Jeg har haft mulighed for at spekulere lidt videre over mit Dolly Parton scenarie, og synes efterhånden, at der begynder at dukke noget interessant op. Indtil videre er ideen som følger:
Rollerne er fire kvinder, der på forskellige måder er knyttet til den samme mand. Manden er vigtig for det lille lokale samfund, som scenariet foregår i. Men han har på forskellige måder holdt tilbage eller ødelagt de fire kvinder. Ikke med vold eller andet misbrug, men med deres kærlighed til ham, har han holdt dem nede og de lever deres liv efter hans.
Manden er nu død, og mens samfundet sørger oplever kvinderne for første gang, virkelig at være frie men samtidig uden formål. Scenariet løber fra hans død til begravelsen, som gerne skal være scenariets klimaks, hvor de fire kvinder endelig tager stilling til, hvordan deres liv skal se ud nu. Krydret med dette, tænker jeg at, der skal være en række tilbageblik, der giver os indblik i kvindernes indbyrdes forhold og relation til manden.
Alle rollerne bruger en Dolly Parton sang som udgangspunkt. Og samtidig vil en række faste scener, måske alle tilbageblik scener, være bundet op på en bestemt sang, som spillerne gerne skal høre inden, og bruge som inspiration. Et typisk problem, ved at bruge musik i rollespil, som kreativ inspiration, er at vi opfatter musik forskelligt. Men i dette tilfælde gør det faktisk ikke noget. Jeg vil skrive scenariet så åbent, at der netop er plads til at folk tolker sangene og dermed scenerne forskelligt.
De fire roller jeg er kommet på, er:
Ekskonen
I will forever hate Roses – Mandens første kone, som han forlod for en yngre model. Det ødelagde hende, og hun mærker stadig smerten dybt i sig.
Den nuværende kone
Made of stone – Hun elsker ham, men ved faktisk godt, at han er utro. Hver aften håber hun, at han vælger hende frem for elskerinden.
Den nye elskerinde
Sang: Cologne – Hun er også tryllebundet af ham, men må lægge sit liv om, for at være sammen med ham, og holde på deres hemmelige forhold.
Datteren
Sang: Backwoods Barbie – Hans oversete datter, der skejer ud, for at få bare en smule opmærksomhed. Hun anses som en overfladisk tøs, men ved hun har mere at byde på inden under.
Ideen er, at hans dødsfald er katalysator til, at disse fire kvinder endelig gør op med den byrde han har været i deres liv, og begynder at leve på deres vilkår. Samtidig med at vi ser, hvordan livet så ud, mens han levede.
Men spørgsmålet er, om det er interessant, at han allerede er død, eller om det skal være et stykke, hvor han er i live, og vi ser dem som undertrykte, og ikke blot ser dette i tilbageblik. Således at første halvdel af scenariet viser den uligevægt og ulykkelig forelskelse de sådan set lider af, på den ene eller anden måde. Derefter dør han, og det sætter dem i en krise, fordi deres omdrejningspunkt, hvor ulykkeligt, det så end var, nu er borte. Endelig i sidste del, må de på den ene eller anden måde gøre op med sig selv, hvem de er, nu de ikke længere er hans eks, kone, elsker eller datter.
Det tror jeg faktisk, at jeg vil gøre. Og så kunne det være sjovt, at spillederstilen afspejlede kvindernes situation. Således at i første halvdel er GM Lokomotivføre, og railroder spillerne igennem en række hverdagssituationer.
Derefter dør manden, og GM bliver en udfordre, der læsser problemer som følge af dødsfaldet over på spillerne. Måske kommer en masse skeletter pludselig ud af skabet.
Endelig i sidste del, overlades spillet til spillerne, og de er på godt og ondt frie, og GM er chearleader i at give spillerne den rette afslutningen, hvad enten den er tragisk eller feelgood. Det kunne være lidt sjovt at arbejde med.
En anden Gimick jeg overvejer, er at sige, spillerne må KUN være kvinder og GM skal være en mand.
Endelig tænker jeg, at bruge min ide, fra dette indlæg, og at rollefordeling skal blandt andet, være på baggrund af spillernes udseende. Derfor den noget provokerende titel. Det kan også gøres efter alder. Ældste skal være eksen, næst ældste er den nuværende kone, næstyngste er elskerinden og endelig er datteren den yngste spiller.
Hand synes i?
“En anden Gimick jeg overvejer, er at sige, spillerne må KUN være kvinder og GM skal være en mand.”
Næh, spilleder skal selvfølgelig være en kvinde, og spillerne skal være mænd!
Eller, OK, hvis du skal spænde ben for dit eget scenaries logistiske smidighed på den måde, skal det godt nok være noget, du bruger til noget. Og i mine undergravelsesivrige øjne er kønsroller sjovere at flå ud og vende om, så der virkelig er spotlys på dem og man kan lege med dem, end at opretholde på klassisk maner, for så bliver de ofte usynlige.
Med hensyn til at caste efter de største bryster: Klart nok! Men kun hvis du også er parat til at caste efter det længste lem… 😛
Haha godt svar.
