Vi har nu programpunkt nr. to på plads, der er tale om The Last Hour som blev sat op på Black Box CPH sidste år. Men vi arbejder på, at gøre oplevelsen endnu mere speciel: Vi vil prøve at få lov til at sætte det op på Horsens Statsfængsel i en del af bygningen, som ikke er en del af museet. Hvis ikke det lykkedes, vil scenariet dog stadig være at finde på connen. Overvejer du at sætte et scenarie op på Black Box Horsens, så læs hvordan her, og se vores faciliteter her.
The Last Hour
af Rasmus Teilmann & Mads Dehlholm Holst
Det er mørkt, det er vådt. Undenfor høres et skud…”Nu er det snart os” står skrevet i deres ansigter.
Men inden under frygten, vreden og afmagten gemmer sig der noget stærkere.
De sidste minder, de sidste tanker, den sidste kærlighed.
I nat skal vi dø…
Setting: Det er sat i en fængsels celle, den sidste time af frihedskæmpernes liv,
Genre: Det er et stærkt følelsesmæssigt spil om tab og selvopofrelse.
Spillertype: Det er for spillere der vil drive deres egen historie frem.
Spilelementer: Alt forklares under workshop, men flashbacks og monologoer indgår.
Fedt! Jeg fik spillet det sidste år og det fortjener at blive sat op igen, med spillere der rent faktiskt dukker op! Det er lækkert spil.