Kategoriarkiv: Hyggecon

Bamsers Mod – Foromtale

Skriv et svar

Jeg sender Bamsers mod til spiltest på Hyggecon, og skal levere en foromtale inden længe, så jeg smider lige denne ud her, og håber I vil komme med nogle tanker. Den er ret lang det ved jeg, så steder hvor I tænker spild, så sig til.

Bamsers Mod

Du kender dem godt, der er en vist sandsynlighed for, at du stadig har din ynglings endnu, gemt et sted, måske stadig hjemme hos dine forældre. Men da du var barn betød den meget, mere end du faktisk tror. Bamser beskytter børn, når de sover, holder mareridtene væk.

Det ved alle børn da, de voksne har blot glemt det, selvom de også af og til kunne bruge en natlig beskytter. Eller måske er det fordi, at de voksnes onde ånder simpelt hen er for stærke for en bamse, ingen ved det.

En ting er sikkert dog, Anders kender sine bamser godt, og har været på mange eventyr med dem. Der var dengang de besejrede den gule heks under spisebordet. Eller da de besteg bogreolen og fandt den gamle vise trold på toppen. Og. og, og… Men på det sidste er Anders holdt op med at lege, og ligger det meste af tiden i sin seng, bleg og tynd.

Men i det mindste er han ikke længere på hospitalet, hvor de fire trofaste bamser slet ikke kunne passe på ham, så langt væk. Men drømmene, åh de monstre som nu gemmer sig i mørket, er blevet så stærke, de er næsten ikke til at stå imod mere…

Bamsers mod er et scenarie med en barnlig stil om et meget alvorligt emne. Det er en bittersød tragedie, om fire loyale bamser, som prøver at beskytte deres barn, Anders. Men Anders er syg, meget syg, og har ikke længe tilbage. Bamserne skal ikke længere beskytte Anders, men prøve at redde hans familie fra sammenbrud og opløsningen over for dødens knugende sorg. Men hvordan kan fire små bamser på nogen måde, håbe på at vinde mod så stærke odds?

Det er et scenarie med et alvorligt emne, men fortalt med barnets stemme, fantasi og verdens opfattelse. Inspirationen kommer blandt andet fra Peter Pan, Peter Plys og Brøderne Løvehjerte. Så forvent ikke pjat og pjank. Men forvent en barnlig stil og fortælling.

Spillerne spiller hver deres bamse, og skaber den selv, på baggrunden af deres barndoms ynglingsbamse. Men hver spiller tager også ansvar for et medlem af familien, moren, faren storebroren eller tvillingesøsteren. Og spille disse, når disse er på.

Hvis man kan have sin egen bamse med til scenariet, er det et kæmpe plus, ellers vil det være muligt at låne bamser, som GM har medbragt.

For evigt er ikke så længe – Efter undergangen

4 svar

En af de ting der skete på Hyggecon, var at Thomases og mit scenarie blev sat op. For mig var det en special oplevelse af flere grunde: Det var første gang, jeg skrev sammen med en anden. Det gik fint, men blandt andet fordi, vi havde en ret klar fordeling. Thomas stod for scenariet, og jeg skulle kun skrive roller. Men vi mødtes et par gange, og havde en god brainstorm over, hvad rollerne skulle indeholde. Det gjorde det overraskende let at skrive rollerne.

Men det var både mærkeligt og lettende at sætte scenariet igang, og så ikke være halvt så meget et nervevrag, jeg normalt er, når det er mit eget, jeg sætter igang. Jeg kunne slappe af og hygge mig bagefter. Det var nu meget øh … afslappende.

At skrive roller
For det andet, så skulle jeg skrive roller igen, og det har jeg ikke gjort siden Hotel Commendore, (hvor jeg så også skrev 40 stk. tror jeg). Men jeg kunne så også lade mig inspirere af rollernes mester Kristian Bach. Alle rollerne skulle, selvfølgelig, beskrive personen, men også indeholde en række triggers, som knyttede sig til en bestemt oplevelse i dennes liv, som var skælsættende for denne, samt et musiknummer, der mindede rollen om denne oplevelse.

Det passede ret fint ind i Kristians teknik med at lade roller være skiftende beskrivelser og reportageligende Stream of consciousness fra rollens side af. Så her blev triggeren beskrevet som rollens egne tanker, og de mere konkrete ting fortalt uden for rollens hoved så at sige. Jeg tror det virkede ret godt, spillerne roste ihvertfald rollerne.

En anden ting der hjalp, var at jeg havde givet alle rollerne en titel i mit eget hoved (så som helt, svag og begær), så hvergang jeg skulle beslutte noget om rollen, kunne jeg tage udgangspunkt i denne titel. Det hjalp også, at rollerne gerne måtte være ret dramatiske og derfor ret unuancerede.

Endelig brugt jeg min egen metode, med at skrive rigtigt mange spørgsmål ind i rollen. Det overlader en masse til spillernes egne handlinger og ideer. Det passede også fint med scenariets grundpræmis: Hvad gør du, hvis du kun har timer tilbage at leve i?

Men det har ihvertfald givet mig blod på tanden til at kigge på roller igen, og måske ligefrem lade præskrevneroller stå i centrum. Jeg har faktisk to ideer, som ligger meget godt op til dette, så må vi se, om de bliver til noget.

Casting
Et helt andet sted, det scenarie påvirkede mig meget, var ved castingen. Jeg hader at caste, fordi jeg har gjort det forkert så mange gange, og fordi det er så uhyggeligt vigtigt. Men denne gang gik det rigtigt godt, og vi fik efterfølgende ros for at caste godt.

Og her er opskriften til succesen: Tore, eller rettere at han påtog sig at stå for opvarmningen. Det var fantastisk af to grunde: 1: vi havde ikke tænkt på opvarmning, og det var godt det kom med. 2: fordi en anden end os, der skulle caste stod for den opvarmning, derfor kunne mig og Thomas sidde i ro og mag og studere folk og hvordan de interagerede og spillede, og derudfra fordele roller. Det var rigtigt lækkert, og et overskud til casting, jeg ikke har prøvet før. Så at lade en stå for opvarmning og en anden for rollefordeling, er helt klart noget, jeg vil bruge igen og anbefale til andre.

En anden ting der påvirkede mig personligt, var også en del af casting. Da der trådte en spiller ind, og jeg tænkte, wow hun ser sådan ud, som jeg tror Eva (en af rollerne) ville se ud i virkeligheden. Men jeg kunne ikke lide den reaktion, fordi det var så fantastisk forudantaget. Bare fordi, hun ligner en bestemt type, betyder det ikke, at hun er det. Hun ender så faktisk med, at ligge en spilstil under opvarmningen, som stemte ret godt overens, med det jeg ville med rollen Eva. Så hun ender med at få den, og være vild med den. Men det var stadig en meget mærkelig oplevelse.

Og det rejser jo spørgsmålet: er det ok at caste på baggrund af folks udseende? Det blev jo gjort lidt i Fat man down, og ofte vil folks udseende til dels stemme overens med, hvem de er. Men stadig må vi det?

Livet efter lørdagsdæmonen

2 svar

Under Hyggecon var jeg til et oplæg af de to herre bag livescenariet “Harlekins fald”. Et scenarie jeg har hørt en del om gennem Oliver. De havde mange betragtninger, både nogle man havde hørt før, og nogle der var nye for mig.

Men de havde nu, nogle interessante tanker, som jeg selv vil gå videre med. Den mest lokkende var ideen om Livet efter lørdagsdæmonen, som en tilhører beskrev det. Det tog udgangspunkt i et opgør med spændingskurven, eller “Fastawood” modellen som jeg jo har brugt i stort set alle mine scenarier, så jeg spidsede selvfølgelig ører.

Pointen var, at de ville gøre op med, at et livescenarie over flere dage, toppede om søndagen med at big old baddy plot ender dukker op, hvad end det så måtte være. De havde flere anker mod dette: For det første, gjorde det at spillerne holdte igen, med baggrunden: jeg vil jo nødig vælte plottet, eller sætte endgame igang for tidligt.

Men, som de mente, folk holdte også igen spilmæssigt, fordi man skulle jo have energi, til den store finale, så spil energien blev holdt lavt, og så kun steg gradvist. Det vil sige, det mest intense spil kom først til sidst. Men deres spørgsmål var: hvorfor det, hvorfor ikke intenst spil hele tiden, (det var deres grund ide, og de havde flere ting, der arbejde med det, men det er ikke relevant i denne sammenhæng.)

I conscenarie betyder denne gradvise intensivering ikke så meget, fordi de kun vare mellem 2 og 6 timer, så man kommer hurtigt til det intensive spil, og når ikke at gå død inden. Men hvis et klimaks først skal komme på 3 dagen så går der langtid og energien er ofte brugt.