Bemærk det er kun overskriften der snakker om bryststørrelse, og det var kun fordi, jeg synes det var dejligt forkert at skrive. (bare vent til min næste Dolly overskrift)
Tja i teorien har det en mening, fordi vores samfund er pt. ret mandsdomineret, så ville en mandlig GM og kvindelige spillere ikke understrege temaet i scenariet? Altså mænd og kvinder har en tendens til at stiller sig i en bestemt relation over for hinanden, og kunne man ikke udnytte det i en rollespilssammenhæng? En position der understreges af GM spiller relationen, og alt i alt styrker den relation der skal opstå mellem Manden og kvinderne i scenariet. Eller er jeg helt off?
Angående længste lem: det sjove ville være, at caste efter påstådede længde af lem, fordi det vel siger noget om ens selvopfattelse. Det samme gør sig vel egenlig også gældende med bryster, men der kan man ikke lyve så meget igen. Eller caste efter forskellen mellem selvopfattede længde og faktiske længde. Men nu skal jeg vist til at stoppe.
Det lyder som et rigtig godt scenarie, men jeg har nogle få indsigelser.
Sanne gjorde det der med at lave et scenarie der kun måtte spilles af kvinder for fire/fem år siden. Jeg forstod det ikke den gang og forstår det heller ikke i dag.
Der kan være alle mulige gode grunde til at lave rene kvindehold eller mandehold for den sags skyld. Men kønspolitisk mener jeg at der kun er fordele ved at udsætte mænd for et femi-scenarie.
Derudover synes jeg du skal overveje hvad det er for nogle kønroller du skriver ud fra og hvilken løsningsforslag du kommer med. Ligesom vi skal huske at Parton er en kvinde og derfor skriver sine sange fra en anden magtposition end dig. Du er nødt til at tænke over dit eget køn og hvad det betyder for din forfatterposition ift. et så kønspolitisk scenarie, Simon.
Du kan, som mand, ikke lave et scenarie om kvinder der selv undertrykker sig og hvor man udspiller undertrykkelsen uden at underbygge nuværende kønmæssige magtforhold. Lad manden være død fra starten af og lad det handle om kvindernes interne forhold. Det var en god ide. Giv dem relationer der ikke kun handler om, men som måske blev overskygget af mand.
Hvis du er bange for at handling kommer til at gå i stå, så lad kvinderne ha’ dræbt manden. Du kan evt. lade grunden til hvorfor de dræbte manden være det som spillerne skal finde ud af igennem scenariet. Altså ikke bare lade spørgsmålet om hvorfor stå åbent, men skrive til spillerne at det er det de skal undersøge og det er op til dem at finde en forklaring.
Du er en mand der skriver et femi-scenarie. I den forbindelse er det en virkelig virkelig dårlig idé at caste ud fra udseende. Dræb den darling med mindre du går efter at skrive et sexistisk scenarie, men det virker ikke som om det er det du går efter.
Forresten mener jeg ikke det er umuligt som mand at lave et scenarie om kvinder der selv undertrykker sig og hvor man udspiller undertrykkelsen uden at underbygge nuværende kønmæssige magtforhold. Du og jeg kan ikke, men jeg tror godt Mikkel kunne, hvis han ville.
Det forekommer mig at et scenarie om kvinder, der finder friheden til at leve deres liv på egne præmisser frem for en mands, bør være sat op til at overholde Bechdel-testen:
http://tvtropes.org/pmwiki/pmwiki.php/Main/TheBechdelTest
Således at forstå, at de potentielt har andre ting at tale om end manden. Ellers bliver de aldrig fri af ham.
Plus, hvad Johs sagde.
Uhhh interesant test, den havde jeg ikke set før. Men ja den kan man da helt klart bruge i dette scenarie. Det ville være en god måde at vise, mandens forsvindende effekt ved gradvist at sætte flere scener som lever op til den test.
Hey nogen der er med på et scenarie, hvor alle scener i det skal kunne bestå den test?
Testen er tiltænkt film/bøger/tegneserier: Medier for passive modtagere. Rollespil er jo en lidt anden fisk.
Jeg tror det vil være unødigt begrænsende at de ALDRIG må snakke om mænd, eller i det hele taget at definere hårdt, hvad de skal og ikke må tale om. Min pointe var simpelt hen, at der OGSÅ bør være andre emner på bordet, som er oplagt interessante og relevante ift. karakteroplæg og karakterudvikling, end en mand.
Hey Johs:
Jeg håbede netop en kommentar som din ville dukke op, da det er min bekymring. Jeg kan se en god historie i det, men netop pga. mit køn og scenariets tema, kan jeg let komme til fremstå som en skid der ser ned på kvinder, og tror det blot er ude om det selv.
Men tanke er meget mere at lave et feelgood scenarie om stærke kvinder der ikke kender deres egen inder styrke, som finder denne og dermed bryder ud af deres egne og andres bånd. Lidt som den kære Dolly faktisk har lavet film om med 9-5 og The Best Little Whorehouse in Texas.
