Warhammer 40k Antologien – Spilrapport

Igen med Uffe i Spidsen, blev vi taget igennem tre af antologiens scenarier. Alle tre med Space Marines som udgangspunkt. Tilfældigt men smukt hang de tre sammen, og kunne ses som tre nedslag i en Space Marines liv. Som Uffe sagde: ”Fyrtrånet” følger nogle unge uerfarne soldater, I ”Space hulk” er det folk i midten af deres karriere og endelige ”Remembering the fall” er man Terminators, det højeste en Space Marine kan opnå.

Vi spillede det ikke i den rækkefølge, da det ikke var sikkert vi kunne nå alle tre og Uffe ville være sikker på vi nåede ”Remembering the Fall,” med god grund. Jeg vil sige lidt om hvert af dem nu, (det skal i øvrigt siges, at det ikke er sikkert jeg husker navnene rigtigt og de måske hedder noget andet.):

Fyrtårnet af Kristian Bach Petersen
En smuk historie om fire unge rekrutter, der efterlades af alt og alle, og på egen hånd skal forsvare en højteknologisk kommunikationspost omringet af Tyranids, (som de vist hedder). Scenariet er fuldstændigt systemfrit. Ingen terningslag, bare fortælleglæde.
Vi spillede en aktionpræget tjubang historie. Men min fornemmelse var, at der også var meningen, at vi skulle have haft flere stille tider, hvor man hver for sig, kunne blive mere og mere nervøs, mens man knugede sin Boltgun hårdere og hårdere i den ulidelige stilhed.
Men jeg nød nu oplevelsen, og min egen spilperson, som var splittet mellem æren og overlevelses instinktet. Ganske underholdende.

Space Hulk af Morten Greis Petersen
Det sidste scenarie vi spillede, så vi kørte på reservebatterier her. Men jeg tror desværre ikke, at det kun var derfor, dette scenarie ikke kom helt så meget op og ringe som de to første. Det var det der mest bar præg af stadig at være et spiltest scenarier. Hvor de to andre virkede mere færdige.
Man er en gruppe Space Marines, som skal undersøge et forladt Space Hulk. Man bliver konstant overfaldet af Rumvæsner. Men skal selv fortælle, hvad der sker, ud fra hvad terningerne viser. Man får plus til sine rul, hvis man larmer, råber liturgier (en slags kampråb?) og hvis andre spillere støtter ens liturgier.
Udfra hvad jeg kender til 3:16, så mindende det meget om dette, (hvilket jeg også tror, var meningen.) Men når nu det mindede så meget om dette, så hvorfor ikke tage springet helt og bygge systemet op via 3:16?
Blandt andet var det ærgerligt at spilpersonerne var helt ens undtagen navn. Men jeg tror det var en spiltest ting, det ville have været langt sjovere, hvis der havde været forskelle på personerne, så det faktisk havde haft en indflydelse, hvem der valgte at skyde.
Vi diskuterede også at det kunne give bonus hvis man brugte meget armo, men det betød så at man kunne risikere at løbe tør for skud. For eksempel kunne alle starte med x terninger foran sig, og bruge dem hvis det blev nødvendigt, men løb man først tør for disse, var det nærkamp (med medfølgende minus) resten af scenariet.
Et andet problem var liturgierne. Det var en god ide, generelt det hele, med bonus for at larme. Men langt de fleste af dem var for lange, og det sænkede tempoet, når man midt i bang, skud og aliens, skulle samle sin rolle op og læse liturgien op.
Der hvor det virkede bedst, var når en spiller selv fandt på en liturgi, der opstod nogle fede nogen, og det ekstra fede var, så kunne man pludselig passe liturgi sammen med, hvad der skete. Men det betød jo, at så kunne de andre ikke råbe med længere og så røg en bonusterning. Jeg ville anbefale at man lægger op til at selv finde på dem, og så hvis andre spiller forsætter ens liturgi, så giver det en bonus terning.
Jeg tror og håber det færdige produkt bliver godt og glæder mig til at se det færdigt, fordi der er virkelig nogle gode ting i det. Men det skal spidses til og slås nogle darlings ihjel.

