Jeg har en del jeg gerne vil skrive om, vi må se, hvor meget af det jeg får gjort. Men først vil jeg lige kort gennemgå min fasta oplevelse. Der kommer uddybende indlæg om spiloplevelser og andre ting senere.

Først og fremmest var dette en meget anderledes Fastaval for mig. Intet scenarie, intet større ansvar, kun fotokonkurrencen, massere af tid til rollespil. Derudover var jeg ikke med til at sætte op, som jeg ellers har gjort de sidste tre år. Jeg var faktisk lidt nervøs inden, ville jeg virkelig få fyldt tiden ud, og have noget at snakke med folk om, når nu jeg ikke skulle bruge tid på at blive rygklappet?

Naturligvis blev det gjort til skamme, og jeg vil faktisk vove at sige, at dette var min bedste Fastaval nogen sinde. En overraskende vigtig faktor var manglen på stress og nerver. Jeg var langt mere afslappet og slet og ret lykkelig i år. Og en del af forklaringen er generelt at i år var the Fastaval of love. Men desværre også må jeg indse, det er mindre stressende ikke at have et scenarie med, hvor åndssvagt det så end lyder.

Jeg tænkte over det, man skal jo have nerver på så mange gange. Op til og ikke mindst under de to spilstart, op til nomineringerne og så under selve festen. Ja ja det er kun et halvt kilo gips, slap dog af mand. Men det er let nok at sige, det kan man ikke styre, så selvom man prøver at se afslappet ud, er der sku nerver på, fordi det kan jo være, selv hvis man ikke har fået nogen nomineringer, fordi der er jo altid publikumsprisen og det kunne jo være…

Og det var der ikke noget af i år, det var bare at nyde og snakke, og tja det var sku dejligt. Men bare rolig, jeg greb mig også i at savne nerverne, rygklapperiet og ikke mindst den kreative udfordring det er, at skrive et scenarie.

Så til næste år sender jeg nok en ide ind, med mindre jeg har alt for travlt med at stå bag alt for mange fotoprojekter, som jeg får rodet mig selv ind i. Der vil som resultat af denne val komme de sædvanlige mere eller mindre løse ideer. Som en lille taser arbejder jeg på en ide om en historie om en sexshop, der åbner i en lille jysk indermissionsk by, der bruger sko som central mekanik. Samt Vejdrab (sagt med tyk jysk accent) et grinnight scenarie om at køre sindssygt ræs beskrevet før her på bloggen, men nu med meget mere grind. Og jo bare rolig der er også stadig Bamsers mod, og jeg kom til at love at jeg ville skrive det, så gør klar til at pakke din bamse med næste år.

Onsdag
Ankom jeg med Martin Horn og Pritor, pirtor, pigtråd, pigvar… eeeh forhelvede det er ikke til at stave, tjekker lige Facebook, Piotr… og straks efter indtjek gik tiden på at få fotokonkurrence igang, og ja det kommer der også et indlæg om. Efter det, lidt hyggen og den første snak gik jeg til første scenarie.

Jeg må indrømme, jeg begynder virkelig at hade spilstart. Jeg kan så lidt lide, at jeg ikke ved, hvem jeg kommer til at spille med. Det vidste jeg heller ikke før, men der lå det i mindste fast, så var det lige som afgjort. Men jeg var heldig alle mine gange, men stadig det kan ikke lade være med at gå mig på.

Jeg spillede Verdens Ende med Tobias som GM, en yngre spiller jeg ikke kendte så godt, men vist havde spillet med før, og så en rigtig interessant spiller, Sandra Holm. Hun havde, viste det sig i en af pauserne, aldrig nogen sinde spillet rollespil før, aldrig! Dette var ikke blot hendes første Fastaval, men første rollespils oplevelse, det kunne man ikke mærke. Hun er dramalære så hun har lidt forudsætninger men stadig.

Det var rigtigt interessant at snakke med sådan en outsider, og det kan virkelig give noget interessant perspektiv. Så det vil jeg også sætte fokus på. Blandt andet vil jeg skrive mere om det, samt har jeg bedt hende skrive et gæsteindlæg til bloggen om hendes oplevelse, så det skal jeg lige være efter hende for, her det næste stykke tid. Det blev tidligt i seng den første aften, jeg skulle GM’e næste dag.

Torsdag
Eller det troede jeg. Et eller andet var gået galt med Kristians spidsøre III, så systemet troede det krævede fire spillere, men skulle bruge fem. Så der var alt for mange GM’er. Det betød at mig og Martin Horn måtte gå glip af tjansen. Noget jeg både var rigtig ærgerlig over, men også lidt lettet. Jeg havde aldrig helt fanget det scenarie, hvilket er underligt. Men jeg må indrømme, at den smule jeg har læst om Lady Blackbird, har også altid forvirret mig. Det vil jeg også skrive mere om.