Men samtidig vil jeg ikke tvinge spillerne til feelgood, hvis de vil skabe en tragedie. Hvorom alting er, er tanken om at lade dem stå bag hans død en vild og anderledes tanke, men måske for voldsom til det jeg har i tankerne. Samtidig så er det selvfølgelig en måde virkelig at lægge scenariet i rollernes hænder, da den hændelse det hele drejer sig om, ikke bare er en tilfældig hændelse ude fra men skabt af rollerne selv.
Men tak for de tankevækkende tanker
Troels: Du har helt ret, og hvis jeg nogensinde skriver Dollyville, så er det en regel jeg skal huske. Apropos den 6/kvindelige rolle, så er det faktisk en god regel, at lægge minimum en relation eller element ind i en kvindelige rolle som ikke er romantisk eller knyttet til en mand.
“en god regel, at lægge minimum en relation eller element ind i en kvindelige rolle som ikke er romantisk eller knyttet til en mand.”
– eller måske man skulle gøre det lige omvendt?
Det må du uddybe?
Ved at fokusere på, at kvindelige karakterer skal have samme relationer som mænd, gør du mænds relationer normative.
I stedet kunne man fokusere på, at hver person skal have en romantisk relation, en kønnet relation, en arbejdsrelation etc. – eller hvordan man lige vælger at føje prioriteringer til.
Ok den vej rundt, regnede jeg også med, men skulle lige være sikker og jo helt klart. Men det tyder jo bare på, at vi har langt lettere ved at gøre det ved mandlige roller end ved kvindelige roller. Så derfor nytten ved at være opmærksom på at behandle kvinder med samme diversitet som mænd.
I øvrigt er lidt af ideen ved Dollyville, at starte ud med roller som faktisk er “dårlige” kvinde roller, i og med de alle er defineret ud fra deres relation til en mand: eksen, konen, elskeringen og datteren. Men at de igennem scenariet skal definere hvem de selv er, altså selv skabe meningsfulde roller via rollespillet.
Hvis der skal være en kønsbegrænsning på scenariet, skal det kun være for mænd. “Spillerne skal være kvinder” lugter meget for meget af “Nu vil Simon forklare kvinderne om kvindeundertrykkelse”, hvilket er… problematisk.
Derudover – har du set 8 Kvinder? Det er en film om otte kvinder, der netop har opdaget, at manden, der er central i deres liv, er blevet myrdet – af én af dem! Den er meget i tråd med det, du taler om, komplet med en temasang til hver hovedperson og problemet, at det er en film, hvor alle personer på skærmen er kvinder og det hele alligevel handler om en mand. Jeg elsker den film, jeg har set den fire gange, og jeg har en snigende mistanke om, at instruktøren har en mistanke om, at han ikke er nær så central i sin kones liv, som han ville ønske sig, og at tanken skræmmer livet af ham
Det er netop det jeg selv frygter at mange vil ligge i sådan et projekt, hvilket er hovedårsagen til at vælge ikke at skrive det. I bund og grund vil jeg, som sagt bare fortælle en god historie, og bruge spiltekniske tricks der underbygger den, og denne blog indeholdte en del af de bud på, hvad det kunne være. Men de er netop af en type, der let kan misforstås, som nu skal Simon vise dit og dat.
Tak for tippet, den vil jeg prøve at finde og se, fedt plot i øvrigt.
Jeg kom til at tænke – har du overvejet at gå hele vejen, og lade scenariet handle om de forestillinger manden gør sig om, hvordan han har påvirket disse kvinders liv, og hvordan han har undertrykt dem alle sammen, og hvordan de vil få det, nu han skal til at krepere? Spilpersonerne er ikke kvinderne i hans liv, men hans lettere narcissistiske forestillinger om dem og om, at de ser ham som den centralt bestemmende figur i deres liv.
Det er en interessant tanke. Det kunne være et godt udgangspunkt for rollerne, og et udgangspunkt af den type jeg godt kan lide. De er ikke hele mennesker, men blot en andens opfattelse af deres relation til ham, fedt! Min morskab begynder, når man spørger, hvad gør disse narcissistiske forestillinger, hvis manden forsvinder, men de fortsætter deres eksistens?
Det er nemlig det interessante. Eller endnu mere: Det her er, hvad de her kvinder SOM HAN SER DEM gør, når han dør. Hvad gør de kvinder, som de faktisk er?
Har konen hele tiden haft en anden ved siden af? Elskerinden, var det hele en form for forsinket faderoprør for hendes vedkommende? Og hvad gør de? I hans hovede handlede hele deres liv om ham – godt nok på en negativ måde, men stadig – men i deres hoveder har deres liv hele tiden handlet om dem.
Simon. Fantastisk spin på Annes oplæg.
Anne: fantastisk spin på mit oplæg og min spin 😉
Og som du siger: hvad rollerne gør efter de har mistet deres ophav så at sige, er det netop op til spillerne selv at definere, hvad der har været i deres liv ellers, selvfølgelig med hjælpemiddler til dette bygget ind i scenariet.
Hvad med en film som Stegte grønne tomater – der er også kvinder med i den.
Pingback: Lady og Dolly « Simons scenarie sludder