Tag-arkiv: Verdens undergang

Nye rollespilsmetoder – Udviklingsrollespil

For at skabelsesrollespil kan få fart og spænding på, skal der ske noget med spillerne undervejs, som kan skubbe spillerne og historien videre. Dog kan udviklingsrollespil og skabelsesrollespil sagtens eksistere uafhængigt, pointen er bare at de, i mine erfaringer, spiller rigtigt godt sammen.

Alt for mange scenarier bygger på statiske roller, altså de er den samme i starten af scenariet og i slutningen af scenariet. De har samme holdninger, motivationer og eksterne konflikter med de andre spillere. Dette er især sandt i intrigerollespil, hvor A og B har modsatte mål, og så slås de så indtil en af dem vinder.

Men dette sker meget sjældent i virkeligheden og i alt andet fiktion. Der ændrer folk sig. Det mest simple eksempel, er i de gamle eventyr, hvor helten drager ud som dreng og vender hjem som en mand. Men i moderne historier er det lang mere varieret, hvad der sker med folk. De kan blive oplyst på rejsen, blive brudt ned eller ændre deres ellers fastgroede holdninger.

Det giver muligheder for nye veje i ellers fastlåste rollespilshistorier. Et eksempel er fra er en historie, som spontant opstod i mit eget scenarie, Hotel Commodore: To journalister skulle arbejde sammen. Den ene var ung og idealistisk og fuld af mod på livet, den anden var gammel og pessimistisk og modløs.

Havde de fulgt normal rollespilstradition, havde de udspillet en række ens konflikter over disse modsætninger. Men fordi de var bevidste om rolleudvikling, så ændrede de to roller sig gennem deres oplevelser og indbyders interaktion. Den unge var blevet slået ned af krigens gro og sunket dyb depression, den gamle derimod vågnet på ny og klar til at prøve at redde verden igen.

Sådan fik de begge lov til at spille anderledes roller i løber af spillet, og deres indbyrdes konflikter varierede scenariet igennem. I mine øjne en bedre rollespils oplevelse. Pointen er selvfølgelig dette kun er en mulig vej ud af hundrede, og ingen af dem er mere rigtig end den anden, hvordan spillerne vil udvikle deres roller, er helt optil spillerne selv. Der er to måder at få spillere til at bruge udviklingsrollespil på:

Den letteste er at gøre spillerne opmærksom på muligheden for rolleudvikling igennem spillerteksten. Bede dem tænke over, hvordan deres rolle vil reagere og ændre sig, som resultatet af de ting denne oplever igennem scenariet.
Den anden metode, er den tredje rollespilsmetode, nemlig internkonfliktrollespil, som vil blive beskrevet i næste indlæg.

Eksempler:
I alle scenarier jeg har skrevet, har jeg opfordret spillerne til at reflektere over, hvordan deres roller udvikler sig scenariet igennem. Og alle sammen, undtagen Ønskeøen, har der desuden været indbygget spilmekanik der skal fremhjælpe denne udvikling.

Shadyvill
Her brugte jeg CoC’s sanity system til at fremprovokere ændringer i spillerne. I stedet for at rulle i tabeller, når spillerne havde mistet nok sanity, fik spillerne sedler, som beskrev, hvad der skete med dem. Disse sedler, beskrev alle en eller anden form for ændring centralt for rollen. Spillerne havde kort sagt ikke andet valg, end at ændre og udvikle sig, i dette tilfælde i en næsten altid selvdestruktiv retning, men det var jo også et call scenarie.

Hotel Commodore
Her var spilmekanikken mere enkel. Udover en opfordring til at være bevidst om rollens udvikling, så var alle spillerne også udstyret med en række spørgsmål, som spillerne skulle tage stilling til igennem scenariet. spørgsmålene var lavet sådan at de tvang spilleren til at tage stilling til centrale elementer i dennes rolle, og om disse elementer havde ændret sig. Nogle af spørgsmålene var desuden sådan at svaret på spørgsmålet ville trække rollen i vidt forskellige retninger, alt efter hvordan spilleren valgte at svare.