Remembering the Fall af Peter Fallesen
Absolut topscoren, et scenarie på fire sider, og spilpersoner på en halv side. Et rigtigt smukt scenarie, der med en simpel konstruktion skaber en medrivende og fed fortælling. Jeg har læst lidt om scenariet på Peters blog, og var både fristet, men også lidt tøvende, om det nu kunne lade sig gøre. Men er nu overbevist, det funker! Jeg tror ikke jeg vil fortælle mere om det, fordi det kan I læse inde på Peters blog. Kan blot sige: prøv det.
Jeg må hellere nævne en sidste ting, fordi jeg ved det er en ting Peter går op i: Man skal vælge om man vil støtte kejseren eller oprøret i scenariet. Og jeg sad personligt ind til sidste øjeblik, lige før vi skulle vælge og var i tvivl. Hvilket var vildt fedt. Det ekstra fede var så, at alle råbte rigtigt alt efter, hvem der havde vist sig at være sammen med hvem.
”For Kejseren!”

8 thoughts on “Warhammer 40k Antologien – Spilrapport

  1. mortengreis

    Hej Simon,

    Lige en kommentar omkring Space Hulk. Ideen med ammo er interessant, men den er hverken en del af stilen i 3:16 eller i Space Hulk-brætspillet (med undtagelse for de tunge våben), og den vil derfor stilmæssigt heller ikke passe ind i scenariet. Ammo-begrænsninger vil desuden ændre på spillets fokus.

    Angående litanier:
    http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Religion_og_mystik/Liturgi_og_liturgiske_genstande/litani

    Det vil blive specificeret i scenarie-teksten, at de angivne litanier alene er til inspiration, og at der ikke er noget krav om, at netop de skal anvendes. Ligeledes vil det blive nævnt, at medspillerne ikke behøver være ordrette i deres gengivelse, men at de alene skal bidrage til ‘larmen’ ved at stemme i på nøgleord som ‘Kejseren’.

    For så vidt angår 3:16 så er kampsystemet en hel del mere omstændeligt, og selvom det kan konverteres med få vanskeligheder til Warhammer 40k-universet (det vil nærmest bare være et nyt skin), så kan det ikke ramme de ting, jeg er ude efter med Space Hulk-scenariet, og det er derfor nødvendigt med et nyt system. Det er her lettere at pille tingene ned og bygge dem op nedefra, end at bygge oven på det allerede eksisterende regelsystem. Derfor ingen genbrug af 3:16.

    Ydermere kan jeg anbefale 3:16, og hvis du har fået nysgerrighed på andre spil efter at have spillet Mouse Guard, så kan jeg anbefale, at du følger linket på Uffes blog og donerer 20 dollars. Det vil give dig 3:16 i hænde.

    http://www.ivanho.dk/2010/01/21/penge-til-haiti-og-spil-til-mig/

    Svar
  2. Uffe

    Ang. Space Hulk scenariet vil jeg påpege en ekstra faktor der forhindrede det i at blive rigtig godt. VI havde for lidt tid. Vi havde lidt mere end 1½ time, og jeg valgte derfor at fjerne alt fokus fra stemningsfuld kryben afsted i korridorene og længere beskrivelser af kampene. Det blev meget forhastet og lidt ensformigt fordi vi kun havde et af 2-3 aspekter af scenariet med (og så var vi eddermame trætte, jeg var i hvert fald).

    Svar
  3. Simon James Pettitt

    Flere ting:
    Angående ammo: så er mit forslag at du giver folk forskellige våben: nogle skader godt, men har få skud, så man skal spare. Andre har uendelige men skader mindre.
    Generelt så synes jeg forskellige egenskaber ville gøre det sjovt. Vi havde alle de to samme våben. Hvis alle havde forskellige våben (med nogen overlap) det ville gører det mere vekslen når mna fortæller, hvad der sker.

    Litanier: ja det skal understreges, fordi det var der det var bedst.

    Ok kan godt forstå det med 3:16. og ivørigt Uffe: jeg gjodre netop det, donerede de 20 doller, men 3:16 var ikke end af de mange ting jeg fik, jeg føler mig SNYDT 🙂

    Og ja nøj hvor var vi trætte, så det siger noget om det, hvor meget vi alligevel fik larmet og spillet.

    Svar
  4. Uffe

    Det hedder rigtignok “three sixteen” i stedet for “3:16”. Og hvis ikke det er der skal du klage… Det er nok det bedste spil i pakken (ingen humble opinions her!!).

    Svar
  5. Simon James Pettitt

    Har lige tjekket, og fundet det under dets dæknavn, så er det jo heller ikke let. Men mange tak, ser frem til at læse det.

    Svar
  6. Pingback: [40k] Remembering the fall – det fulde scenarie « No good soul ever takes its passage here

Skriv et svar til Uffe Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *