Kategoriarkiv: Læserne bestemmer

HSJSO – Fastavals potentiale

Nu til det sidste af Kåres spørgsmål, som faktisk også var det sværreste, og mere end nogen side, er det nok vigtigt at understrege at dette er blot mine holdninger og vilde overvejelser og spekulationer. Spørgsmålet lød:

Hvad er Fastavals potentiale? Kan det vokse til 1000 deltagere hvis de ville? Hvordan?

Hvis jeg husker min Fastaval historie korrekt, som jeg har fået den fra Kristian, så har Fastaval faktisk været oppe over 1000 deltagere, så ja det burde helt klart være muligt. Jeg tror jeg under en snak med Skove faktisk fik af vide, at Fastaval bevidst ikke er ude og annoncere ret meget om sig selv, fordi der i flere år simpelthen ikke var plads til flere folk en vi var, pga. skoleforholdene. Så oveni det er der måske også lige frem en måde at øge deltager antallet på, hvis vi ønsker det.

Nu risikere jeg at træde nogen over tæerne, men så vidt jeg ved, så er der ikke en kommunikationspost i bunkeren, og jeg tror en minimal mængde af Fastavals budget bliver brugt på markedsføring. Så jeg tror, hvis vi virkelig ville, kunne vi gå meget mere aggressivt tilværks og gøre opmærksom på vallen steder, som vi nok ikke gør så meget lige nu.

Og et målrettet arbejde med at afkræfte nogle af de fordomme, der er om Fastaval, ville helt klart også hjælpe med at tiltrække flere folk. (Så som: der er ikke nok live, og det hele er sådan noget avantgarde eksperimenterende noget, som ikke er for os normale rollespillere.) Så ja Fastaval kan vokse til 1000 og mere, og jeg tror ikke engang, at det er umuligt at opnå, det kræver bare en meget målrettet indsats.

Det mere interessante spørgsmål er, hvad er Fastavals potentiale udover deltagerantal? Skal vi være en international festival for cutting edge rollespil eller skal vi være en lokal/national festival der tiltrækker unge og ad den vej skaber flere unge rollespillere. Det er i hvertfald en konflikt jeg har set nogen forsøge at optrappe. En slags ny udgave af eliten mod pøblen, nu blot de internationale mod de unge.

Og det synes jeg er en fjollet konflikt, for at sige det rent ud. Skønheden ved Fastaval er netop dens rummelighed. Der er plads til alt, jo det nyskabende rollespil fylder meget, men der er også plads til et internationalt fokus, et fokus på unge, et fokus på brætspil et fokus på figurspil selv et fokus på magic og oldschool rollespil så osm pathfinder. Og jeg synes, at en af de ting Fastaval skal have ros for at have gjort de sidste par år, er at skabe et omfavnede format uden at midste sin ægtehed.

En del af succesen er vores gørokrati, der sker kun de ting, som folk gider laver, og de folk som gider lave ting, er dem som bestemmer. Det gør, at hvis nogen siger, vi skal have mere pathfinder, så er svaret, fint fantastisk ide, står du for det? Vi er blevet gode til at støtte op om nye initiativer. Og selvom der stadig sker fodfejl, så bliver vi bedre og bedre til det.

Så det tror jeg er Fastavals potentiale, at blive stedet, der kan rumme, at folk kommer med fede og vilde ideer, der vil være fedt for en større eller mindre del af miljøet. Alt der sker på Fastaval skal ikke tiltale alle, men det skal tiltale nogen, og være fedt for dem. Det tror jeg vi er rigtigt tæt på at være, det næste bliver så at gøre endnu mere opmærksom på at vi er det, og måske gøre det i nogle miljøer, der ikke ved vi er det.

Det var min ramblen, nu skal I så fortælle mig, hvor og hvor meget jeg tager fejl.

HSJSO? – Live på Fastaval

Efter en god debat på første del af Hvad Skal Jeg Skrive Om – Hvor vi jo nærmest har reddet TRoA con, så kaster vi os over næste punkt. Liverollespil på Fastaval. Så del to af mine svar på Kåres tre spørgsmål, denne gang med de inputs Morten kom med:

Kåre:

Hvorfor er der så relativt lidt liverollespil på fastaval (her bygget på min – måske fejlagtige – antagelse om, at fastaval er lidt tyndt besat i liverollespilskategorien)?

Morten (og alle citater fra nu af er også Morten):

Nu snyder jeg lidt og byder ind med et svar på et af Kåres spørgsmål:
“Hvorfor så relativt lidt live-rollespil?” kan jeg byde med nogle forskellige svar på:
Nogle aktive live-arrangører vil ikke arrangere, fordi skal der arrangeres, så skal det være det store scenarie, de lange scenarier og den rigtige location etc., og FVs form, der typisk afgrænser aktiviteternes længde til 24 timer, er derfor ikke attraktiv, hvilket er synd, da FV leverer gode rammer for at eksperimentere med live.

Ja helt enig, det er også den opfattelse jeg har, især på baggrund af en debat på rollespil.dk da der blev stillet det samme spørgsmål sidste eller forrige år. Det skræmte mig faktisk lidt, men det lød vitterligt som om, at de fleste arrangører mente, at det var ikke live, med mindre, at det var stort og langt og især med massere af udstyr og kostumer. Hvilket jeg synes er en noget snæver og begrænsende holdning. Og som dengang fik mig til at skrive dette indlæg, der mellem linjerne påstod at udstyr og grej ikke gør noget til et live.

Da jeg udtrykte den holdning i debatten, fik jeg lidt surt af vide, at det var altså, hvad folk have lyst til at lave. Og respekt for det, jeg skriver også kun de ting, jeg synes er sjovt at skrive. Men det overrasker mig nu alligevel. Er der virkelig ingen i livemiljøet, som synes det kunne være fedt, bare en gang om året, at lave noget mindre, kortere og mindre kostume og grejkrævende, for dermed måske at kunne sætte fokus på andre ting så som eksperimenter og anderledes formater (og liverollespillet, hvis jeg skal være unødigt provokerende)?

FV har ikke alle dage været gode til at bakke op om live.

Historie forstår jeg mig ikke på, men siden alle rollespil; bord, live og selv helcon er kommet under de samme ansvarlige, får alle scenarier nu samme opmærksomhed. Hvilket ironisk nok, har betydet, at det enkelte live har fået mere opmærksomhed. Fordi de nu kan henvende sig direkte til de scenarieansvarlige og ikke til en eller anden mere eller mindre motiveret liveunderordnet. Det er en kæmpe styrke.

Men nok også det der gør, at live er lidt usynligt. Fordi Fastaval ikke skelner mellem live og bord. Man skal faktisk ned i beskrivelsen af det enkelte scenarie, for at afmåle hvor meget der er ord og hvor meget der er live. I år er det endog meget svært, fordi der er rigtigt meget internt rollespil (altså mere eller mindre synlige følelser inden i rollen selv), og ingen “ægte” lives, så vidt jeg kan se.

Indtil for nyligt har mange af de aktive live-arrangører ikke været på Fastaval.

Det er sikkert rigtigt. Men ikke noget, jeg ved noget om. Selvom var der ikke et for et par år siden. Et remake af “Hvordan slipper vi af med de andre?” Det kunne være interessant at se på, hvad deres oplevelse var med det.

Der er mere live, end man regner med, da mange scenarier udvisker grænserne for live og bord. Meget af det, som vi kalder bord-rollespil på FV, bliver af internationale gæster betragtet som rendyrket live-rollespil. Men de er ikke åbenlyst annonceret som dette og derfor lette at overse.

Det er nok det største argument, der spilles utroligt meget live på Fastaval, hvis man tæller live som Live Action, altså modsat til ord fortælling om bordet. Men hvis man ser live som store udstyrstykker, så er det rigtigt så er der ikke live på Fastaval.

De live-scenarier, der er eller har været på FV, overses gerne af live-miljøet, fordi det ikke er folk fra live-miljøet, der arrangerer dem.

Ja, helt enig det, er hvad jeg at sige til det punkt. Host Ønskeøen, SystemPerfekt, Stjernetegn, 1+1 host, host. (og det var blot mine egne, man kunne let tilføje flere fede lives, hvis man gas liste andres bidrag. (og det må I godt))

Det var mine (og Mortens) fem øre om det. Hvad synes I, er der for lidt, nok, for meget live på Fastaval? Skal vi tiltrække mere eller mindre, er vi arrogante eller er de? Og bør vi overhoved forsøge at mødes og bliver der danset nok på Fastaval?

HSJSO? – Hvordan skaffer man scenarier uden Otto?

HSJSO: Hvad Skal Jeg skrive Om?

Dette er et af flere blogindlæg, hvor jeg skriver på baggrund af andre folks foreslag. Har du et forslag, kan du stadig stille dem her.

Det viste sig, at jeg havde meget at fable om til dette spørgsmål, så det kommer først, selvom det ikke er det Kåre stillede først:

Kåre:
Hvad skulle en up-and-coming con gøre for at kunne skaffe nyskrevne scenarier? Eller måske – hvordan gør man det attraktivt at skrive uden der er en pingvin der frister?

Her bør man nok kigge på de små conner, som gør det endog rigtigt godt lige for tiden. Her taler jeg om Hyggecon, Con2 og Vintersol. Jeg kender ikke nok til Vintersol, som jeg endnu ikke har besøgt og ja det er en fejl, så derfor vil jeg nok skrive mest om de to andre.

Men min opfattelse er, at alle tre har i de seneste år formået at bryde lillecon forbandelsen og har hver især både præmierescenarier og scenarier, som er unikke for denne con.

Som jeg ser det, gør de en række ting rigtigt:

Vær ikke bange for spiltests
Jeg har tit oplevet at mindre conner er bange for at sige ja til spiltests, frygten kommer af flere ting. De frygter at få et dårligt produkt og de er bange for at få et ry som en spiltestcon, som åbenbart er et dårligt ry?

Men heldigvis synes jeg, at den opfattelse er ved at forsvinde. Både fordi at det har vist sig, hvilket er ret åbenlyst, at forfattere ikke sender deres scenarier til spiltest på en con uden at det er færdigt nok, til at møde fremmede spilledere og spillere. Det er vores egoer simpelthen for skrøbelige til.

Men der er en anden stor fordel ved at tillade spilteste, det gør at en forfatter kommer forbi, som normalt ellers ikke ville skrive til den con, og (hvis man gør det næste punkt ordenligt) måske får lyst til at skrive “rigtigt” til den con.

En spiltest kan kort sagt være en måde for forfattere at opdage en con på, og give denne lyst til at skrive til den. Sådan er det gået for mig på Hyggecon, og det er min fornemmelse at det samme lidt er sket på con2.

De slog sig lidt op på, at være en spiltest con, og efterfølgende er mange af dem som spiltestede der, begyndt at skrive scenarier specifikt til den con. Så sig ja til spiltest, og det kan lede til “rigtigte” scenarier senere hen.

Rygklapning og hyldning
Det er plat, men det der får en forfatter til at vende tilbage er ordentlig behandling. Hvis man føler at ens indsats er værdsat og at man generelt får en god oplevelse ud af, at sætte sit scenarie op, så får man lyst til at skrive til stedet igen.

Det kan gøres på mange måder, Con2 giver kage til alle forfattere, og på Hyggecon får alle forfattere et diplom og en flakse boble vand, samt deres lille moment on stage til afslutningsfesten, hvor alle kan klappe af dem.

Det er sgu fedt, og ja det gør at man får lyst til at komme tilbage. At en eller flere arrangøre kommer forbi og spørger: “hvad skriver du så til os til næste år?” det er ikke kun rygklapning, men på mig har det den effekt, at jeg ikke kan lade være med at tænke, tjo hvad kan jeg mon komme med? Sådan virker jeg i hvertfald.

Endelig så er der spillerne selv. Der er ikke noget bedre som forfatter at snakke med spillerne bagefter, både hvis det gik dårligt, og især hvis det gik godt. Det kan man som con ikke gøre ret meget ved, men jeg nævner det bare, fordi det er en af grundene til at jeg vender tilbage til Hyggecon, spillerne har bare et højere niveau, og det er tit på de mindre conner, at jeg oplever at mine scenarier når deres fulde potentiale.

Og en ting som Hyggecon har vist, er at en konkurrence ikke virker for en mindre con. Når der er så få scenarier, så hellere hylde alle end få.

Få faste skribenter
Hvis en forfatter først begynder at skrive fast til ens con, så har man for det første et fast frisk scenarie fra denne. Men endnu mere vigtigt, vi forfattere snakker sammen, og holder øje med, hvor de andre skriver. Jeg har godt bemærket, at Kristian skriver fast til Vintersol, og man tænker jo: tja det kan jo være, at man også skulle prøve det.

At han så var lettere negativ over det sidste år, skræmte mig lidt væk. Og det viser vigtigtheden af at være ordentlig i kontakt med ens forfattere både før og under.

Så det er en tretrinsraket:
Log forfattere til, ved at opsætte deres spiltest.
Hold på dem ved at behandle dem ordenligt.
Skaf flere forfattere, ved at have en lille håndfuld af folk der fast skriver til jer.

Hvad synes I, er vi forkælede små børn, eller er der andre ting der tiltrækker forfattere? Smid jeres kommentar i kommentarfeltet.