Kategoriarkiv: Den Russiske Svane

Spændingskurven fortalt med temaet fra Svanesøen

Når nu vi er inde på Fastawood, så faldt jeg fornyligt over denne ret gamle video jeg lavede i forbindelse med et scenarie jeg (endnu) ikke har skrevet, nemlig Den russiske svane. Det er ganske simpelt teamet fra Svanesøen brugt som eksempel på hvordan en spændingskurve forløber. Hvis jeg skulle bruge den i dag, ville jeg lave teksten en hel del op, knap så bombastisk, og selvfølgelig rette i stave fejlene. Men jeg kan ikke redigere i denne film bid længere (sådan er det at skifte computer) og gider ærligtalt heller ikke bruge tiden på det. Men siden den næppe bliver brugt til scenariet, tænkte jeg at jeg ville smide den lille film op på bloggen, så arbejdet da ikke var helt spildt. Tanken var at filmen skulle vises til spillederne, så de kunne se hvordan historien skulle forløbe og få et indtryk af historiens tema og følelser.
God fornøjelse.

Hvad skal jeg skrive næste gang? II

14 svar

For nogle år siden, da jeg stadig var en ung og uerfaren scenarieforfatter og endnu ikke helt havde fået påduttet mig det avantgarde ry, jeg åbenbart har nu. Skrev jeg et indlæg, hvor jeg kort ridsede op, de ting jeg overvejede at skrive næste gang.

Det var et ret succesfuldt indlæg med en del kommentarer og god feedback på de enkelte ideer. Så det vil jeg prøve igen, med de ting jeg nu ligger og roder med. Jeg er bevidst om, at jeg sender det ud kort tid før Fastaval, og at der sker mange fede ting med ens ideer under Fastaval. Men så bliver det jo kun sjovt at se, hvad jeg synes om dem, når jeg kommer tilbage fra Fastavals rus. (Og så siger vi ikke noget om, at jeg faktisk ikke har skrevet nogle af de ideer, jeg nævnte den gang.)

Jeg går lidt over overvejer, at skrive et scenarie, der ligger ret fjernt fra mine tre sidste. Altså et mere ”normalt” et. Men hvor jeg så bruger, det jeg har lært gennem de sidste tre skabelses scenarier. Det bærer flere af ideerne bræg af, (eller rettere det startede de med, men desværre er flere af dem kommet væk fra det igen).

Hævntogt
Det stammer fra mine mange kvaler med historier med en hovedperson. Der er så mange gode fortællinger, som er svære at konvertere til rollespil, fordi der kun er en helt. Kill Bill, Die Hard, Samurai Jack er de tre jeg konkret har leget med, at lave til scenarier. Men man kan nævne mange flere, the lone hero er en udbredt ting, (ja jeg er opmærksom på, at der findes andre forsøg på dette så som: S/Laytek w/Me og Jisie.)

Men på et eller andet tidspunkt dukkede titlen Hævntogt frem, og den er bare så fed og lige til, at man næsten ikke kan lade være med at skrive et scenarie til den titel. Titlen trækker selvfølgelig meget på Kill Bill og tanken er da også at formen skulle være sådan her: Der er en der spiller helten, eller hævneren. Resten spiller på tur en af dem, der skal hævnes på. Dem, der ikke er i fokus, som hovedskurk skal spille andre relevante biroller og man kunne også forestille sig, at give dem andre fortælletekniske evner.

Og så er det ellers om at udspille en historie om hævn. Tanken lige nu, er at gøre den fri. Sådan at man i fællesskab skaber både helt og skurke og baggrundshistorie og så udspiller den hævns fortælling, man nu vil. Skal det være moderne, en betjent der jagten sin kones morder, skal det være en præcis rip of fra Kill Bill, skal vi ud i en islandsk saga eller en høvding der vil hævne sig på hele romerriget efter de brændte hans landsby, eller mere simpelt, en pige der vil hævne sig på dem der mopper hende i skolen?
Humm det er jo pludselig ikke ret langt væk fra det jeg plejer, men come on, Hævntogt, det er da en fed titel.

