise i spillederi. Men dette kunne være en måde at gøre det på.
Igen på samme måde: man har først en workshop om at spillede, styret af en erfaren spilleder, og bagefter spiller man noget rollespil, med udgangspunkt i workshoppen og med fokus på, hvordan der spilledes. Evt. kan spilleder rollen gå på tur undervejs, så man også kan prøve det under sikre rammer. Endelig kan der også indbygges lidt efter workshop, hvor der snakkes om oplevelsen og hvad man videre kan gøre.
Det er i hvert fald mit forslag, så må vi se, hvad der kommer af forslag, inden på den tråd, jeg har startet på rpgforum.

Det var mine tanker, er spændt på, hvad I siger til dem. Yderligere forslag til hvordan vi gør vores spilledere bedre/forbedre deres forhold (det er det samme mener jeg) modtages gerne.

Beklager det lange indlæg og ja, jeg kunne ikke falde i søvn.

Stjernetegn – Foromtale

Jeg vil også være med på hele foromtale ræset, så her tre dage før første deadline kommer mit bud på en foromtale til Stjernetegn, (som jeg har besluttet det fortsat skal hedde). Kommentare modtages gerne. Jeg er især i tvivl om “om forfatteren” afsnittet. Jeg har tyvstjålet det Johs skrev om mit scenarie i hans blogindlæg om årets scenarier. Jeg gjodre det fordi, jeg synes det var sjovere, end at jeg blot selv skrev et eller andet traditionelt og halv kedeligt om mig selv. Men frygter lidt at det virker ALT for selvoptaget og selvglad. Plus jeg mangler tilladelse fra Johs. Men generelt er jeg rigtig meget i tvivl om det hele, fra brødtekst til om spiller og spilleder. Så here goes:

Stjernetegn

Forestil dig, at du er en gud.
En perfekt og ophøjet skabning.
Styret af logik og rationale.
Aldrig i din evige eksistens har du følt noget.
Forestil dig så, at du for første gang føler.
Nervøsitetens spænding
Vredens knugen
Eller glædens lethed.
Hvordan reagerer du på de forførende, frygtede, fremmede følelser?

Stjernetegn er en episk fortælling, hvor tolv Guder, hver repræsenteret af et stjernetegn, våger over en fremmed verden. De kaster dom over de dødeliges skæbne og kan afgøre kongers krige og sjæles skæbne.

Men samtidig er det en personlig fortælling om tolv guder, der langsomt oplever, hvad det vil sige at være menneske.

Hvor og hvornår fortællingen finder sted, hvem der er med i den, og hvad guderne gør, det ved ingen. Endnu. Det er op til dig og de andre spillere at skabe gennem rollespil.

Fakaboks
Spilletid: Maksimalt 6 timer
Antal spillere: 6 til 12
Genre: Fortællelive med jeepelementer

Spillertype: Dette er et scenarie for de spillere, som kan lide at have en stor indflydelse på deres rolle og historien. For spillere som mener, at essensen i rollespil er, i fællesskab med sine medspillere, at skabe en medrivende historie og verden. Samt spillere som kan lide at fordybe sig i og udvikle deres rolle.

Spilledertype: Dette scenarie er for spilledere, der kan lide at sætte lokalet op, sætter spillerne ind i scenariet og sætte scenariet i gang, og bagefter læne sig tilbage og nyde historien der udfolder sig mellem spillerne. For spilledere der forstår at holde sig tilbage og kun gribe ind, når det er allermest nødvendigt.

Om forfatteren
”Simon J.P. er den nuværende scenarieforfatter der tænker, skriver og arbejder mest med sine vilde scenarieideer. Jeg kan virkelig ikke lide live, masker (som ikke bruge i voldelige sammenhæng) og stjernetegn og pga. disse personlige idosynkratier, kan jeg ikke sige, om Simon er ved skrive det mesterværk, som han uundgåeligt vil skabe indenfor de næste par år.”
Johannes Busted:
http://sortforsyning.dk/2009/næste-ars-fastavalscenarier/

Trailer til SystemPerfekt og lidt om SystemManden

Det sidste først

For at der skulle være bare lidt illustration til mit kommende scenarie, SystemPerfekt har jeg skabt SystemManden.
Han har lidt samme funktion som den søde blå mand i fallout, hvis man kender det, samt alskens andre ansigtsløse piktogrammer.

I dette scenarie har den to roller, dels give noget mere til layoutet dels forstærke denne kolde nsigtsløse renhed der generelt præger teksten. Det teksten sådan set siger, er vi ønsker mennesker skal være som piktogrammer, rene enkle perfekte. spørgsmålet er selvfølgelig så: hvordan reagere mennesker når de bliver forsøgt behandlet som piktogrammer?

Men jeg har siden jeg opdagede windows videomaker haft lyst til at lave en trailer til et scenarie. Faktisk var jeg tæt på at gøre det til Hotel Commodore.
Så da jeg havde udviklet SystemManden, fik jeg lyst til at tage det skridtet videre og bruge ham i en trailer. Så den ligger nu her, eller det gør den så ikke, fordi den fylder for meget til min blog, men der er et link her, til youtube, hvor den så ligger. Det er vel efterhånden også den letteste måde at viser film via nettet på:

Trailer til SystemPerfekt

Jeg overvejer stadig om trailer blot skal være en lille pudsig ting jeg fiflede lidt med (ja ok halvanden dag) eller om jeg faktisk skal bruge den som en del af foromtalen til mit scenarie.