Derfor blev torsdag hviledag for mig, fordi jeg vidste jeg skulle have energi til resten af vallen. Det gav mulighed for at opleve nogle af de andre ting der sker på skolen, så som præsentation af to bøger i den dejlige cafe, henholdsvis Leveing the Mundane og Arrangørtips, to meget interessante bøger, som jeg også vil fable mere om.

Nu vi er ved cafeen var den sku fed, som flere andre også snakkede om, så var det godt at den var delt op i to, så man kunne sidde og snakke, også selvom der foregik et foredrag i det andet rum. Nogen synes der var ligelovligt trængt inden i det brunmørke rum, men det passede nu meget godt med den franske gadecafe stemning de gik efter. Og skrive maskinen var et hit. Og så havde de en ægte scrumpy cider, fantastisk tør og perfekt!

Svømme live, sjovt vådt, rart, ikke så meget mere at sige om det.

Fredag
Startede med tilbagefald og det brugte jeg så resten af dagen på at komme mig over. Så meget, at jeg endte med at aflyse Min piges spurv. Nej det er ikke helt rigtigt, jeg kunne ikke forene mig med temaet, det samme galt Summer loveing, som vi kommer tilbage til. Men der kommer et seperat indlæg om mig og rollespil og sex, det samme gælder tilbagefald, som selvfølgelig også får et indlæg.

Ellers skete der ikke så meget om fredagen, jeg var sent oppe, snakkede en masse, vandrede en masse, tænkte en masse, og tog en masse billeder.

Lørdag
Var det tid til vallens egenlige eneste halvlunke spiloplevelse. Jeg havde en række problemer med scenariet, ikke alle scenariets skyld. Men som sagt, så kommer der mere om det, og det var det i sidste ende okay sjovt, og sidste scene var fantastisk.

Igen var den en lang og sen dag, med en masse enkelte hændelser jeg ikke ved om hørte til lørdag, fredag eller torsdag, tre dage som er så fyldt med indtryk, at det ikke helt kan adskilles længere.

Men selvfølgelig skal det nævnes, at jeg alle tre aftner lykkedes at være med til Danceing with the clans. Hvilket jo som vi alle ved, var en fantastisk oplevelse. Jeg sad lige og kiggede på billederne, og det var faktisk sjovt at se udviklingen, fra første aften, hvor vi næsten var en to lommetyve og en luder. Fredag var vi noget flere, cirka det perfekte antal og lørdag var stort set hele vallen samlet i loungen og klappede med på grim (vrøvl smuk!) disko dans. Det var episk, og som alt andet kommer der mere om det, men det bliver måske lidt mere filmisk 😉

Men jeg er stolt af at jeg har fået lov til at være med hele vejen på sidelinjen. Fra den første fulde samtale til 600 nørder fra hele Danmark og ni lande dansede (næsten) synkron disko i hvad der ikke kan kaldes andet end en glædesros til ottofesten. Jeg må ærligt indrømme jeg klemt en lille tåre, da jeg så de billeder igen i dag.

Søndag
Uhhh den store afslutning, jeg måtte springe indie spil over, fordi jeg brugte det meste af dagen på at løse små men mange tekniske problemer med at få skrevet billeder ud til fotokonkurrencen. Hvorfor er det altid Fastavals akiles hæl!!?? Jeg snakkede Jacob Bavnshøj om det, og han mente vi burde kontakt xerox, som Østerskov har et godt samarbejde med, og spørger, hvad det ville koste at låne en god printer af dem i en uge. Det burde man virkelig overveje at undersøge.

Men billederne kom ud og kom i rammer og blev sat op takkevære hjælpsomme confolk, så tak for det. Og det så overraskende godt ud. Det er nok noget jeg kunne være frisk på at gøre igen, bare ikke som konkurrence. Jeg kan se formålet med et lille galleri sidst dag, der lige som opsummerer Fastaval. Det er alligevel det vi snakker om den sidste dag, så hvorfor ikke sætte billeder på?

Det sammer gælder billederne i cafeen, der hang de bedste billeder fra sidste års konkurrence. Det virkede fint, fordi så kunne vi ligesom blive mindet om, hvad der skete der, og hvordan det så ud, og igen det er alligevel ofte det man snakker om. Så de to ting virker fint, det behøver bare ikke en konkurrence for at vinde. Folk tager billeder lige meget hvad, jeg fik kun billeder, fordi jeg var ude og være træls ved fotograferne. Så kan man lige så godt gøre det frivilligt. Og med det fotoprojekt vi har igangsat vil det blive endnu lettere. Læs mere om det senere.

Festen var fantastisk. Det er utroligt hvor fantastisk 600 dansende nørder ser ud. Og det gjorde at der blev danset væsentligt mere til festen end normalt. Det er sjældent at jeg både har kunne forudsige og være så glad for fordelingen af priserne. Mine tre favoritter, Dansing with the clans, Tilbagefald og Verdens ende fik alle velfortjent otto’er. Det var godt. Jeg kunne snakke en masse om ottofesten, men det er vist ikke så interessant og indlægget er allerede for langt. Nok at sige, at det som resten af vallen, var fedt!

Tak for i år