En af de ting der skete på Hyggecon, var at Thomases og mit scenarie blev sat op. For mig var det en special oplevelse af flere grunde: Det var første gang, jeg skrev sammen med en anden. Det gik fint, men blandt andet fordi, vi havde en ret klar fordeling. Thomas stod for scenariet, og jeg skulle kun skrive roller. Men vi mødtes et par gange, og havde en god brainstorm over, hvad rollerne skulle indeholde. Det gjorde det overraskende let at skrive rollerne.
Men det var både mærkeligt og lettende at sætte scenariet igang, og så ikke være halvt så meget et nervevrag, jeg normalt er, når det er mit eget, jeg sætter igang. Jeg kunne slappe af og hygge mig bagefter. Det var nu meget øh … afslappende.
At skrive roller
For det andet, så skulle jeg skrive roller igen, og det har jeg ikke gjort siden Hotel Commendore, (hvor jeg så også skrev 40 stk. tror jeg). Men jeg kunne så også lade mig inspirere af rollernes mester Kristian Bach. Alle rollerne skulle, selvfølgelig, beskrive personen, men også indeholde en række triggers, som knyttede sig til en bestemt oplevelse i dennes liv, som var skælsættende for denne, samt et musiknummer, der mindede rollen om denne oplevelse.
Det passede ret fint ind i Kristians teknik med at lade roller være skiftende beskrivelser og reportageligende Stream of consciousness fra rollens side af. Så her blev triggeren beskrevet som rollens egne tanker, og de mere konkrete ting fortalt uden for rollens hoved så at sige. Jeg tror det virkede ret godt, spillerne roste ihvertfald rollerne.
En anden ting der hjalp, var at jeg havde givet alle rollerne en titel i mit eget hoved (så som helt, svag og begær), så hvergang jeg skulle beslutte noget om rollen, kunne jeg tage udgangspunkt i denne titel. Det hjalp også, at rollerne gerne måtte være ret dramatiske og derfor ret unuancerede.
Endelig brugt jeg min egen metode, med at skrive rigtigt mange spørgsmål ind i rollen. Det overlader en masse til spillernes egne handlinger og ideer. Det passede også fint med scenariets grundpræmis: Hvad gør du, hvis du kun har timer tilbage at leve i?
Men det har ihvertfald givet mig blod på tanden til at kigge på roller igen, og måske ligefrem lade præskrevneroller stå i centrum. Jeg har faktisk to ideer, som ligger meget godt op til dette, så må vi se, om de bliver til noget.
Casting
Et helt andet sted, det scenarie påvirkede mig meget, var ved castingen. Jeg hader at caste, fordi jeg har gjort det forkert så mange gange, og fordi det er så uhyggeligt vigtigt. Men denne gang gik det rigtigt godt, og vi fik efterfølgende ros for at caste godt.
Og her er opskriften til succesen: Tore, eller rettere at han påtog sig at stå for opvarmningen. Det var fantastisk af to grunde: 1: vi havde ikke tænkt på opvarmning, og det var godt det kom med. 2: fordi en anden end os, der skulle caste stod for den opvarmning, derfor kunne mig og Thomas sidde i ro og mag og studere folk og hvordan de interagerede og spillede, og derudfra fordele roller. Det var rigtigt lækkert, og et overskud til casting, jeg ikke har prøvet før. Så at lade en stå for opvarmning og en anden for rollefordeling, er helt klart noget, jeg vil bruge igen og anbefale til andre.
En anden ting der påvirkede mig personligt, var også en del af casting. Da der trådte en spiller ind, og jeg tænkte, wow hun ser sådan ud, som jeg tror Eva (en af rollerne) ville se ud i virkeligheden. Men jeg kunne ikke lide den reaktion, fordi det var så fantastisk forudantaget. Bare fordi, hun ligner en bestemt type, betyder det ikke, at hun er det. Hun ender så faktisk med, at ligge en spilstil under opvarmningen, som stemte ret godt overens, med det jeg ville med rollen Eva. Så hun ender med at få den, og være vild med den. Men det var stadig en meget mærkelig oplevelse.
Og det rejser jo spørgsmålet: er det ok at caste på baggrund af folks udseende? Det blev jo gjort lidt i Fat man down, og ofte vil folks udseende til dels stemme overens med, hvem de er. Men stadig må vi det?
Til dit spørgsmål kan man omvendt spørge, om man kan caste uden at inddrage folks udseende? Er en del af vores personlighed ikke afspejlet gennem den måde, vi ønsker at se ud på?
(Omvendt kan jeg godt forstå din bekymring, men i min optik handler den mere om, hvorvidt man som caster lader sig tænke ind i stereotyper og fordomme, eller vælger at udfordre folk)
Jeg kan godt lide opvarmningsspil eller -øvelser inden rollefordeling, da det giver mulighed for at fordele rollerne efter det indtryk spillerne har givet. Således valgte jeg i Scrapbog på FV2011, hvor jeg havde to mænd og to kvinder i spilgruppen, at fordele parret på de to mænd i stedet for at lade en mand spille manden og en kvinde spille kvinden (eller vice versa), da kemien i gruppen gjorde det oplagt, at de to mænd havde parret som roller – og det har jeg heldigvis ikke fortrudt, da de fire spillere leverede noget super rollespil.
God måde at vende spørgsmålet om på. Dine tanker om opvarmning for casting giver mig faktisk en tanke:
Kan man mon tale om typer af opvarmning, med udgangspunkt i deres funktion? Jeg kan så vidt jeg kan se, spotte tre formål med opvarmning, og gad vide om alt opvarmning kan bruges til alle tre, eller om der mon er øvelser der er mere egnede til nogle af typerne?
Jeg kan komme på disse typer:
Castingøvelser
Altså situationer der hjælper GM med at fordele roller.
Spilleropvarmning
Nok den mest klassiske form, noget der varmer kroppen op, fjerner hæmninger og kickstarter fantasien og ja-evnen.
Koldtrollespil
Som jeg har skrevet om før, hvor man generelt spiller dårligere og usikkert det første stykke tid, og derfor må det gerne være noget, hvor det man rollespiller ikke har store konsekvenser for resten af scenariet
Regel og system workshops
Hvor man prøve kører de regler og andre spiltekniske elementer der er i scenariet.
Psykologisk forberedende workshops
Hvor man gør sig emotionelt klar til at spille det, ofte krævende, scenarie man skal igennem nu.
Det var mere end tre, men sjovt at lege med.
Skal opvarmning lige som scenariet passes til formålet med det scenariet?
Du rammer meget godt de mål, jeg har med opvarmning til et rollespil. Jeg bruger gerne opvarmningen til at introducere folk for reglerne, og hvis rollerne ikke allerede er fordelt, bliver det også brugt til casting.
Umiddelbart foretrækker jeg, at opvarmningen er afstemt scenariets form, hvor nogen har mere brug for at introducere spillerne for reglerne og andre for at forberede spillerne på oplevelsen. Atter andre kunne have en stor vægt i castingen.
I mine designs placerer jeg gerne opvarmningen som en indledende del af scenariet – dvs. at man bevæger sig gradvist fra opvarmningen over i fiktionen – hvor andre laver stand alone-scener, der viser hvordan scenariet fungerer, men er ikke en del af det spillede, og atter andre har en række generiske øvelser, der kan anvendes overalt. Således er opvarmningen i både Kvinden, der var, Mod nulpunktet og Børnene fra boldbane 7 tilpasset scenariets form og behov.
Pingback: Kvinden med størst bryster skal da spille Dolly? « Simons scenarie sludder