Kan I tage mere om bamser og døende børn? Selvfølgelig kan I det. Dette er et forsøg på at opsumere, hvor jeg står nu, mest som en note til mig selv, om hvad jeg her. Næste skridt, tror jeg nemlig, er en første spiltest.
Spillerne er bamser
Som de selv skaber via minder om deres egen ynglingsbamse eller ligende tøjdyr/sovedyr. De skal beskytte jacob, jacob er døende og beder bamserne redde hans familie fra selvdestruktion som deres sidste mission.
Spillerne spiller familien
Hver spille har desuden ansvaret for at spille et familiemedlem, disse er ikke skrevet endnu, men er det næste, jeg skal have gjort inden en spiltest. De skal have et problem de selv kæmper med, men som også påvirker de andre i familien.
Huset er fantastisk
Huset er tegnet og beskrevet som det legeland, det har været for Jacob, og når bamserne skal bevæge sig rundt på egen hånd, skal de arbejde med eller imod de skabninger, der befolker huset, (så som troldefamilien under stuebordet). Huset skal understøtte at dette scenarie handler om den barnlige fantasi. Endelig skal være mere illustrativt og det konkrete indhold skal være op til spillerne.
Der er foreskel på nat og dag
Lys spiller en stor rolle i scenariet. Når det er dag, er lyset tændt, og spillerne vil som regel spille familien. Men går bamserne langt nok, kan de nok godt vove sig ud i lyset, det er dog en ekstrem handling, hvor fantasi og virkelighed krydser over.
Natten er bamsernes domæne, og her kan de mere frit bevæge sig rundt. Jeg vil bruge lommelygter som fortælleredskab. For eksempel har jeg en ide om, at spillerne kan udpege en fortæller, ved at lyse på den, de mener, bør fortælle noget nu.
Drømmenes verden
Bamserne kan via familiens drømme prøve at påvirke dem, og hjælpe dem med deres problemer, hvordan ved jeg ikke helt endnu, men til første test vil jeg lade det være op til spillerne, hvad reglerne er i drømmeverden. Men jeg forestiller, mig at de både kan snakke direkte til familiemedlemmet, men også så at sige se eller måske lige frem besøge dennes drømme og påvirke de historier, der er der, men jeg ved det ikke helt.
Det skal være smukt
Selvom temaet er tragisk og tungt, skal scenariet være smukt, og helst ende bittersødt.
Det er spillernes legeplads
Spillerne får udfordringen og ikke meget mere, de må selv være med til at bygge reglerne op. Kan bamserne for eksempel bevæge sig i dagslys? Det må afpasset til historien.
Det er en fortælling
Det betyder både, at der skal være fokus på faktisk at skabe en god og sammenhængende historie, men også at dette ofte vil være en fortællende oplevelse, og ikke så meget live og semilive. Især forestiller jeg mig at alt med bamserne ofte vil have form af en fortælling mere end fysisk rollespil. Lidt på sammen måde, som når børn nærmest fortælle/leger.
Næste skridt er at finde ud af, hvordan jeg laver den første spiltest. Det kommer an på praktiske ting. Men jeg ser to muligheder: planlægge en hos mig selv, eller prøve at lave en på Fastaval. Fordelen ved Fastaval er både, at mange af mine rollespilsvenner er samlet der, så jeg skal ikke lokke dem til Horsens eller selv tage til dem, desuden, og det er næsten mere vigtigt for mig: så er jeg så og sige varm. Det er lang tid siden, jeg har spillet rollespil, og er nok lidt rusten. Men jeg ved, at på Fastaval så er jeg ret hurtigt oppe og køre igen, det vel måske give et bedre resultat end at spille kold inden.
Men ulempen ved Fastaval er at det faktisk kan være svært at finde tid til det, både for mig selv og andre, endelig så er der næsten for lang tid til Fastaval. Men jeg må lægge hovedet i blød og tænke over det.
Er der iøvrigt nogle der ude, som kunne tænke sig at være testspiller på en meget rå udgave af Bamsers Mod?
Kan godt lokkes til at spilteste i Horsens/Århus, men Fastaval er et no-go fra mig
Jeg ville elske at være tester, men Albertslund er langt fra Horsens. Muligvis på fastaval, men det kommer jo an på hvordan holdfordelingen ender.