En af de ting der viste sig meget tydeligt i Hotel Commodore var behovet for at spillerne spiller med åbne kort.
Min fornemmelse er at der i livet meget findes den der: “Hihi jeg har en hemmelighed som jeg går rundt og gemmer på, mentalitet.” I dette scenarie kom det meget til udtryk i at spillere gik og holdte igen på en rigtig god historie, fordi det var deres scoop.
Det kunne man tro er realistisk nok, at vi journalister ofte går og holder noget hemmeligt. Sandheden er en anden. Specielt for krigsjournalister. De fortæller gerne hvad de arbejder med, fordi der er en uskreven lov om at man ikke stjæler historier. Men ved at dele historier og oplevelser kan vi lære af hinanden.
I forhold til scenariet blev gemmespillet et problem, fordi dette scenarie er så afhænig af at det man oplever i bord kommer ud i det åbne i live.
Fordi spillerene har en tydere end normal forhistorie. Pointen var at den og rollens forbindelser skulle skabes i samspillet mellem live og ord. Men i det en spiller holdte informationer for sig selv, så røg muligheden for at spille rollespil på disse nye informationer.
Så det er min lektie til næste gang: Opfordre spillerne til at spille med åbne kort. Det er måske ikke super realistisk, men det virker. Det giver godt rollespil, når alle de gemte oplevelser, følelser og holdninger kommer ud i det fri.
Så min opfordring til mig selv og alle andre er:
Spil med åbnekort, det giver bedere rollespil.
Hej Simon,
Heldigvis er den lette løsning at begynde med at fortælle spillerne, at der kan være hemmeligheder mellem karaktererne, men ikke mellem spillerne. En hemmelighed er ikke noget værd, hvis den ikke kommer i spil.
Det gøres i Auto de fe og det virker.
Og man kan føje til, at i Hotel Commodore er det et mål for karaktererne dele deres historier med hinanden.
Egentlig tror jeg bare det handler om at få formidlet spillets præmis.
Ja det er det helt sikkert, og det er nok min egen uerfaring med live der skinder igennem der.
Men på det opdaterede hotel der kommer der helt klart et afsnit om det