Sørens befrielse
Sted: En bænk med udsigt over noget smukt. Det kan være en pæn udsigt, en hyggelig dam, under et stort træ, bare der er rart at være der. Er der ikke en bænk, så noget andet, man kan sidde på og slappe af, evt. et tæppe du har med.
Denne scene spilles som en række korte flashbacks, du sætter for spillerne. De skal virkelig holdes korte, nogle helt ned på måske 10 sekunder. Du skal derfor klippe dem ret hårdt, så snart det relevante i scenen er sket. Se det som en montage i en film.
Når I er ved bænken, stopper du spillernes spil som før. Når de læst deres instrukser og står med lukkede øjne, siger du følgende:
“Man skulle tro at livet i Bedstefars hjemstavn, uden Bedstefar, var umuligt. Men hans ånd var så meget en del af det sted, at det var som om, han stadig var der. Så I kæmpede jer forsigtigt videre. Nu godt klar over, at skæbne til enhver tid kunne spille jer grufulde pus. Det blev på det værste bekræftet da Søren blev syg.”
“Denne scene spilles som en række korte flashbacks. Jeg sætter scenerne og beskriver, hvem der er med, og skal nok også stoppe dem. Som sagt er scenerne korte, så gå bare direkte til det formål, jeg beskriver. Ikke alle er med i hver scene, er man ikke med, så bare kig stille på.”
“Scenerne udspiller sig ved, omkring og på denne bænk. Den er Sørens yndlingsbænk, det er her han kommer og slapper af og nyder udsigten, efter en lang dag på arbejde.”
Sæt derefter følgende scener:
Montagescener
Søren, Louise og Daniel
De tre søskende leger, da Søren bliver overvældet af et hosteanfald. Han prøver at lade som ingenting, men det vil ikke stoppe.
Søren og Mor
Søren er på vej på arbejde, men er bleg og svagelig. Mor indhenter ham bekymret. Hun synes, han bør blive hjemme. Søren overbeviser hende om, at han bare er lidt træt.
Søren og Mor
En stadig mere bekymret Mor følger Søren på arbejde, forsøger stadig at få ham til at blive hjemme. Da han pludselig ikke kan gå længere, og må holde en pause på bænken, overbeviser mor ham endelig om at vende om og lægge sig syg.
Søren, Mor, Daniel og Louise
Søren sidder på hans yndlingsbænk sammen med familien. Ham og Mor fortæller de to yngre børn, at han skal på hospitalet et stykke tid, men der er ingen grund til bekymring.
Daniel og Søren
Søren sidder stille og nyder udsigten sammen med Daniel. Det er første gang længe, de to ses. Daniel fortæller og leger, og det lykkedes ham at få Søren til at le, trods smerterne.
Søren, Bedstefar og Louise
Søren sidder på bænken, han er i store smerter og taler i febervildelse til Bedstefar, som står foran ham og roligt og omsorgsfuldt svarer ham. Louise sidder ved siden af Søren, hun kan ikke se Bedstefar, men prøver at tage sig af Søren.
Søren og Louise
Det er tydeligt, at Søren har meget ondt og er for svag til at tale. Men de to søskende forstår hinanden, Louise, siger, hvad der skal siges, og de to siger farvel.
Mor
Mor sidder alene på bænken. Hun har lige besøgt Søren, som ikke var ved bevidsthed. Hun løb. Nu siger hun alt det, hun ikke kunne, da hun så sin søn sådan.
Alle
Søren er død, han står sammen med Bedstefar og kigger på de tre andre. Mor, Louise og Daniel sidder på bænken, Søren er lige gået bort, der er stille.
Afslutning
Efter sidste scene, når spillerne står med lukkede øjne, siger du stille:
“Det er rigtigt. Det er sandt. Nu kan I alle huske det. Søren blev syg og døde. Men Søren er her også stadig, hvorfor? Hvad er det her foregår? Selvom I næsten ikke tør, bliver I nødt til at fortsætte med at genskabe minder, måske de kan give svar? Søren, ligesom Bedstefar, spiller du stadig med, selvom I alle nu ved dette. Skab flere minder, fra før og efter dette, eller genbesøg gamle, som måske skal huske på en ny måde.”
Tekster til spillerne
Søren
Denne scene spilles over en række meget korte flashbacks, som spillederen sætter. Så følg dennes instrukser.
I løbet af scenerne, bliver Søren mere og mere syg. Når han endelig sover ind, skal det være en lettelse for ham og hans familie.
Opgaven er at give de andre det indtryk, gennem ord, handlinger og kropssprog.
Lad dog være med at komme ind på selvmord eller aktiv dødshjælp.
Efter mindet er Søren på en måde fri, ikke mere voksent ansvar, men samtidig ikke mere i stand til at forfølge sine drømme. Hvordan reagerer han på det?
Søg eventuelt svaret ved at skabe flere minder.
Men giv også de andre din omsorg og kærlighed, nu du er fri til det. Hjælp dem til at komme videre, ved at skabe minder om tiden efter dig.
Alle andre
Denne scene spilles over en række meget korte flashbacks, som spillederen sætter.
Følg dennes instrukser.