Men det deres opgør i praktisk betød, var at klimaks kom om lørdagen, og om søndagen var der endnu en hel spildag. Hvilket stillede spillerne over for det lettere eksistentialistiske spørgsmål: Hvad sker der efter Lørdagsdæmonen? Men det betød også, at plot og spil pludselig var i spillernes hænder. Der var ikke noget forkromet plot, der drev spillerne frem, som man skulle spare op til, eller som man kunne komme til at vælte.

Der var, som de sagde: plads til at springe ud på den dybe ende, og gøre alle de ting, man normalt ikke tør, fordi man risikede at gøre nogle af de ting, jeg lige har nævnt. Hvilket interessant nok, gav spillet endnu et klimaks, og denne gang via et plot spillerne selv skabte iblandt sig og ikke et der kom ude fra.

Som en stor fan af, at give spillerne magt, var det meget interessant at høre, og tænke over. Og jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om det er noget der kunne bruges i consammenhæng? Lad mig tage et eksempel:

For nogle år siden, havde jeg en scenarieide, der handlede om de efterladte fra en kult, efter at lederne havde gjort selvmord. Og de stod nu med spørgsmålet: hvad nu? Hvad skal vi gøre med os selv, efter alt hvad der gav mening med livet er forsvundet? Men en kritiker mente, at det var træls at klimaks (selvmordet) lå inden scenariets start.

Min tanke er nu, at med denne let revurderede spændingskurve, kunne man faktisk lave et scenarie, der havde et klimaks med det rituelle selvmord (eller mangel på samme), men så fortsætte spillet bagefter, og tvinge rollerne til at tage stilling til et liv unden den undertrykkende men dog trygge kult og leder.

Så at lægge spiltid ind efter at forfatterens klimaks er overstået, kunne være et interessant greb, og en måde at give spillerne magt på. Lidt som at sige: nu har jeg sagt, hvad jeg ville, nu må I selv gå amok, og få afsluttet jeres indviduelle historier. Det kræver at dette tænkes ind i både historie og rollerne, og at man ikke bare hiver et traditionelt Fastawood scenarie frem af skuffen og tilføjer to timers spiltid efter klimaks, (selv om det kunne være en sjov gemick).

Endelig, fordi der ikke var nok til et andet indlæg i dette, vil jeg slutte af med et par pointer om roller, de kom med.

Et: Roller bør bestå af modsatrettede poler, så der er en spænding inden i rollen, der driver dennes spil fremad. I Harlekins fald, havde (næsten) alle rollerne to modsatrettede arketyper i sig, så som ridderen og mostret. Hep for det, det kan jeg selv lide at lave. Interne konflikter driver de eksterne fremad, det kan ikke blive sagt nok. Det er sådan set Islam der kom først med denne betragtning: Den store jihad er den indre, den lille jihad er den ydre. Det interessante er, at de også brugt disse poler eller arketyper til at vise spilleren hans rolles narrative funktion. Hvilket er overraskende vigtigt, i et spil, hvor spillerne får magten.

Angående rolletekster havde de en regel om, at teksterne skulle være informations og stemningsmættede, men uden tvingende tillægsord. Altså massere af information og stemning der sagde noget om rollen, men lod det op til spilleren at fortolke dette. Det er en udvidelse af show it don’t tell it, som siger: Du skal ikke skrive: “han er kynisk,” men beskrive en kynisk mand. De tog det, synes jeg, skridte videre, og beskrev roller, som var en masse show, men som ikke viste noget bestemt. Men derimod stillede spilleren spørgsmålet: hvad ser du selv? Man kunne også være kæk og kalde dem rorschachroller. (note til selv: lav et scenarie, hvor rollerne består af rorschachtests.)

Hyggecon hyldes

1 svar

Som alle de andre, vil jeg også stille mig op i det kor der hylder Hyggecon. Ja det havde (åbenbart) sine problemer, men som deltager, var det værste man mærkede, en del aflysninger, og det er ikke noget man kan bebrejde arrangørerne for.

Jeg synes personligt, det var ærgerligt, der var så mange aflysninger, fordi programmet i år, var virkelig godt, langt mere omfattende end de tidligere år. Med mange gode scenarier og en række opfindsomme og anderledes oplæg. Jeg håber at de folk som lavede ting på Hyggecon i år, ikke lader sig slå ud af det lave fremmøde og dukker op igen.

