1+1 – Foromtale

Så fik jeg feedback fra de scenarie ansvarlige, så efter en ordenlig omskrivning tør jeg godt smide foromtalen ud. Respons er selvfølgelig altid velkommen. Blandt andet vil jeg gerne vide, hvad folk tror de kommer til at lave, og om det fremgår.

__________________________________

1+1

De mødes,
Finder sammen,
Elsker, skændes,
Hvisker i mørket,
Og til sidst stilhed.

Et scenarie om kærlighed og forhold, der består af seks faste og korte scener, som spilles på seks forskellige måder.
En scene spilles som bordrollespil, en fortælles, en er kun to monologer, en spilles som liverollespil, en spilles i mørke og den sidste spilles i tavshed.
Man spiller scenariet igennem flere gange, men hver gang skaber man ny historie inden for de samme seks scener.

Varighed: ca. 2 timer
Antal spillere: 2-3
Type: Kærlighedsfortælling

Spillertype: For spillere, der har lyst til intenst rollespil, med kun en anden spiller, spillere som kan lide at skabe historier sammen og udforske, hvad de forskellige typer rollespil er egnet til.

Spilledertype: Der er ingen spilleder. Men man kan vælge at spille det med tre spillere, hvor man skiftes til at være spilleder.

Om forfatterne
Dette er Simon 6 scenarie i træk på Fastaval, tidligere har han blandt andet skrevet Ønskeøen og Stjernetegn. Simon fortsætter i sin vante minimalistiske stil og leger stadig med rollespilsgenerne. Men i år har Jeanette sat sig ned og skrevet scenariet kort og præcist. Tro os det er til alles fordel. Simon og Jeanette kommer sammen på 6 år, og har slået op og fundet sammen cirka lige så mange gange.

Ide og struktur: Simon James Pettitt
Formulering: Jeanette Krambech

4 thoughts on “1+1 – Foromtale

  1. Pingback: Foromtale til Velkommen til Friheden « Frygt og lede i Salford

  2. Kristian

    Hey Simon

    Hvad med at få “elsker, skændes” på to linjer i stedet for en, så passer det med antallet af scener.

    Nu har jeg læst synopsen og snakket med dig om scenariet, men som jeg læser foromtalen er historien meget fastlagt og ikke spiller-defineret som jeg formoder den er. Ud fra foromtalen fornemmer jeg, at forholdet er bestemt på forhånd og ikke er i hænderne på spillerne, som jeg har hørt det er.

    Jeg synes versionen med tre spillere er noget uforløst i foromtalen.

    og så er der en del tyrkfejl i “om forfatterne”-afsnittet… specielt er jeg vild med “rollespilsgenerne”… men måske er det faktisk gener og ikke genrer du leger med 🙂

    Svar
  3. Simon James Pettitt

    Tja nogle ville nok beskylde mig for at arbejde med rollespilsgener 😉 men tak det vil jeg se at få rettet.

    Gode observationer, kan du evt. uddybe lidt, hvilke dele der giver dig indtrykket af en meget fast historie, fordi det er da ganske uheldigt, hvis det er indtrykket, da det, netop som du siger, er et meget frit og optil spillerne scenarie.

    Elsker
    Skændes

    det er dælme lidt med kun et ord per linje, men måske.

    alt i alt: tak gode tanker!

    Svar
  4. Kristian

    Nå du skriver “et scenarie (…) der består af seks faste korte scener” og “de samme seks scener” synes jeg det giver udtryk for noget præ-defineret og fastlagt. Jeg ville tilføje en linje eller to om, at spillerne er med til at skabe forholdet helt fra scratch.

    Og så virker det forøvrigt lidt vrøvlet når du skriver “der er ingen spilleder” og i sætningen efter skriver “man skiftes til at være spilleder”, men det er lidt ligesom jeg synes 3-mandsudgaven er svær at se i foromtalen – hvad laver (den ikke eksisterende) spilleder?

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *