Tag-arkiv: Simon Steen Hansen

Loot fra strøget (der er billeder)

Nogle gange kommer man bare hjem, med nogle ting som ikke ligefrem skriger rollespil, men som ens lille rollespiller hjerter jubler over. I dette tilfælde er det dog mere mit scenarieforfatterhjerte der er i ekstase. Blandt lootet bestod af følgende:

Hjerternes fest

Disse små glas hjerter, hvis eneste funktion hvis bare er at ligge og pynte, kommer til at tjene som markøre til mit Fastavals scenarie 1+1. De er ikke helt så store som jeg helst ville have dem, men ellers er de perfekte. Så få man også lidt gear når man spiller mit scenarie. Det er jo blevet så populært.

Peter Pan ser rødt

Den eneste officielle fortsættelse af den første Peter Pan historie. Baggrunden er meget sød, J. M. Barrie, forfatteren til Peter Pan donerede rettighederne til et hospital, så hver gang stykket blev sat op eller bogen blev solgt, så tjente dette hospital penge. Men de havde altså også rettighederne til selve Peter Pan og i 2004 besluttede de sig for, at for første gang, at tillade en officiel fortsættelse at blive skrevet. De satte en konkurrence i gang og Peter Pan ser rødt er resultatet.

”Hvor er rollespillet i det?” spørger I, ingen steder, jeg synes bare det er en sød historie. Men jeg har gået og puslet med en ide til en to’er til Ønskeøen, eller retter en opdeling af Ønskeøen. Sagen er den, at da jeg i sin tid skrev Ønskeøen, endte jeg med at sætte mig mellem to stole, kan jeg se nu. På den ene side ville jeg fejre den barnlige leg og opfindsomhed, på den anden side ville jeg fortælle en gradvis mørkere historie, med hints til at børnene skulle vokse og fortællingen blive alvorlig. Men det er i virkeligheden to historier.

Så nu tænker jeg på at lave en Ønskeøen, hvor fokus er på barnlighed og leg og opfindsomhed og morskab. Selvfølgelig må historien gerne blive mørk og svær, men hele det der forlade sin barnlige idyl skrives ud. Formålet skal være at lege rollespil og skabe en medrivende historie. Som også endte med at blive det, de fleste gjorde, når de spillede scenariet.

Derefter vil jeg skrive en to’er, (hvis arbejdstitel lige nu er det platte: Tilbage til Ønskeøen,) hvor fokus er på at blive voksen og overgangen mellem barn og voksen. Ideen er klassisk, børnene er blevet teenager og tager en sidste tur til ønskeøen for at løse et problem. Men er de blevet for voksne til at hjælpe og gør måske mere skade en gavn, eller kan de overhovedet slippe den barnlige verden. Der er lidt Simon Steen Hansens Monstre inde over det.

Igen spørger du nok: Jamen hvad har det med bogen at gøre for pokker! Jo ganske simpelt det, at den har lidt samme tema. De glemte drenge skal tilbage og hjælpe Peter Pan en sidste gang, men nu er de voksne. Så selvom jeg ikke har læst den endnu, håber jeg, den kan give lidt inspiration.

Alverdens Mytologier

Egentlig købt af min kæreste, da hun godt kan lide at læse om sådan noget. Et simpelt opslagsværk. Den ville næppe imponere en akademiker, men som start punkt tror jeg den er god. Jeg kan lide at lade mig inspirere af denne slags ting, se hvordan vores myter og religiøse ritualer kan bruges i rollespil. Som jeg lidt gjorde ved Stjernetegn. Så dette opslagsværk kan nok blive handy. Dets første prøve bliver at som om det kan hjælpe ”Historien om her” ud af sine problemer. Jeg har overvejet om man kan bruge en ramme fortælling om lokale ånder eller lignede til det. Og der kan nogle af naturreligionernes myter måske bruges. Vi får se.