I år havde de prøvet med noget nogle korte “lyn” oplæg, hvilket var en god ide. Fordi så er det både mere overkommeligt at lave og deltage i. Det betyder også at indholdet kan være meget mere fokuseret, og ikke skal nå rundt om en masse. Et par af mine kommende indlæg tager faktisk udgangspunkt i disse oplæg.

Jeg fik ikke selv spillet noget rollespil (udover åbningsscenariet, som var rigtigt godt, og godt kunne bruges som opvarmning en anden gang), jeg skulle have spillet … (Og det kan jeg så ikke finde ud af, fordi Hyggecons program er væk, og programmet er heller ikke på Alexandria, det burde nogen gøre noget ved, hint hint.) Hvorom alting er, det jeg skulle have spillet, blev flyttet, og jeg orkede det ikke, på det tidspunkt det blev flyttet til.

Men, som altid var der en god stemning og alle de andre deltagere var søde. Jeg synes især, det var positivt, at der var en del deltagere, som ikke havde været der før. Det gav et frisk pust synes jeg. Man fik snakket en masse om en masse og det er også altid godt.

Nå det var vist nok om Hyggecon generelt, nu til en række indlæg om tanker der opstod under Hyggecon. ps: jaja der skal nok komme billeder så snart jeg har fået sorteret i de nok over 1000 billeder der er.

pps: Thomas og Thais hylder også connen, og de gør det bedre end mig, læs dem her:

Hyggecon – conrapport

2 svar

Mens (næsten) alle andre skribenter fra blog-o-sfæren drog til Vikingcon, og sidenhen fortalte om denne, rejste jeg til Hobro og Hyggecon på Østerskov Efterskole. Som altid når man kommer hjem fra en con, er hovedet fyldt med ideer, blandt andet til blogindlæg. Hyggecon 2010 er ingen undtagelse, så over de næste uger og dage, vil jeg skrive om lidt og hvert inspireret af tanker og samtaler fra Hyggecon. Blandt andet om, hvordan spiltesten af 1+1 gik. Men dette første indlæg er en omtale af selve connen.

Bange anelser
Jeg må indrømme jeg var lidt skeptisk da jeg meldte mig til. Programmet havde ikke ret mange scenarier på programmet og det eneste seriøse virkede til at være mit eget, hvilket gav mig en følelse af at 1+1 var noget malplaceret. Generelt gik jeg og overvejede, om ikke dette var sidste gang jeg spiltestede på Hyggecon, som oven i led under nogle dårlige rygter om at det kun var for druk folk kom.

Gjort til skamme
Men det viste sig, at jeg havde taget fejl på alle punkter. Flere af de programsatte ting vidste sig at indeholde langt mere seriøsitet end foromtalen gav udtryk for, og til en con af den størrelse virkede programmet faktisk fint udfyldt. Jeg havde hele tiden noget at tage mig til og var samtidig ikke stresset. (Så lektien til Hyggecon er: arbejd lidt mere med jeres foromtaler).

Hvad der faktisk skete
Connen lagde hårdt ud med at tvinge alle deltagere til at spille et kort fortællerollespil af Elias Helfer fra 40k Antologien. Årsagen var, som Hyggemesteren sagde: ”At denne con handler om rollespil, så vi vil sikre at alle spiller rollespil mindst en gang.” Scenariet var let at gå til og hurtigt spillet. Jeg synes det var en god måde at starte det hele på. Da de så endda delte alle op i grupper, hvor man spillede med flest muligt fremmede, en udfordring på en lille con, gav det endnu mere mening. Man fik lige fra start lært nogle nye mennesker at kende. Thumps up til det. Dog, hvis det skal gentages, kræver det et scenarie så let tilgængeligt, som det der var i år.

Resten af torsdagen blev brugt i samtale med folk og med dårlige nerver over at mit eget scenarie var i gang. Hvorfor nerverne i år var ekstra dårlige, kommer jeg tilbage til i et senere indlæg. Generelt var samtaler en ting der, for mig, dominerede connen. Nøj hvor fik jeg snakket om meget med mange mennesker, fantastisk. Blandt andet kom jeg først i seng klokken 7 om morgen fredag fordi jeg faldt i snak med Brandvagten fra Fastaval.

