Reflektioner om det skriftlige i Commodore

Der var en begrænsning på hvor meget spillerne kunne skrive, desværre.
Den var at der kun var to computere alt for lidt.

Det er både et godt og dårligt tegn at mine spillere gerne ville have brugt meget mere tid på at skrive.
Godt: fordi det viser de gik ind i rollen og skrev og skrev.
Dårligt: fordi det desværre blev for nogen en måde at fordrive tiden på, når der ikke skete så meget.

I spilleroplæget have jeg skrevet at spillerne minimum skulle skrive en overskrift og de første liner i artiklen. Det der overraskede mig var at nogen satte sig ned og skrev HELE artikler. Men jeg synes det tog for meget tid fra rollespillet. Så næste gang vil jeg nok  mere skrive et maks. end et minimum.
Selvfølgelig med mulighed for at bryde dette, hvis spilleren har lagt meget energi i en bestemt artikel, som en af spillerne gjodre. Den kommer senrere, glæd jer.

Et andet problem med de manglende computere er at hele dagbogs ideen faldt i baggrunden, det blev vigtigere at skrive sine artikler, når der nu var begrænset tid ved computeren, og det synes jeg er ærgeligt, når jeg ser på de fede dagbøger der trodsalt blev skrevet.

Jeg overvejer om dabøgerne måske skal skrives i hånden, da de så kan gøre det når som helst hvor som helst. Problemet er bare at så bliver det svært at bevare dem for eftetiden, som vi kan nu.

Lige kort: pointen med dagbøger og artikler var at spillerne skulle reflektere over hvad de ting de oplevede på og udenfor hotellet gjodre ved deres rolle.
For mig var det utroligt vigtigt, at den rolle de fik, kun var et udgangspunkt, og at de selv derfra skulle udvikle denne rolle, alt afhængig af hvad rollen oplevede og hvem den mødte.
Og det var det dabøgerne og artiklerne skulle bruges til.

Det at rollen SKULLE udvikle sig, fik i ørvrigt meget ros af spilleren, så det element skal der helt klart arbejdes videre med.

Men det er iøvrigt sjovt at se:
Mange af årets scenarier havde, så vidt jeg har hørt, muligheden for at udvikle sine roller. FEDT synes jeg. Du har aldrig set en film hvor hovedpersonerne ikke udviklede sig frastart til slut. Det er hele pointen med historier, helten skal lære noget.
Det er et alt for overset element i scenarierollespil, specielt lives. Men heldigvis virker det til at ville ændre sig.

One thought on “Reflektioner om det skriftlige i Commodore

  1. mortengreis

    Hej Simon

    Fedt at se teksterne fra dit scenarie offentliggjort. Det er en sjov måde at få en fornemmelse for dit scenarie på.

    Og det er faktisk nogle ganske udemærkede tekster, der er kommet ud af det.

    / Morten Greis

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.