Spændingskurven fortalt med temaet fra Svanesøen

Når nu vi er inde på Fastawood, så faldt jeg fornyligt over denne ret gamle video jeg lavede i forbindelse med et scenarie jeg (endnu) ikke har skrevet, nemlig Den russiske svane. Det er ganske simpelt teamet fra Svanesøen brugt som eksempel på hvordan en spændingskurve forløber. Hvis jeg skulle bruge den i dag, ville jeg lave teksten en hel del op, knap så bombastisk, og selvfølgelig rette i stave fejlene. Men jeg kan ikke redigere i denne film bid længere (sådan er det at skifte computer) og gider ærligtalt heller ikke bruge tiden på det. Men siden den næppe bliver brugt til scenariet, tænkte jeg at jeg ville smide den lille film op på bloggen, så arbejdet da ikke var helt spildt. Tanken var at filmen skulle vises til spillederne, så de kunne se hvordan historien skulle forløbe og få et indtryk af historiens tema og følelser.
God fornøjelse.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.