Workshops mest af alt
Men der er Hyggecon så sød, at programmet først starter klokken 12. En anden dejlig ting, er at færrest muligt ting overlapper. Der var flere workshops som kun varede et par timer, så i stedet for at lade dem alle starte klokken 12 så startede de 12 og 14 osv. Så man kunne i ro og mag vandre fra den ene til den anden. Det gav, for mig, en dejlig afslappet stemning, hvor man, selvom man var tilmeldt ting, jævnligt lige kiggede programmet over, for at tjekke, om der var en lille ting, man kunne skyde ind.

Alt i alt var jeg til fire workshops: en der udviklede ideer, en om at planlægge ideer, nu man var kommet på dem. En om øl og amatør øl brygning, og endelig fik jeg tid til at komme til den traditionelle græskarworkshop, perfekt arbejde til en mentalt udmattet hjerne.

Endelig blev det hele rundt af med Gallafesten, som ligesom alt andet på den con, for mig mest af alt indebar en masse fede samtaler.

Overordnet set var stemningen på hyggecon fantastisk, folk sludrede løs med hinanden, der blev spillet brætspil i spandevis. Og et hovedpunkt for arrangørerne var ideer. Når man havde en ide skulle man snakke om den med andre, og snakke med dem om deres ideer. Blandt andet en opfordring de kom med under gallafesten. Hvilket virkede, jeg har ikke tal på, hvor mange jeg har snakket ideer og vilde projekter med under den con. Så en ekstra tak for alle dem, som gad snakke med mig om 1+1 og alt muligt andet.

Skriv scenarier til Hyggecon
Som forfatter er det pludselig blevet en rigtig god con at skrive til igen. Arrangørerne og deltagere går op i det man laver og bidrager gerne til udviklingen af det. Stemningen er afslappet, så mangt og meget kan lade sig gøre. Desuden er taknemligheden over at man skriver til connen umådelig stor, det betyder nu altså noget som forfatter, når Hyggemesteren kommer op til en og ærligt udtrykker, hvor glad de er for, at man gider skrive. Så bliver det pludseligt besværet værd. En anden god ide, der bør nævnes er, at i år blev alle scenarier begavet med en flaske Asta og en hædersbevisning at tage med hjem. Det er lige netop den slags små ting, der gør at man gider blive ved med at skrive. Så opfordringen kan kun lyde: skriv scenarier til Hyggecon.

SystemPerfekt – vinder og billeder

Skriv et svar

Som bekendt vandt SystemPerfekt publikums onklen på dette års Hyggecon, nogen mener at denne pris ikke er nær så fed som Pingvinen, men jeg er nu stadig ovenud glad for den.

Men mere vigtigt så virkede det til at spillerne havde en god og intens oplevelse. Jeg fik meget positive tilbagemeldinger, samt noget meget konstruktiv kritik, der vil føre til en omskrivning og forbedring af scenariet, håber jeg.

Men mest vigtigt fik jeg bevist over for mig selv, at scenariet er spilbart, hvilket faktisk var en reel frygt jeg havde. Det skal så nævnes at jeg havde noget nær en perfekt (ironisk nok ikke?) spilgruppe.

De fungerede, så vidt jeg kunne forstå, godt sammen, og havde alle som en fattet og grebet ideen i scenariet. Det er jeg virkelig glad for. Derfor er der en lille risiko for, at det var gruppen, og ikke scenariet der gav det gode resultat, men forhåbentlig vil den førnævnte omskrivning formindske den risiko.

Men altså det korte af det lange er, at scenariet fungerede, de fleste af de greb og metoder, jeg havde bygget ind, til at skabe det ønskede spil og historie blev brugt og virkede til at skabe rollespil. Det overraskende var at nogle uskyldige, og nogle i et tilfælde tilfældige ting havde en spilforbedrende effekt.

Det betyder samtidig, at det kræver en enorm opmærksomhed under opsætningen. Brødet havde en positiv effekt, men jeg tror at der lige så godt kunne være tilfældigheder der vil skabe en negativ effekt. Så man skal altid være opmærksom på: er der ting der skiller sig ud i en sådan grad at det vil have en effekt, og er der elementer der potentielt giver en forklaring, og derved binder historien til en bestemt fortolkning.

Af samme grund kan jeg ikke skrive noget om den historie, spillerne skabte, fordi der er en lille risiko for, at det kan påvirke nogen, der læser dette og kommer til at spille scenariet. At sådan en overlapning sker, er der en meget lille risiko for, men jeg tør ikke løbe den.

