Tag-arkiv: Peter Pan

Loot fra strøget (der er billeder)

Nogle gange kommer man bare hjem, med nogle ting som ikke ligefrem skriger rollespil, men som ens lille rollespiller hjerter jubler over. I dette tilfælde er det dog mere mit scenarieforfatterhjerte der er i ekstase. Blandt lootet bestod af følgende:

Hjerternes fest

Disse små glas hjerter, hvis eneste funktion hvis bare er at ligge og pynte, kommer til at tjene som markøre til mit Fastavals scenarie 1+1. De er ikke helt så store som jeg helst ville have dem, men ellers er de perfekte. Så få man også lidt gear når man spiller mit scenarie. Det er jo blevet så populært.

Peter Pan ser rødt

Den eneste officielle fortsættelse af den første Peter Pan historie. Baggrunden er meget sød, J. M. Barrie, forfatteren til Peter Pan donerede rettighederne til et hospital, så hver gang stykket blev sat op eller bogen blev solgt, så tjente dette hospital penge. Men de havde altså også rettighederne til selve Peter Pan og i 2004 besluttede de sig for, at for første gang, at tillade en officiel fortsættelse at blive skrevet. De satte en konkurrence i gang og Peter Pan ser rødt er resultatet.

”Hvor er rollespillet i det?” spørger I, ingen steder, jeg synes bare det er en sød historie. Men jeg har gået og puslet med en ide til en to’er til Ønskeøen, eller retter en opdeling af Ønskeøen. Sagen er den, at da jeg i sin tid skrev Ønskeøen, endte jeg med at sætte mig mellem to stole, kan jeg se nu. På den ene side ville jeg fejre den barnlige leg og opfindsomhed, på den anden side ville jeg fortælle en gradvis mørkere historie, med hints til at børnene skulle vokse og fortællingen blive alvorlig. Men det er i virkeligheden to historier.

Så nu tænker jeg på at lave en Ønskeøen, hvor fokus er på barnlighed og leg og opfindsomhed og morskab. Selvfølgelig må historien gerne blive mørk og svær, men hele det der forlade sin barnlige idyl skrives ud. Formålet skal være at lege rollespil og skabe en medrivende historie. Som også endte med at blive det, de fleste gjorde, når de spillede scenariet.

Derefter vil jeg skrive en to’er, (hvis arbejdstitel lige nu er det platte: Tilbage til Ønskeøen,) hvor fokus er på at blive voksen og overgangen mellem barn og voksen. Ideen er klassisk, børnene er blevet teenager og tager en sidste tur til ønskeøen for at løse et problem. Men er de blevet for voksne til at hjælpe og gør måske mere skade en gavn, eller kan de overhovedet slippe den barnlige verden. Der er lidt Simon Steen Hansens Monstre inde over det.

Igen spørger du nok: Jamen hvad har det med bogen at gøre for pokker! Jo ganske simpelt det, at den har lidt samme tema. De glemte drenge skal tilbage og hjælpe Peter Pan en sidste gang, men nu er de voksne. Så selvom jeg ikke har læst den endnu, håber jeg, den kan give lidt inspiration.

Alverdens Mytologier

Egentlig købt af min kæreste, da hun godt kan lide at læse om sådan noget. Et simpelt opslagsværk. Den ville næppe imponere en akademiker, men som start punkt tror jeg den er god. Jeg kan lide at lade mig inspirere af denne slags ting, se hvordan vores myter og religiøse ritualer kan bruges i rollespil. Som jeg lidt gjorde ved Stjernetegn. Så dette opslagsværk kan nok blive handy. Dets første prøve bliver at som om det kan hjælpe ”Historien om her” ud af sine problemer. Jeg har overvejet om man kan bruge en ramme fortælling om lokale ånder eller lignede til det. Og der kan nogle af naturreligionernes myter måske bruges. Vi får se.

Det var mit loot. Jeg har en del ideer til blogindlæg på notesblokken (en notesblog der ligger på min Andriod mobil, nemlig det er slut med at have ideer skrevet ind i sms kladder, nu har jeg et separat program til dette.) Men ikke så meget tid til at skrive dem, men jeg håber nu, der løbende komme nogle af disse ud. Som en lille teaser, kan jeg sige, at jeg arbejder med ideer som:

Conrapport fra Krikkitcon
Scenarie ide om drømme
Scenarie ide til Østerskovs Whitebord rum
En beskrivelse af min første oplevelse med Prime time adventures
En ide til et ”traditionelt” live, men om vinteren
Og endelig endnu et spørgsmål til liverne

Så må vi se, hvad jeg får skrevet først, eller om det bliver noget helt andet.
Se ye!