Det var mit loot. Jeg har en del ideer til blogindlæg på notesblokken (en notesblog der ligger på min Andriod mobil, nemlig det er slut med at have ideer skrevet ind i sms kladder, nu har jeg et separat program til dette.) Men ikke så meget tid til at skrive dem, men jeg håber nu, der løbende komme nogle af disse ud. Som en lille teaser, kan jeg sige, at jeg arbejder med ideer som:

Conrapport fra Krikkitcon
Scenarie ide om drømme
Scenarie ide til Østerskovs Whitebord rum
En beskrivelse af min første oplevelse med Prime time adventures
En ide til et ”traditionelt” live, men om vinteren
Og endelig endnu et spørgsmål til liverne

Så må vi se, hvad jeg får skrevet først, eller om det bliver noget helt andet.
Se ye!

En historie fra Ønskeøen

Det er endlig lykkes mig at få et referart af en af spiltestene af Ønskeøen. Dette er fra Simon Steen Hansen, som også er forfatter på fastaval. Han var med i spiltesten på Hyggecon.
Det er en hel anden historie end jeg nogen sinde kunne forestille mig ville opstå ud fradet scenarie (Jeg havde aldrigt troet at en så barnlig historie kunne opstå, men jeg må jo vedgive at jeg haroverlagt alt magt til spillerne, så jeg klager ikke).
Det viser jo kun at scenariets mål lykkedes, at spillere skabte deres egen historie.
Jeg hører dog at der var nogle problemer og uenigheder, som mest kom af, at det var en spiltest udgave de havde. Disse problemer skulle have været løst til Fastaval.
Så jeg synes at når det lykkedes spillere at skabe såden en historie på spiltest scenariet, hvad kan der så ikke ske med det færdige? jeg glæder mig i hvertfald til at hører de historier folk skaber.

I prologen prøvede de onde at få fat i kufferten fra de gode. De slog dværgen ihjel, men satyren slap bort væk med kufferten og løb tilbage til feerne med den.

I den første scene fandt vi ud af, at der var et magisk spejl i kufferten der kunne trylle slik og mad frem til feerne. Men hvis de onde fik fat på det, ville alle der så i det selv blive onde, To af os spillede børn til fest hos feerne, og de to børn var mest dem der var i fokus, selvom vi alle sammen var på Ønskeøen (vist nok). De onde fra prologen narrede børnene og stjal spejlet.

I næste scene fik vi satyren og to vingummibamsejægere til at vise os vej til fedronningen, fordi vi ville hjælpe med at få spejlet tilbage. Hun fortalte os, at øens onde troldmand kun kunne bruge spejlet, hvis han kendte trylleremsen. Den eneste der kendte tryllerosen var en magisk blomst der voksede et sted bag syv bjerge og syv floder. Og den ville kun synge trylleremsen til den, hvis hjerte var rent. Vi kunne også bruge trylleremsen til at gøre alle de onde gode. Men hvad vi ikke vidste, var at fedronningens bror i virkeligheden var den onde troldmand, og han havet sneget sig ind i hendes hytte og hørt det hele.

I tredje del betalte vi goblinen fra prologen til at vise os vej over de syv bjerge og syv floder, og vi fandt også rosen. Men på vej tilbage over floderne kom den onde pirat Jack i sit flyvende skib, Han kidnappede en af drengene, mens de andre slap væk med rosen.

I fjerde del var drengen nu slave på skibet og skulle være pirat, men han drak piraterne fulde, og sneg sig ned i skatkammeret, hvor han fandt spejlet og en krone. Når man tog kronen på bestemte man over alle på ønskeøen, og drengen fik piraterne til at hoppe op og ned, og derefter flyve hen og hente hans venner. Sammen fløj de tilbage til fedronningen. Men der var et problem, for når man først havde fået kronen på, kunne man aldrig forlade ønskeøen.

Fjerde del sluttede med at de stod foran fedronningens hytte og opdagede, at de var omringet af en hær af øens onde væsner. Den onde troldmand kom ud af huset, men fedronningen råbte til dem, at de skulle stikke håndenned i spejlet. En af drengene trak et sværd op af spejlet og afvæbnede den onde troldmand efter en frygtelig duel. De viste den onde troldmand spejlet og sagde trylleremsen, og så blev han god. Han hjalp dem med at få kronen af den anden dreng, så de nu alle sammen kunne vende hjem, efter de først havde danset hele natten med alle væsnerne på ønskeøen til en mægtig fest. De dansede lige til den lyse morgen, og så hørte en anden congænger dem råbe, og åbende døren til klasselokalet!
Af Simon Steen Hansen

Se det er et rigtigt eventyr
Simon J P