Spilleren bag Craig gjodre noget interesant. Da han fandt ud af at alle var spærret inde på hotellet, blev han meta. Han begyndte at lave journalistik om journalisterne. og det kastede en interessant artikel af sig, den kan du læse her. Jeg synes personligt at det var noget af det mest interessante der blev lavet på hotellet. Og noget jeg næsten tror jeg vil bruge næste gang. Måske en hel avis eller film hold som skal lave noget om de andre journalister.
Jeg har desværre ikke navnet på Craigs spiller, men det kommer på så snart jeg ved det.
Ny Info: Craig blev spillet af: Jeppe Nybo Jørgensen
__________________________________
Krigens Hotel
Medie-karavanen kommer til byen: Når folkedrab bliver business…
Beirut, Juni 1988.
Et land i krig. I krig med sig selv. Bror skyder bror. Nabo bomber nabo. Men det er slet ikke nogen nyhed. Den egentlige nyhed er at den samlede verdenspresse er til stede. Og det skyldes hverken krigens gru eller de daglige menneskelige tragedier. Det skyldes ikke interesse for et fjernt land, eller dets folk. Det skyldes at den menneskelige tragedie har fået et navn: Nick Moore, brite og journalist.
Nick Moore, The Observers udsendte korrespondent, forsvandt nemlig for nyligt fra sit hotel i Beirut, angiveligvist bortført af bevæbnede mænd. Nick Moores skæbne er ikke det mindste forskellig fra de utallige mennesker der dagligt kloden rundt slås ihjel. I krig, konflikt eller slet og ret likviderede af deres egen stat – den stat der burde eksistere for netop at sikre sine borgeres liv. Blandt de døde er der også dagligt journalister dræbt i deres forsøg på at formidle den menneskelige katastrofe. Når Nicks historie adskiller sig er det fordi han er brite og ikke sudaneser, sri lankaner eller libaneser. Og fordi hans kolleger gjorde hans skæbne til historie.
Derfor sidder der nu 30 vesterlandske journalister strandet på et hotel i Beirut – Hotel Commodore, Krigens Hotel – det hotel som også husede Nick Moore. Alle forsøger de at berette fra krigen, at fortælle dens historier, men de havde ikke været hér, hvis ikke det havde været for Nick. Og fordi Nicks ansigt i den britiske tabloidpresse allerede har fået sig en stabil og voksende skare af gode anstændige britiske læsere, der på den ene side indbildsk ser sig som gennemsympatiske mennesker, men som samtidig uden blusel og med stor appetit kaster sig frådende ud i utilsløret væmmelsesfryd over krigens rædsler. Og dét er lig et større oplag – noget som enhver selvrespekterende redaktør snart får oversat til udsending af korrespondenter til konfliktens epicenter. Hvorfor …..
_______________________________
Desværre nåde Craig aldrig at skrive de mange portrætter han faktiske havde skaffet stof til. Jeg vil prøve at få ham til at skrive dem, fordi jeg forstod det til at det var ret fedt. Men vi må se. Mens jeg skriver dette bliver jeg helt i tvivl om det overhoved var ham der lavede portrætter. Men faktum er at artiklen er et godt indblik i stemning på hotellet og hele historien bag, han har virkelig lavet nogle gode reflektioner.
Det er mig som er Craig 🙂
Hej Simon – faldt lige over din blog ved et tilfælde. Nok dels drevet af overspringshandling – jeg sidder nemlig midt i at skrive et eksamens-papir om… bl.a. krig og katastrofer (og også lidt om mediernes rolle). Det er helt rigtigt at jeg ikke fik skrevet alle mine interviews ind i artiklen – det var det næste – men jeg havde vist allerede belejret den ene pc længe nok. Jeg ved ikke om det er de portrætter du her referere til, men jeg lavede interviews med alle på Hotel Commodore – dvs NPC’erne og de spillere jeg kunne nå at fange. Og det gav faktisk nogle spændende historier. Jeg kom ud på det spor af tre grunde. Først og fremmest en ide med hensyn til scenariets rammer of meta: slet og ret et middel til at skabe mere spil mellem folk på hotellet (som jeg tror for nogle spillere blev et passivt “holding-area” mens man ventede på den næste “udflugt”. Men det mener jeg man selv har ansvar for som spiller at fylde ud…). Dernæst gjorde jeg det fordi det lå i karakteren Craig at være temmelig kynisk og nonchelant overfor selve konflikten, og derfor i stedet give sig til at bore i de andres motiver og tanker angående stedet og situationen. Tanken var egentlig at lade den desillusionerede og kyniske Craig bore i alle de andres holdninger og følelser, og basalt set være et dumt svin (hvilket jeg har hørt fra andre spillere lykkedes…), for først til sidst at stille spørgsmål til sin egen rolle – for som yderste konskvens enten at bekræfte sig selv i sit usle liv… eller formå at vende sig og genfinde sit engagerede og involverende journalistiske jeg…
Endelig må jeg indrømme at jeg jo selv har en stor interesse i temaet – jeg er selv involveret i internationalt humanitært arbejde og har blandt andet været i både Østeuropa, Afrika og Mellemøsten med henholdsvis Røde Kors og via redningsberedskabet/udenrigsministeriet (og noget jeg håber på at gøre igen). Men det i bagtankerne tænkte jeg at jeg med mine spørgsmål, med rod i egne erfaringer, kunne være med til sætte stemningen på Hotel Commedore.
