En af de ting jeg simrer over ved mit måske kommende scenarie lige nu er hjernen. Jeg vil ikke komme med en lang preamble om scenariet, så læs hvad scenariet handler om her:

Sagen er den, at jeg vil have, der skal optræde tre spillere, som hver repræsentere Dorothys tre venner fra The Wizard of Oz. Løven der mangler mod, Tinmanden der mangler hjerte og Fugleskræmslet der mangler hjerne. De skal ikke være disse tre, men symbolisere dem og især symbolisere deres mangel.

Ved de to første er det let, da scenen er efter en altødelæggende krig. Tinmanden uden hjerte ser jeg som soldaten, der blindt har fulgt ordre og gjort grusomme ting og dermed mistet sin menneskelighed, blevet følelseskold og tom indeni. Han ønsker at komme til at føle igen.

Løven lige så, han er en kujon, der flygtede da der var mest brug for ham og lod sine elskede i stikken. Han skammer sig og ønsker at gøre det godt igen, ønsker at genfinde sit mod.

Men Fugleskræmslet er jeg i tvivl om, da manglende hjerne eller dumhed, som det jo faktisk ville være, ofte vil blive komisk på en måde, jeg ikke ønsker i dette scenarie. Især i hænderne på den forkerte spiller, tror jeg det kan gå ret galt.

Jeg har overvejet andre symboler af hjernen: Hukommelsen, han kan ikke huske hvem han er. Eller jeg har overvejet at bruge symbolikken i en stråmand: altså han har været frontfigur for et eller andet, men hvordan jeg vil bringe det i spil, ved jeg ikke rigtigt, og det virker ikke så stærkt. En anden ting kan være forstand, at han slet og ret har mistet forstanden og er blevet gal, men igen kan det tages for langt af visse spillere og blive spilforstyrende.

Personligt er jeg mest fristet af hukommelsen, men det giver et problem, med den ide til system, som jeg indtil videre arbejder med. Den er stadigt meget i skitse stadiet, men er som følger: Spillerne hver deres stat, som beror på deres symbolik, mod, hjerte, hjerne. Når de trækker på denne stat for at løse en opgave, tvinges de til at spille en smertefuld mindescene, der viser, hvordan de svigtede netop denne stat. Løven flygter fra noget, Tinmanden gør noget hjerteløst. (De skal kun kunne gøre det meget få gange, ellers bliver de scener ens, jeg tænker en eller tre gange.)

Det system har sine egne problemer, men det er tydeligt, at jeg har svært ved at finde scener, som for alvor sætter hjernen i spil, hvis det har med hukommelse at gøre. Jeg har overvejet, at denne spiller måske har det omvendt i forhold til de andre, hvor de husker, når de bruger deres evne, så glemmer han. Måske har en nogle glade minder, som simpelthen forsvinder? Lidt som i Cracked. Men skal det minde, der forsvinder så spilles, eller har man spillet dem, og får fortalt, at nu husker du det ikke mere. Eller spiller man en scene, hvor spilleren sidder og kigger på et billede af det denne har glemt og smider det væk, fordi hvem er dog det? Eller hvad, som sagt mange problemer.

Faktisk kunne man lave et system alla Mouse Guards Nature: hvor man får bonus, hvis man handler med sin nature men ingen straf, og bonus hvis man handler imod men en straf. Så i Kansas is no more ville det give en lille hjælp, hvis spilleren går med sit problem, altså er en kujon men en større bonus, hvis ikke sikker succes, hvis spilleren går imod sin natur og er modig. Men det vil så koste et ondt minde.

Igen melder problemet sig dog, hvordan gør man det med Hjernen, forslag og tanker omkring det system og hjerne problematikken modtages rigtigt gerne.