Min besættelse af rollespil om almindelige mennesker fortsætter åbenbart endnu. Denne gang er ideen næsten Bækgårdsk:
Min kæreste er Dolly Parton fan, og som det er med den slags ting, så smitter det lidt af. Og jeg må jo indrømme, at er der noget kvinden kan, er det at skrive gode karakterer. Især på på Albummet Backwoods Barbie er der en række gode roller, sådan rent følelsesporno set, hvis altså man tillader sig selv et øjeblik at glemme, det man ved, om den der synger.
“Made of Stone”
Er historien om en kvinde der ved, at hendes mand er hende utro, og hun håber og håber at han en dag vil indse, hvor ondt det gør på hende, og bare komme hjem til hende. Hendes veninder spørger, jamen hvorfor går du ikke fra ham, hvor til kvinden kun kan svare, at hun elsker ham for meget.
“Cologne”
Er en af mine ynglings, fordi den er et ret anderledes take på utro mand genren, da det denne gang er elskerindens klagesang. Om hvad hun må opgive, for at være sammen med den mand hun elsker, som uheldigvis er gift. I rollespilssammenhæng, kunne de to sange sagtens hænge sammen i en historie.
“Backwoods Barbie”
Endelig er der titel sangen, som egenlig handler om Dolly selv, men man skal ikke omtænke ret meget, før det handler om den lokale popdulle fra en jysk provins by, der bare gerne vil fortælle, at der er mere end den poppede facade.
Derudover indeholder albummet en række gode sange, der giver scener, biroller og ideer til gode historie og mere dybde på rollerne. Så som “I Will Forever Hate Roses” der er en flot sang om at blive forladt.
Jeg overvejer om, man engang ude i fremtiden skulle bygge et scenarie om kvinder op omkring det album, det kunne være sjovt at arbejde med.
Men indtil videre er denne ide arkiveret under læse ideer og tanker, som så mange andre. Men derfor er det nu altid sjovt at spekulere over rollespilsmuligheder i ting der ikke lige frem skriger rollespil, så som Dolly Partons sangtekster.
Man må aldrig undervurdere storytelling potentialet i countrymusik, også selv om den kommer fra Dolly. Det lyder som en solid basis for følespil.
Ja det er rigtigt, de tragiske temaer i Contry og for den sags skyld også Blues er ofte ret gode og stærke historier, især for rollespil. Er der nogen der har arbejdet med det i en scenarie eller anden rollespilssammenhæng?
Jeg har altså også et svagt punkt for Dolly. Hun kan ramme en inderlig og noget smerte, som er helt mesterlig – også i på overfladen ligegyldige popsange.
Jolene er jo en vidunderlig klagesang til kvinden, der kan alt, men som bare ikke må tage stakkels Dollys mand.
Og I Will Always love you (som næsten altid får mig til at tude) er så inderlig smertelig i sin fortælling om den stolte forladte kvinde, der prøver at tage sig sammen og elske mande, selvom han forlader hende.
Det er sgu stærke og intense sager.
Ja det er også gode, jeg tog dem ikke med, fordi jeg ville snakke lidt om nogle mindre kendte sange (eller fordi de ikke er på det album jeg tilfældigvis hørte, you pick). Men helt enig.