Jeg fik en masse god respons på min først blog om et evt. kommende projekt involverende bamser. Jeg har sidenhen reflekteret mere over det, og her kommer de tanker.

Johs nævner i en kommentar, at han ville ikke skrive scenariet, fordi han ikke kan gøre det elegant nok, og det er også en bekymring jeg har. Et døende barn, er et meget tungt og tragisk emne, og ikke et man må bruge for let underholdning, synes jeg. Og jeg vil ikke, via noget jeg skriver, på nogen måde virke som om, at jeg trivialisere det, der for de forældre der oplever det, er deres livs største tragedie. Hvad værre er, jeg har endnu ikke selv børn, så hvordan kan jeg på nogen måde forstå de følelser sådan en situation vækker i folk.

Men samtidig, dansk rollespil har behandlet ligende tunge emner, så som incest, voldtægt, og andre grumme ting, og endda til tider ret uelegant. Hvorfor føles et barns død, så som den grænse, der ikke må krydses? Jeg ved det ikke, måske I har nogle bud?

Et andet problem er, at skal man endelig skrive om barnedød, så får jeg i hvertfald tanken, at det emne er så stort og tungt at det fortjener et scenarie helt for sig selv, og at ideen om bamsernes kamp vil virke forstyrrende i sådan et.

Eller sagt på en anden måde: var jeg Jeeper, ville det være lige til højrebenet at skrive et close to home bleedscenarie om en familie, hvor den yngste er døende, og hvordan det påvirker alle, med et par gode virkemidler smidt indover.

Men min ide startede jo med bamserne og billedet jeg havde i sidste blog. Tanken om, hvad vores legetøj og især bamser betyder for os, og lysten til at fortælle et godt nok alvorligt scenarie, men med udgangspunkt i børn og børns leg og den barnlige fantasi. Alvorlige emner er blevet behandlet rigtigt godt på denne måde før, oftes i film. Noget mesteren Hayao Miyazaki især er god til, men amerikanske Pixar* er nu ikke ret langt bagefter.

Så som en del af min ideudvikling, spurgte jeg mig selv, hvad ville være et godt og uprøvet emne for denne historie. Og meget bevidst ville jeg holde mig væk fra de emner vi I dansk rollespil har kræset om, seksuelmisbrug, alkohol osv. Jeg ville udforske et nyt område og endelig spurgte jeg mig selv, hvad ville være den ultimative udfordring for de små bamser?

Derudaf opstod ideen om at bamsernes barn, den de har svoret at beskytte er døende. Rent narrativt er det interessant, fordi det også tjener som et vendepunkt. Pludselig skal bamserne redefinere deres opgave, og håndtere ting, de ikke er forberedt på at håndtere. Og de skal også ud og hjælpe nogen, der ikke normalt lytter til bamser, så som barnets forældre.

Men kan jeg tillade mig, at bruge barnedød som tematisk baggrund til et barnligt scenarie om bamsers mod, eller fortjener barnedød sit eget tunge jeepiske close to home scenarie? Eller! er det netop ved at tage udgangspunktet i barnets verden og fantasi, at det bliver muligt at fortælle om barnedød? Det er trods alt barnet, der er døende, bør det så ikke fortælles med udgangspunkt i barnets verden?

Men ligemeget hvad efterlader det også spørgsmålet, hvad skal fylde mest? Bamser der kæmper eller tragedien om barnet, der er ved at dø? Kan der findes en balance mellem de to ting?

*Jeg indrømmer blankt at Toy Story 3, er en del af inspirationen, hvor de via en historie om legetøj behandler så alvorlige emner som tortur og accept af døden.