Billeder
Et vigtigt element af scenariet er nogle ritualer, spillerne skal udføre hvert kvarter. Som en del af opvarmningen lavede spillerne de to ritualer mens jeg tog billeder af dem. Vi var lidt under tidspres, så de blev ikke super, men du kan se dem herunder:
Jeg ved endnu ikke, om jeg skal bruge dem i scenarieteksten, men det vil jeg tænke over, jeg tror det ikke, da det nok vil bryde den meget sterile formidling, jeg har valgt.

En historie fra Ønskeøen

Skriv et svar

Det er endlig lykkes mig at få et referart af en af spiltestene af Ønskeøen. Dette er fra Simon Steen Hansen, som også er forfatter på fastaval. Han var med i spiltesten på Hyggecon.
Det er en hel anden historie end jeg nogen sinde kunne forestille mig ville opstå ud fradet scenarie (Jeg havde aldrigt troet at en så barnlig historie kunne opstå, men jeg må jo vedgive at jeg haroverlagt alt magt til spillerne, så jeg klager ikke).
Det viser jo kun at scenariets mål lykkedes, at spillere skabte deres egen historie.
Jeg hører dog at der var nogle problemer og uenigheder, som mest kom af, at det var en spiltest udgave de havde. Disse problemer skulle have været løst til Fastaval.
Så jeg synes at når det lykkedes spillere at skabe såden en historie på spiltest scenariet, hvad kan der så ikke ske med det færdige? jeg glæder mig i hvertfald til at hører de historier folk skaber.

I prologen prøvede de onde at få fat i kufferten fra de gode. De slog dværgen ihjel, men satyren slap bort væk med kufferten og løb tilbage til feerne med den.

I den første scene fandt vi ud af, at der var et magisk spejl i kufferten der kunne trylle slik og mad frem til feerne. Men hvis de onde fik fat på det, ville alle der så i det selv blive onde, To af os spillede børn til fest hos feerne, og de to børn var mest dem der var i fokus, selvom vi alle sammen var på Ønskeøen (vist nok). De onde fra prologen narrede børnene og stjal spejlet.

I næste scene fik vi satyren og to vingummibamsejægere til at vise os vej til fedronningen, fordi vi ville hjælpe med at få spejlet tilbage. Hun fortalte os, at øens onde troldmand kun kunne bruge spejlet, hvis han kendte trylleremsen. Den eneste der kendte tryllerosen var en magisk blomst der voksede et sted bag syv bjerge og syv floder. Og den ville kun synge trylleremsen til den, hvis hjerte var rent. Vi kunne også bruge trylleremsen til at gøre alle de onde gode. Men hvad vi ikke vidste, var at fedronningens bror i virkeligheden var den onde troldmand, og han havet sneget sig ind i hendes hytte og hørt det hele.

I tredje del betalte vi goblinen fra prologen til at vise os vej over de syv bjerge og syv floder, og vi fandt også rosen. Men på vej tilbage over floderne kom den onde pirat Jack i sit flyvende skib, Han kidnappede en af drengene, mens de andre slap væk med rosen.

I fjerde del var drengen nu slave på skibet og skulle være pirat, men han drak piraterne fulde, og sneg sig ned i skatkammeret, hvor han fandt spejlet og en krone. Når man tog kronen på bestemte man over alle på ønskeøen, og drengen fik piraterne til at hoppe op og ned, og derefter flyve hen og hente hans venner. Sammen fløj de tilbage til fedronningen. Men der var et problem, for når man først havde fået kronen på, kunne man aldrig forlade ønskeøen.

Fjerde del sluttede med at de stod foran fedronningens hytte og opdagede, at de var omringet af en hær af øens onde væsner. Den onde troldmand kom ud af huset, men fedronningen råbte til dem, at de skulle stikke håndenned i spejlet. En af drengene trak et sværd op af spejlet og afvæbnede den onde troldmand efter en frygtelig duel. De viste den onde troldmand spejlet og sagde trylleremsen, og så blev han god. Han hjalp dem med at få kronen af den anden dreng, så de nu alle sammen kunne vende hjem, efter de først havde danset hele natten med alle væsnerne på ønskeøen til en mægtig fest. De dansede lige til den lyse morgen, og så hørte en anden congænger dem råbe, og åbende døren til klasselokalet!
Af Simon Steen Hansen

Se det er et rigtigt eventyr
Simon J P