Sigridsdotter er det vigtigste og mest lærerige rollespil jeg nogensinde har spillet. Og det er helt klart i top ti over mine bedste rollespilsoplevelser.
“Sigridsdotter er en fortælling om helt almindelige mennesker og deres liv i en matriarkalsk dansk nutid. Normer som findes i vores egen verden, findes i høj grad også i Sigridsdotters verden. Kvinder er stadigvæk mere samarbejdsorienterede, empatiske og klæder sig i nederdele og kjoler, mens mænd er højlydte, fysisk stærkere og går med bukser. Værdisætningen i forhold til normerne er dog ændret radikalt. Nederdele, kjoler og håndtasker ses som magtsymboler, mens at være højtråbende og stærk ses ned på. I visse tilfælde, såsom håndtering af hjem, familie og seksualitet, har vi valgt at vende helt om på kønsnormerne.”
– www.sigridsdotter2018.wordpress.com

Kaya Toft Thejls og Anna Emilie Groth stod for opsætningen af Sigridsdotter i Danmark, og det er designet af Lukas Renklint
En vigtig detalje er at, selvom scenariet foregik i nutiden, var kønsnormerne endnu mere rigide end i vores verden, for lettere at kunne sætte tingene på spidsen. Tænk 40’erne til 50’erne.
Scenariet har skabt en del debat og er blevet kritiseret. Jeg selv var ret nervøs for at deltage i det, pga. nogle af de ting, jeg havde hørt. I sidste ende tog jeg afsted, fordi jeg havde tillid til dem, som arrangerede det. De bekymringer jeg havde hørt forinden blev gjort totalt til skamme.
At give en oplevelse
Jeg frygtede, at det ville være en slags hævn rollespil, hvor kvinderne bare lod alt deres frustration og vrede gå ud over mændene. Hvad der overraskede mig, var hvordan kvinderne gik til det med sådan en respekt og omsorg for os mænd. Det var ikke noget, de gjorde for dem selv imod os. Tværtimod, det var en oplevelse, de ønskede at give til os. De gav os muligheden for at opleve en bid af deres liv i patriarkatet. Men det var ikke for at straffe os. Det var for at give os indsigt og forståelse.
Kvinderne var ligefrem villige til at reducerer deres press betydeligt, da det deprimerende hurtigt blev for meget for os, som ikke er opvokset med det. Også selvom det betød, at de kun udsatte os for en promille af, hvad de selv har prøvet. Fordi det var vigtigere for dem, at vi kunne holde ud og få oplevelsen, end at give os den sande fulde mængde af pis, de har stået igennem.
Dybde i rollerne
Et andet kritikpunkt, jeg havde hørt, var at de kvindelige roller, som jo alle bygger på mandlige stereotyper, ikke var dybe nok. At der kun stod, hvordan de skulle opføre sig nederen. At der manglede de bagvedliggende grunde for, hvorfor det er, at mange mænd i et patriarkat, gør usympatiske ting mod kvinder (og hinanden). Det var heller ikke tilfældet. At høre kvindernes refleksion efter scenariet, gav faktisk mig en bedre forståelse for mit eget køn. De satte ord på nogle ting, som jeg har følt og gjort, men ikke selv kunne beskrive.
De små undertrykkelser
Scenariet viste også med grufuld effektivitet, hvorfor patriarkat er så svært at gøre op med. Her var ingen vold eller voldtægt. Nej undertrykkelsen kom til udtryk gennem utallige små ting. En kommentar her, en afbrydelse der. En upassende berøring. Et rygte som truede med at ødelægge ens eget liv og fremtid, men som, da et lignende opstod om en kvindelig karakter, nærmest ingen konsekvens havde. Følelsen af social kontrol og overvågning, ikke kun fra kvinderne, men også fra mændene var intens og dybt frustrerende.
Men lige så vigtig var kvindernes beskrivelse af, hvor fanget de også følte sig, til at gentage og opretholde matriarkiet, selv når deres roller kunne se, at det skadede dem selv og dem, de holder af. Men den sociale konsekvens ved at bryde med normerne var for stor. Man vil ikke være den i gruppen, der ødelægger den gode stemning ved at påpege, at det der sker, ikke er i orden. Kun en kvindelig rolle kunne sige fra, og det var kun fordi hun alligevel lå i bunden af hierarkiet.