SystemPerfekt – Foromtale

“When men live without no other security than their own strength, in such a condition there is no place for industry, and consequently; no navigation; nor use of the commodities that may be imported by sea; no knowledge on the face of the earth; no; no arts; no society; and worst of all, a continual fear, and danger of violent death,
and the life of man is solitary, poor, nasty, brutish, and short”

Thomas Hobbs

Mennesket overladt til sin egen individualisme er egoistisk og destruktiv. Mennesket frigjort af sin identitet og individualitet er nu fri til at indgå i et lige og harmonisk fællesskab, hvor ingen skiller sig ud, og ingen rager op. Et sådan system vil være produktivt og sikkert, Det perfekt system for menneskets overlevelse, et SystemPerfekt.

Til alle borgere: med øjeblikkelig virkning, træder følgende regler i kraft:

Identitet er farlig
Alle vores samfunds problemer kommer fra menneskets identitet.
For at løse den nuværende krise er identiteten derfor fjernet.
For at sikre alles forsatte velvære, skal alle overholde nævnte regler.

Husk alttid:
Identiteten er fjenden
Ensheden er vores eneste frelse

Regler:
1. Alle skal være iført de udleverede dragter.
2. Navne afskaffes.
3. Ingen personlige ejendele må medtages.
4. Det er ikke tilladt at forlade lokalet før yderligere instrukser.
5. Alle ritualer skal udføres på de angivne tidspunkter.
6. Angivne pligter skal udføres på angivne tidspunkter.
______________________________________________________________________

Om scenariet:
Dette scenarie leger med menneskets forståelse af identitet, ved netop at fjerne alt det der normalt udgør en rolles identitet.
Rollerne består således kun af nogle få tanker om sig selv, og enkelte holdninger om de andre i rummet.
Men rollerne ved ikke, hvorfor de har de holdninger og tanker, ligeledes ved de ikke, hvorfor de er i dette rum, andet end at det er for deres egen sikkerhed.
Det er derfor helt op til spillerne at finde ud af, hvem de er, og hvorfor de er her, og dette kan kun ske gennem interaktion med de andre i rummet.
Der kommer intet udefra, man har kun sig selv og hinanden til at få svar på de mange presserende spørgsmål: Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her? Hvad er der sket? Og hvad skal vi gøre ved det?

Praktisk:
Et live for mellem 9 og 16 personer.
Varigheden er meget op til spillerne, dog gør noget regelteknisk at det maks. kan vare seks timer.
Der er simple kostume krav (det mest, simple, kedelige, hvide eller grå tøj du kan finde), og spillerne vil forhåbentlig få tilsendt informationer om scenariet inden spilstart (fire – fem sider).
Eneste forberedelse er altså at læse den tilsendte tekst og evt. skrive spørgsmål til forfatteren.
Grundet udgifter til rekvisitter, vil det dog koste lidt ekstra at deltage i scenariet

720 foromtaler – Pie in the Sky af Torben Ussing

Pie in the Sky

Dette er jo et eventyr – og generelt for eventyr er det, at personerne ikke skal ”motiveres”. Det gør, hvad de nu skal gøre, fordi de inderst inde ved at det er det rigtige at gøre.

Eventyr ville ende ulykkeligt og alt for tidligt, hvis den tredje søn aldrig gik ud for at gøre, hvad der mislykkedes for de to ældste, eller hvis prinsen ikke prøvede at befri prinsessen. Man ville aldrig komme ud for spænding, hvis Hans og Grete fattede mistillid til pandekagehuset – eller i hvert fald lod mistilliden sejre og holdt sig væk, eller hvis Skønheden afholdt sig fra at åbne den forbudte dør.

Jeg vil derfor heller ikke prøve at motivere jer, kære eventyrlige personer i mit eventyr. I ved jo godt hvad I skal gøre. I skal bare gøre det så godt som muligt – og mon så ikke eventyret ender lykkeligt; i hvert fald for de fleste. Der er jo altid personer i eventyrene, for hvem det ikke går så godt.

Eventyret begynder, da jeres rumskib Pumpkin Special lander i den interstellare rumhavn på Pancake Asteroid.

Ja, det er sådan set ikke rigtigt; det begynder en måned tidligere, da I udover en stak rykkerbreve og et kontoudtog med nogle grimme røde tal modtager et nyhedsbrev:

Dårlig økonomi ? Problemer ?
Hvad end årsagen er, så er løsningen simpel.
De nye kolonier på
Pancake Asteroid
tilbyder høj løn, fri kost og bolig, nemt arbejde.
Kom til
Pancake Asteroid
og få løst alle dine problemer
hellere i dag end i morgen.

Ja, rent faktisk begyndte det endnu før. Det begyndte nemlig et par år tidligere, da I fire købte rumfragteren Pumpkin Special for 300.000 credits. Til at begynde med var tanken at I skulle tjene til livets ophold på ærlig vis; men da I efter et år skyldte 400.000 credits væk, opgav I det og begyndte på lidt småsmuglerier. Det var I heller ikke gode til, og efter at være fanget nogle gange var gælden vokset til 600.000 credits, det var næsten ikke til at få brændstop på kredit mere, og der måtte ske noget – et eller andet, hvad som helst. Og så så I annoncen, og nu, lige i dette hellige øjeblik, lander Pumpkin Special på Pancake Asteroid.

Et science-fiction eventyr for fire spillere og en spilleder

Af Torben Ussing

720 foromtaler – Hans efter Grete af Anders Sinding

Hans efter Grete

”Efter dine forældres død, har alt ændret sig. Adskillelsen fra din søster og fra dine gamle venner, nager dig stadigvæk. De eneste venner du har nu, er de kulsorte kraver, der søger tilflugt i din vindueskarm. Ethvert forlagt familiefoto du genfinder i din rodede toværelses lejlighed, jager et søm igennem dit hjerte, og besejler kistens låg, stykke for stykke.”

Hans uden Grete er et scenarie om en ustabil deprimeret ung mands historie, om at få kærligheden til livet tilbage.