Onsdag synes jeg altid er en underlig dag, især hvis man har været med til at sætte op. På en og samme dag er folk stadig i gang med at sætte de sidste ting op, og altså stadig leger opsætningslive, senere så kommer de første folk dryssende, så kommer KBH bussen og Fastaval starter for alvor, så er der snakken og sige hej, så velkomst for arrangører og endelige så pludselig spiller man rollespil! Alt på en dag, det er meget at rumme. Det jeg prøver at sige er, det er mange sindestemninger at gå igennem på en dag.

Infonauterne afprøver det nye holdstartssystem.

De allersidste forberedelser

Folk har af og til efterlyst en officiel start på Fastaval, på samme måde som festen afslutter den. For mig så er det ankomsten af KBH bussen, rigtigt mange af dem, jeg snakker med, kommer på en gang der, og pludselig stiger deltagerantallet med, hvad en 100 stykker? Det var nu også smukt at se generalen hoppe op ved lyden af: “så kommer bussen sgu.”

KBH bussen ankommer – Fastaval er officielt igang

Ellers gik onsdag med at snakke, hilse, drikke lidt boblevand, tjekke ind på vandrehjemmet (bedste ide nogen sinde), og endelig få nerver på fordi Bamsers mod skulle stå sin prøve. Jeg var helt rundt på gulvet da holdfordelingen var over og jeg skulle igang som GM på scenariet, argh jeg har aldrig haft så usikker en start.

Den “hemmelige” arrangørreception

Men jeg fik talt mig varm fik det kørt, og det gik godt med mit hold. Jeg gjorde desværre ikke som flere andre GM’er på scenariet og tog et billede af Bamse holdet, det skulle jeg have gjort, fordi nu sidder jeg og ikke kan huske mit hold, jo vent lidt, der var:

• Perle – den meget rene og pæne bamse, som havde en meget hård tur og hele tiden blev beskidt, det var smukt.
• Pirat bamse – som havde et stort hjerte på maven og sagde “I love you” når man trykkede på det, det blev brugt både til sjov og alvor.
• Tarzan – den stærke solide bamse, der godt kunne blive vred.
• Fuglen – Som jeg ikke kan huske hvad hed, men som var vældigt underholdende, havde evnen/svagheden: kommer hele tiden på mange løsninger. Det var et smukt øjeblik hvor den pludselig satte sig ned og sukkede: nu kan jeg ikke kommer på flere ideer…

Faktisk skabte mit hold noget nyt til scenariet, de lod bamserne udvikle sig, de ændrede sig under tid pga. presset fra scenariet, og det var skønt at se. Det gav de ret barnlige roller en underfundig dybde.

Jeg havde en flok glade spillere efterfølgende, og de fleste andre hold kørte godt, ud over den klage, jeg havde nævnt før: at de havde forventet mere smerte. Men det er en formidlingsfejl fra min side af, en forventningsafstemning, jeg kunne have klaret bedre både i foromtale og scenarietekst. Jeg snakkede med en spiller fra et hold, som var meget skuffet fordi både GM og de andre havde kørt det kun som barnlig action og han kunne godt se, hvad scenariet også kunne være og det ærgrede ham, men sådan er det jo.

Ps: hvis spillere eller spilledere læser dette, må de gerne skrive hvilke bamser og eventyr de skabte. Jeg vil gerne høre flere warstories fra scenariet.