Frihed til at vise omsorg
Scenariet viste også begge køn, hvordan patriarkatet i den grad også skader mænd. I matriarkiet oplevede kvinderne den ensomhed og følelsesmæssige begrænsning mange mænd oplever i vores samfund. De kunne kun vise følelser gennem vrede eller erotisk lyst. De kunne ikke snakke med hinanden om deres følelser, kun på enkvindshånd med en mandlig rolle kunne de prøve at udtrykke, hvad de gik og kæmpede med, og gud forbyde, hvis nogen skulle opdage det.
Modsat oplevede vi mænd den omsorg og åbenhjertighed kvinder har lov til at give til hinanden og mænd. Da min rolle oplevede sit livs største krise, gik han ikke afsides og prøvede at håndtere det alene, som jeg ville gøre i mit eget liv. Nej han opsøgte straks sine venner og fortalte dem alt og mødte intet andet end forståelse og omsorg.
Men ikke kun i kriser kom dette til udtryk. Bare oplevelsen af, at måtte røre andre mennesker uden at blive beskyldt, eller beskylde sig selv, for bagvedliggende tanker eller frygten for at blive set som svag, var så inderligt befriende.
Overvågning og social straf
Men den stærkeste oplevelse, jeg tager med fra scenariet, kræver lidt baggrund. Når jeg spiller rollespil, prøver jeg altid at finde på handlinger, som både giver mening for min rolle, og skaber spil for andre. Det handler om, at nævne ting, som man (men ikke ens rolle) ved, rammer ømme punkter på andre. Det handler om at skabe handlinger, som andre kan reagere på, optrappe konflikter og meget mere.
Den spillestil betød, at min rolle Cornelius lidt utilsigtet blev ret rapkæftet og lidt en frontperson blandt de unge drenge. Han var ihvertfald ret synlig (men intet i forhold til mine andre roller i lignende larps). Derfor opstod der rygter om rollen. Han var set alene med to piger, der var noget med noget whisky, og var han også ikke lidt en sladrehank? Alt sammen blot fordi, jeg spillede, som jeg altid har gjort.
For at kunne overleve og bevare sit ry som en god dreng og et godt giftemål måtte Cornelius ændrer sin opførsel markant. Det blev aldrig sagt direkte, at han skulle ændrer sig, men der var nok små blikke, løse rygter og velmenende hints til at han fattede, hvad der var ved at ske. Det var uhyggeligt effektivt til at få ham til at rette ind og blive en mere stille og ordentlig dreng.
Men samtidig gjorde det ham også vred. Han kunne pludselig se, hvordan hans handlemuligheder blev dybt begrænset og hvor bundet han var af hele systemet og hvordan han intet kunne gøre for at befrie sig selv af det. Alt man kunne gøre var at forsøge at udskære et lille hjørne af lykke inden for de rammer, der blev en givet.
Hvilket han også forsøgte og nok lykkedes med i sidste ende. Mig og spilleren til Moa, den pige han endte sammen med, sammenlignede det med kvinderne fra Jane Austen og Matador. Stærke, kloge og ofte rapkæftede kvinder, som bare var så bundet af samfundets normer og krav.
Det var meget rammende, meget skræmmende og utroligt lærerigt. Det er ikke så galt i dag. Men der er stadig mindre handlefrihed for kvinder og bryder de med normerne, er konsekvenserne stadig større. Min kone er bevidst om, at hun bliver set som mindre kvindelig, fordi hun ikke går med makeup eller i specielt feminint tøj. Hun har valgt at tage konsekvensen, men hun er tydeligt bevidst om, at den er der.
Et stjålen øjeblik
Jeg havde en scene som indeholdte alt dette. En tidlig morgen, før ret mange var stået op gik Cornelius og gjorde rent for sig selv. Han satte noget musik på, smøgede ærmerne op, smed det sjal, samfundet krævede, at han altid gik med, og dansede vildt og frit. Det var første gang i hele scenariet, at han bevægede sig, som han ville. Men selv i dette ene stjålne øjeblik var han hele tiden bevidst om, hvem der gik forbi, og hvis nogen var i nærheden kom sjalet hurtigt på igen, uanset om det var mænd eller kvinder. Det var smukt og frygteligt, frihed og fangenskab på en og samme tid.
Der var mange flere nuancer i scenariet, som jeg meget gerne ville fortælle om, blandt andet ville jeg meget gerne snakke meget mere om den tryghed og tillid der blev skabt, så vi turde udforske alt dette sammen. Men jeg vil gerne holde dette i en længde, som er til at holde ud at læse. Jeg håber, at scenariet bliver sat op igen, og jeg håber inderligt, at flere mænd vil kaste sig ud i oplevelsen. Det har mine varmeste anbefalinger. Har du spørgsmål eller vil vide mere om min oplevelse, tager jeg gerne en snak med dig.