Den russiske Svane

Jeg har nævnt den før, og jeg arbejder stadig langsomt videre med den. Det skal være en russisk tragedie i stil med (og ja dybt inspireret af) Dr. Zhivago. Historien skal i stil med Zhivago følge den unge og smukke balletdanserindes færd gennem den russiske historie omkring den russiske revolution, gerne over mange år, fra før revolutionen til efter den blodige borgerkrig.

Jeg arbejder med en del fortælletekniske tricks, så som aktant modellen og tanker fra mine tidligere scenarier, så som rolleudvikling. Men det ville tage forlang tid at komme ind på her. Men samtidig skulle scenariet også tvinge mig til at prøve kræfter med at skrive stærke roller, samt faktisk bygge en historie til spillerne.

Mouse Guard Modern

Jeg er jo blevet lidt fan af det her system. Så jeg er kommet på denne ide: Hvordan vil Mouse Guard verden se ud i dag? Hvordan vil det være at spille mus i en verden med mennesker, forurening og musefælder?

Jeg leger med en ide om en lille gruppe mus, der finder det forladte Lockhaven (Mouse Guards hovedkvarter red.) og opdager, hvordan mus engang levede. De beslutter sig for at genskabe Guarden og man følger deres trængsler med at få genoprettet musene som civiliserede dyr i en verden ødelagt af mennesket. Måske jeg skulle stjæle lidt fra Ascalon-Dynastiet?

Blind og tavs

På forskellige tidspunkter har jeg været fristet til at lege med to redskaber, så hvorfor ikke slå dem sammen? Den ene er at lave scener, hvor man er helt tavs. Altså er det ikke tilladt at snakke. Så må man pludselig udtrykke sig på helt andre måder. Det gør rollespil meget mere fysisk og kunne være spændende at arbejde med.

Den modsatte grøft er at rollespille i mørke. Når du pludselig ikke kan se de andre, tør du så sige mere eller mindre? Det er baseret på en venindes beretning om en samtale hun havde på con2. Den fandt sted i et lokale, hvor lyset var styret af bevægelses sensorer, med det resultat, at dele af samtalen var i mørke og dele i lys. Og hun fortalte, hvordan hun oplevede at man blev meget mere modig og ærlig i mørke, når man ikke kunne se den anden.

Det må kunne bruges i rollespil? Så jeg tænker et scenarie hvor man kun må tale når det er mørkt, og kun kan interagere, når det er lyst. Det kunne være interessant at arbejde med, men jeg mangler stadig en ordentlig ramme.

Vandrer

Har jeg skrevet om før og det er næsten færdigt. Et scenarie om at gå, og hvor fokus ligger på brainstorming og ide udvikling og om at bruge sine omgivelser, som grundlag for historien og ens rolle.

Hvad synes I?

Musik og følelse i rollespil

1 svar

Jeg ved ikke om andre har det lige sådan, men nogle musiknumre kan bare give mig en tilfredsstillende rislen ned af ryggen. Nogle kan lige frem påvirke mig så meget, at jeg næsten synker ind i numret og helt kommer i den fødselsmæssige tilstand, som numret formidler, hvad så end den er. (Derfor er det også svært at beskrive min musiksmag: ”Øh alt som får det til at risle ned af ryggen?”) (Lige nu hører jeg Clanadonia dejligt voldsomt skotsktrommemusik, der bare giver en lyst til at kaste sig voldsomt rundt i rummet.)

Jeg synes effekten er så stærkt, at jeg tit har overvejet at bruge den i rollespil. Enten simpelthen som stemningssætter til bestemte scener eller hele scenarier (måske som en del af foromtalen). Eller mere anderledes og mere min stil: erstatte dele af scenariet med musik.

