Humm gad vide om det giver mening at fortsætte dette, efter så lang en pause? Fuck det, det er min blog! Om ikke andet, er det her, det begynder at blive interessant. Find de tidligere afsnit her:

Del 1
Del 2
Del 3
Del 4
Del 5

Da vi havde brugt en del tid på en konflikt mellem Angus og Walnut om Walnuts mange kvindeforhold og om det gik ud over hans pligter, følte jeg det var på tide at udfordre Ional, så derfor skabte jeg Dorik den røde, lederen af Dorigift. Reglen i Mouse Guard er, at garden har lov og ret i områderne mellem byerne men ingen egentlig ret eller magt, så snart man er inden for en bygrænse. Ional var som sagt meget regelret men også en stor tiltro til eden, der handler om musseracen frem for den enkelte mus.

Så Dorik ledte Dorigift med fuld ret, da byen havde et monarkistisk styre. Han var ikke en god leder, han undertrykte sit folk via en gruppe bøller, der hovmodigt kaldte sig rødgardisterne. Altså en dybt uretfærdig situation, men ikke noget Garden på nogen måde kunne tillade sig at blande sig i. Hvad ville den rettroende men idealistiske Ional gøre ved det? For med det samme at puste til ilden lod jeg vagterne ved byen straks genkende musen Autum, som de tre jo skulle følge til netop Dorigift. Vagterne krævede at gruppen udleverede hende til dem, så hun kunne straffes for hendes forræderi, hvad det indebar, ville de ikke ud med. Autum derimod tiggede gruppen om at beskytte hende. Der frøs jeg scenen og lod spillerne beslutte, hvad de ville gøre ved det, altså i systemets termer: skrive deres goals, mål.

I mit stille sind håbede jeg, at de ville bryde med reglerne og beskytte hende, men de valgte at være fornuftige og sige, du må hellere overgive dig Autum, så skal vi nok komme til bunds i dette. Den gik ikke, og jeg lod Autum stikke af, så sagen forblev uopklaret. For hele tiden at holde spillerne på spidserne lod jeg dem opleve situationen i Dorigift: rødgardisterne holdte magten hårdt og var velnærede mens resten af byen levede på sultegrænsen. Men rødgardisterne bad gruppen om hjælp med nogle egern der plyndrede deres marker. Så ville spillerne hjælpe med det problem de faktisk burde eller ville de bryde reglerne og hjælpe med det der faktisk var byens problem: rødgardisterne?

De valgte det første, og vi fik en sjov konflikt med spillerne mod en gruppe sultne og overraskende samarbejdende egern. Spillerne vandt konflikten nok til faktisk at slå et egern ihjel. Hvilket fik den opfindsomme men mere og mere kolde og rationelle Angus til at pelse det og lave to egern kapper. Efter hjælpen takkede rødgardisterne med at opføre sig overlegenet og sige, at nu var de ikke velkone mere og smut tilbage til Lockhaven og sig at vi nok skal tage os af dette område som en uafhængig garde, kort sagt: vi vil overtage magten i denne del af Territoriet. Der fik Ional endelig nok og krævede et møde med denne Dorik Den Røde. Det endte i et slagsmål, som han tabte og de blev alle tre smidt på porten. (Det var et slag Jeanette gerne ville fejle for at kunne stige i Fighter, men en fed og passende scene.)

I næste afsnit kommer vi til vinter spilgangen, som spilteknisk er meget interessant og en rigtig gode ide, vi fik meget ud af.