Upps det blev pludesligt langt – må heller tilbage til min opgave! Men vil lige slutte af med at sige at jeg synes det var et fedt projekt – og jeg håber du har mod og kræfter til at forsøge at sætte det op igen. Jeg mener faktisk, særligt når det kommer til live, at en del af den brok der var efter spillet fra enkelte spillere (og her tænker jeg ikke på konstruktiv kritik) i bund og grund skyldtes at det ikke var alle der tog ansvar for deres egen og deres medspilleres oplevelse. Og som jeg har sagt til dig tidligere, til debriefingen og i baren, så synes jeg det var ærgeligt at det blev stoppet så tidligt – flere af os kunne sagtens ha’ forsat og jeg fik hvertfald ikke selv “fortalt” min karakters fortælling til ende.
Endnu en gang tak for spillet!!!
Jeppe
Hej Jebbe altid fedt at få respons på det man brugte sin vinter på.
Kender ude mærket godt den slags handlinger, skal nok igang med en del af dem nu jeg skal til at skrvie medieteori.
Jeg skriver scenariet lidt om og så regner jeg med at sætte det op på minimum hyggecon, så kommer du der er du mere end velkommen til at være med som evt. fikser. Kunne være fedt hvis nogle af fikserne blev spillet af folk som kender (og har forstået konceptet)
Men hensyn til brok så er jeg ening, og det jeg gør er ikke at imøde komme brokken, men prøve at klargøre scenariets præmis endnu mere over for den type spillere. Hvis det er i orden vil jeg gerne citere dig med at tage ansvar for egne og andre spilleres oplevelse, det siger det meget godt.
Til lust fik jeg en ginial ide her den anden dag. som kan løse det problem at det stoppede for tidligt for nogen og for sent for andre. Når krigen begynder at skærbe til vil journalisterne få afvide at der går et sidste fly fra Beirut og dem der vil kan komme med det. underforstået, gider du ikke mere kan du stoppe nu. Således kan man få siet dem fra der af en eller anden grund ikke orker mere og de resternede kan komme i gang med at spille op til klimaks.
Jeg synes stadig det du gjodre var vildt fed,t og jeg regner med at lade mig inspirere af det når jeg skriver om. Netop for at undgå som du selv skriver at tiden på hotellet bare bliver vente tid. Det skal løses, og det kan være en måde, en anden kan være flere npc’er som kan give journalisterne noget at lave på hotellet, endelig vil det nok hjælpe når der er flere spillere.
Endnu en gang selv tak for spillet
Simon
Du citerer bare løs.
Og skulle jeg helt uventet pludseligt få noget ekstra tid, og hvis jeg kan koble fornuft til min notesbog fra spillet, kan det være jeg vender tilbage til lidt af midt artikelmateriale. Ironien er at jeg aldrig ellers ville tage noter, som jeg ved nogle få andre gør i live-sammenhænge, men fordi jeg spillede journalist måtte jeg ligesom grifle noget ned…
Nå du må også ha’ held med eksaminerne på DJH.
Jeppe
PS.: har du forresten noget med URK at gøre? Fik af den vej på et tidspunkt en Groupcare-påmindelse om at du havde fødselsdag! Overraskede mig lidt hehe
Arrg min dårlig samvittighed kan da slå til hvor som helt når som helst:) Jeg burde have noget med URK at gøre burde være frivillig på bladet, men har bare ikke haft tid, det er lidt pinligt.
Det ville være helt vildt fedt om du kunne få skrevet noget, men ja kender det godt, må se om noget tid uventet dukker op.
Mange tak
Simon