Lidt som at erstatte rollerne med børnelegetøj, som jeg gør i Ønskeøen, så kunne man erstatte hele eller dele af rolleteksten med et bestemt stykke musik. Man kunne sagtens også gøre det samme med bestemte scener eller kapitler. Høre musikstykket inden og så sige, I skal spille en scene med den stemning,

Eller skal nummeret være soundtrack til den scene? Jeg har lidt leget med ideen om at lave tavse scener, hvor spillerne skal rollespille uden replikker mens de lytter til et bestemt nummer. Jeg tænker en afskedsscene for eksempel kunne være ret stærk helt uden ord kun små blik og bevægelser understreget af et velvalgt musiknummer. (Generelt er jeg lidt fristet af ideen om tavse scener, men det må blive til et andet indlæg.)

Men to problemer (eller retter spørgsmål) melder sig hurtigt: Er det kun mig der har det sådan med musik? Og hvis det er, er den jeg føler i bestemte numre, det samme som andre føler? Kan det lade sig gøre, at det nummer oms giver mig kuldegysninger siger en anden noget andet, eller endnu værre intet? Altså forestil dig du får en rolle som hedder: ”dette musiknummer er din rolle” men når du hører det føler du intet, hvad gør du så?

Jeg har svært ved at forestille mig at folk upåvirket kan hører temaet fra Svanesøen, men stadig måske folk ikke føler det så stærkt som jeg eller blot føler noget andet, og så bliver det svært at bruge musik på den måde som jeg forestiller mig. Hvis folk føler noget, men noget andet end jeg, så gør det ikke så meget, så kræver det bare at rammerne er vide nok, til at kunne bære at rollerne bliver spillet væsentligt anderledes end påtænkt, men det burde ikke være noget problem i netop mine meget frie scenarier.

Her er en række numre som jeg især bliver påvirket af, men så er spørgsmålet, føler I det samme som jeg? (Du kan sikkert finde numrene online)

Teamet fra Svanesøen af Tchaikovsky
Jeg elsker det nummer, har set balletten to gange og er vild med den følelse af russisk tragedie som det bare emmer af. Nej de elskende får ikke hinanden de DØR! Men de dør fandme smukt. Dette nummer er fra hvor tragedien topper og de to indser, at de ikke kan få hinanden andet end i døden. Det er en følelse af storladende, svælgende tragedie jeg føler her.

Narnia lullaby fra ”Narnia” fra 2005
Kender du filmen kender du også denne scene, den flinke mr. Tomnus får den unge Lucy til at sove via dette nummer. Jeg synes det smukt formidler stemningen af det nedfrosne Narnia. Minder om det der er tabt, og den fare der lure selv inde i hjemme hos Tomnus, (han vil jo bedøve hende og aflevere hende til den onde heks.) Jeg får lyst til at skrive et helt scenarie der bygger blot på den følelse af vemod, som dette nummer fylder mig med.

Zombie af The Cranberries
Dette er et af de numre, hvor det faktisk kun er en lille del af det der har mig ved bollerne. Nemlig starten, se det er larm der ved noget. Jeg kan hører det første minut og så ikke behøve mere. Hvor de to andre er ret stille så formidler dette tristhed og tragedie på en hel anden måde, en meget mere vred måde synes jeg.

Nå jeg kunne blive ved, men må hellere stoppe. I hvert fald, så overvejer jeg hver gang musik griber mig at genoplive ”Den Russiske Svane” et scenarie jeg har droppet over flere omgange fordi noget manglede, (og jeg var usikker på det med musikken). Men det ender som med Stjernetegn, at det pludselig ligger færdigt om nogle år op til påske, hvem ved.

Musik til karakterskabelse

2 svar

En af ideerne i Den Russiske Svane, mit næste Fastaval scenarie, (har jeg endelig besluttet mig for) er at bruge musik som inspiration. Jeg ved ikke, om det skal være et usynligt værktøj endnu. Altså om musikken skal bruges som inspiration kun til mig, eller om det også skal indgå som aktivt element i scenariet.