SystemPerfekt
I SystemPerfekt, er udvikling et gennemgribende element, især da rollerne ikke eksisterer. Så mulighederne for udvikling er næsten uendelige. Spillerne er kort sagt nød til at udvikle deres roller, for overhovedet at få en helstøbt rolle. Dog skal spillerne også huske at bruge de holdninger og relationer de starter med, og være åben for at de også gradvist kan ændre sig, hvis, og hvis er et meget vigtigt ord her, hvis historien og rollens oplevelser ligger op til de ændringer.

720 foromtaler – Tale til nationen af Anders Würtz

Tale til nationen

Dommedag kalder medierne det. Verden brænder, terror er brudt ud i fuldt flor. Stormagterne råber af hinanden, mens borgerkrig bryder ud omkring i verden.
Danmark som nation skal komme med et svar.
Statsministeren ville sige som han plejer, hvis ikke det var for Højresocialistisk Venstre, som har befolkningens velvilje.
Der er under et døgn til statsministeren skal holde den afgørende tale.
Men indholdet af talen er i hænderne på 5 unge aktive partimedlemmer fra Højresocialistisk Venstre.

Skal Danmark holde stejlt på menneskerettighederne? Skal Danmark blive en politstat eller skal vi leve i terrortruslens skygge? Hvilket land skal Danmark blive?

Kan holdninger forenes? Er det overhovedet muligt i skæbnes time?

Hvad skal jeg skrive næste gang?

Jeg har på min mobil en lang række scenarie ideer, jeg ved bare ikke hvilken jeg skal tage hul på. Nå kan være det hjælper at skrive dem ned:
Mit næste scenaire kan blive:

Orkernes rejse:
Nogle orker drager dybt ind i de godes land, for at stoppe de gode i at udslette orkerne. (altså det omvendte af ringenes herre). Ret traditionelt d&d bare med orker.
De Femten:
Noget leg med demisoner, og arv versus opdragelse. Om 15 udgaver af den samme kvinde. De ankommer alle via et flystyrt i vores verden. Bliver først holdt fanget, men undslipper i små grupper. Det bliver live, intrige, investigation og også noget bord. Det sjove er at alle rollerne er kvinder.
Fodboldkampen:
Et live for en lille gruppe mennesker, der spænder sig ud over en fodboldkamp. Noget med kærlighed, intriger og fadøl. Mændene vil se fodbold, kvinderne snakke om forhold og sexkriser. Som kampen udvikler sig, udvikler følelserne sig også. Det skal gerne gå helt galt til sidst. Inspireret af et teaterstykke med samme ide. Det bliver nok komedie/drama
Borgerne fra Calais:
Under 100 års krigen blev Calais udsat for et års blejring. Lige inden alle døde af slut sagde den engelske konge, at han ville skåne byen, hvis seks af byens spidser ville komme ud med en løkke om halsen og lade sig hænge. Et scenarie hvor man følger disse seks skæbner op til galgen. Om at ofre sig for andre, om desperation, om dødsangst. Inspireret af en skulptur på Ny Carlsberg Glyptotek af Rodin (måske skal tilblivelsen af denne også spille en rolle)
Da verden ikke gik under:
En døds kult forbereder sig på verdens undegang. Deres lidenskabelige leder begår selvmord, som teksterne har forudsagt. Men dagen efter vågner de og jorden er ikke gået under. Hvad nu? de har intet undtagen hinanden, som de aldrig rigtigt har lært at kende. Hvad gør man nu? Der er ingen mad, ingen penge, og huslejen skal pludselig betales. Hvad gør man når det eneste man kan er at chante? Et live med bordelementer (bord når de drager ud i den virkelige verden og prøver at begå sig, Live når de er hjemme og diskuterer deres skæbne (live og bord kan foregå simultant).) Et scenarie om at finde en ny menning med livet. Et scenarie om at finde ud af hvem man er.