Så har jeg været på endnu en af Danmarks mange små conner. Dette er nok den mindste af dem alle, men meget hyggelig og intim, (helt ned til at man søndag kunne se Morten Lund læse godnathistorier for folket.)

Indspist?
Det er ret tydeligt, at mange af deltagerne har kommet der mange år og alle kender alle. Når man kommer der for første gang, bliver man lidt bange for at det hele er lidt indspist og alle holder sig til deres grupper og man ender overladt til sig selv. Men selv min kæreste som, modsat mig, ikke kender nogen på connen overhoved, følte sig ret velkommen på connen. Og selvom der var meget indforstået, så var folk venlige og imødekommende og vi fik begge spillet en masse bræt og rollespil.

Ooooooold school!
Jeg personligt fik prøvet noget ægte, rigtigt, ufortyndet gammeldags D&D. Det var en oplevelse, det er lidt på samme måde som østers og frølår, man skal ligesom prøve det engang, når nu man er madelsker, men det er langt fra sikkert, man nogensinde har lyst til at prøve det igen, (man det skal jo prøves).

Så kort sagt: det var ikke min kop te. Det er alt for bundet af regler. Når man prøver at være kreativ og gøre fede moves for at besejre fjenden, så får man af vide: ”det kan du ikke, ifølge reglerne.” Jeg er med på, at dette kun sker, hvis man spiller meget regelret, og det gjorde vi. Og det er ikke mig, på ingen måde. Jeg synes at opfindsomhed skal belønnes, men dem om det. Men som med den metaforiske østers, så er det nu prøvet, og så kan jeg komme videre med mit liv.

Brætspil, brætspil mere brætspil, sku det være lidt mere brætspil? Jo da så lige et til
Wow hvor får man spillet meget brætspil. Der var et dejligt stort udvalg. Og stod man og hang lidt ud vad stakkene af brætspil, skulle der nok dukke en op og lære dig et nyt spil, hvilken service. Desværre var det ikke muligt at få prøvet Eliases ”Village”, som han ellers er en stærk fortaler for.

Blandt andet fik jeg prøvet: Starship Catan endnu en østers, Aquaromana et hurtigt og godt spil, hunted House on the hunted hill, (eller hvad det nu hedder) en klassiker efterhånden, Pack and stack træls spil men sjovt siger min kæreste, Noget med nøgler og bæger (kan ikke huske navnet), simpel og effektivt spilmekanik, jeg kan bare ikke finde ud af den, og så Clayobama med Playdo (skal du nogen sinde stå for en Clayowhatever så lad være med at bruge Playdo).

Og så alt det andet
Maden var god rigtigt god, og så var der endda vågemod. Manden var bare anderledes end conmad normal er. Jeg fik sovet mere end normalt, dejligt. Det var min kærestes første con, og jeg tror ikke hun blev helt skræmt væk. Og så var der konstant en god stemningen folk i blandt. Der kunne vi godt finde på, at vende tilbage til.