Baggrunden for ideen er, at der er nogle musikstykker, som kickstarter min fantasi i en sådan grad, at jeg får nogle meget tydelige og skarpe tanker og billeder. Ved at bruge dem til for eksempel karakterskabelse, vil jeg prøve at få nogle lidt anderledes roller frem end jeg normalt ville.

Processen ved er således:
Jeg hører et nummer og tænker det passer meget godt til en af de personer, jeg har tænkt på. Så fastsætter jeg det nummer til den person. Men de fleste længere musikstykker har flere stemninger i sig, de rigtigt gode er utroligt kompliceret. Et eksempel på dette er Holts ”Mars, The Bringer og War” (som jeg i øvrigt regner med at bruge). Det er ikke bare de truende violiner, der er i begyndelsen af nummeret, der er også heltemod, frontale angreb og tragedie gemt i det. Det skal der være, nummeret skal indfange krigens sjæl.

Den rolle jeg har valgt at binde det nummer til er den unge revolutionær, som er forelsket i hovedpersonen (et referat af scenariet kommer senere). Men havde jeg skrevet ham uden, at have dette nummer i baghovedet, var han nok blevet ret ensidet (hvilket mine roller har en tendens til, roller er mit svage punkt.) Men nu er jeg ”tvunget” til at lytte til nummeret, og det vil give ham flere sider, og sider som er i konflikt med hinanden. Hvilket er meget realistisk, fordi sådan er vi alle bygget.

Nogle numre er ensidet, men stadig flotte. Et sådan et er for eksempel Cranberries ”Zombie.” Det er meget den samme hårde rytme der dominere hele vejen igennem. Disse numre egner sig mere til scener, som skal være meget mere koncentrerede og fokuserede end roller.

Det er en ret mærkelig proces, fordi jeg ikke kan fremtvinge fremgang. Jeg kan høre en masse musik, men jeg ved aldrig, hvornår jeg støder på et nummer, der påvirker mig så meget, at det kan bruges. Desuden er der nogle numre, jeg må skære fra, fordi de er for velkendte, og derfor risikerer at vække nogle uønskede associationer. Et sådan nummer er alt fra Star Wars, som jeg faktisk gerne ville bruge, men der er bare lidt for meget lyssværd over alt musikken der.

Ind til videre har jeg fundet et nummer til:

Hovedpersonen balletdanseren. Det er nummer 17 fra Svanesøen, jeg ved ikke, hvad det hedder. Men det er det man ville kunne kalde for temanummeret. Dette nummer bruger jeg også til at beskrive hele scenariet sjæl, det kan desuden også bruges til at forklare den spændingskurve denne tragedie i tre akter kommer til at følge, pudsigt nok.

Hovedpersonens kvindelige danselærer, som til min overraskelse pludselig blev jøde, da hendes nummer viste sig at blive temaet fra Schindlers liste. (Dette er dog ikke et sikkert valg endnu, da nummer måske falder for samme fejl som Star Wars.) Jeg valgte dette nummer fordi det passede til den lidt triste person, jeg regner med hun bliver. Men der lå så mange tanker om holocaust i det nummer at jeg tænkte: hun skal være jøde. Og det lagde pludselig op til nogle helt nye konflikter i gruppesammenhængen.

Derudover har jeg som nævnt fundet noget til Den unge revolutionere elsker. Den jeg mangler er den ældre adle og zar loyale mand, som er gift med balletdanseren. Hvornår det nummer pludselig dukker op er uvist. Med hensyn til biroller og scener, har jeg besluttet mig for, at det ikke bliver gennemført. Der vil jeg tilknytte nummer, hvor jeg finder et passende nummer.

Om musikken så bliver en aktiv del af scenariet, ved jeg ikke. Det kunne på den ene side være fedt at have et soundtrack til mit scenarie. På den anden side risikerer jeg, at spillederen eller spillerne ligger noget andet i musikken end jeg gjorde.

Næste gang vel jeg enten forklare mere om scenariet sådan konkret, eller forklare om hvordan jeg vil bruge aktantmodellen som endnu et element i min historie. Hvis der ellers ikke dukker andet op.