Jeg elsker denne tid

En stille vind blæser gennem træerne, den hvisker: Faaaaaastaaaaavaaaal faaaastaaavaaal.

Den lange sommer pause er forbi og de første rygter om efteråerts synopsedeadline begynder så småt at spreder sig på rpgforum.

og ud af buskene, kontorene, klasselokalerne flyder stille de mange ideer ind på blogs og forums.

De sidste tre år har jeg været med i denne proces og jeg synes den er fantastisk. Den mængde af ideudvikling og -udvæksling der foregår er utrolig, som sagt jeg er vild med denne tid af året.

Mit eget scenarie er snart klar ti lat blive spiltestet og det er helt vildt, trode faktsk ikke på det da jeg sagde til mig selv at jeg ville skrive et scenarie i løbet af sommer ferien. her er dets foromtale:

”Jeg ved ikke, om du nogen sinde har set et kort over et menneskes tanker. Lægen tegner somme tider kort over andre dele af dig, og dit eget kort kan være meget spændende. Men prøv at gribe dem i at tegne et kort over et barns tanker, som ikke bare er i vild forvirring, men som snurrer rundt hele tiden. Linjerne går op og ned i siksak ligesom feberkurver og er sikkert veje på øen.
For et barns ønskeland er altid mere eller mindre en ø med fantastiske farver og koralrev og stolte skuder i farvandet og vilde ensomme huler og kløfter med rivende floder og prinser med seks ældre brødre og en hytte i hastigt forfald og en meget lille dame med ørnenæse.
Kortet ville være en smal sag, hvis det var det hele. Men der er også den første skoledag, religion, fædre, den runde dam, håndarbejde, mordere, henrettelser, verber, der styrer dativ, chokolade-budding-dag, får sele på, sige nioghalvfems, 25 øre for selv at trække tanden ud og så videre. Det er alt sammen med på øen eller kan ses på et andet kort bagved. Det virker temmelig forvirrende, især da ingenting står stille.
Selvfølgelig er der stor forskel på ønskeøerne. På Johns var der for eksempel en lagune og hen over den fløj der flamingoer, som John skød. Mens Michael, som var meget lille, havde en flamingo, som søerne fløj hen over. John boede på stranden i en båd med bunden i vejret, Michael i en wigwam og Wendy i et hus lavet af fint sammensyede blade. John havde ingen venner, Michael havde venner om natten, og Wendy havde en tam ulv, som var forladt af sin far og mor.
Men alt i alt ligner ønskeøerne hinanden, og hvis de lå på række, kunne du se, at de har hinandens næse og så videre. På disse fortryllede kyster vil børn til alle tider sætte deres både i land. Vi har også været der. Vi kan stadig høre lyden af brændingen, selv om vi aldrig mere lander der.”
Peter Pan – J M Barrie

Fem børn er fanget i et klasselokale på deres skole, midt om natten. For at fordrive tiden, begynder de at fortæller og leger en historie i fællesskab.
Scenariet skifter mellem børnenes virkelighed, hvor de planlægger og reagere på deres historie, og selve historien på ønskeøen.
Børnenes virkelighed bliver spillet i live, mens tiden på ønskeøen bliver spillet i ord og semilive, hvor spillerne skiftes til at være spilleder i de enkelte scener.
Man skal ligesom i mange indiespil selv skabe historien. I dette tilfælde udfra en løs ramme og nogle centrale rekvisitter. Men i modsætning til meget indie er det ikke en konkurrence, men et samarbejde om at skabe en god historie.
Simon J P

Synopse udkast til de Glemte Drenge

Der går nok ikke lang tid så skifter jeg navn på dette scenarie.
Det kan jeg sige fordi, jeg har nu skrevet en synopse der beksriver det scenarie jeg vil præcentere, om der skal mere kød på og mere oplæg må tiden vise. Men dette er hvad jeg vil. Jeg ved godt der ligger en fare i at lægge synopsen ud, men nu gør jeg det. Jeg håber folk vil reagere lidt på det.

Synopse for De glemte drenge
Et spillerdomineret, rekvisitstyret, spillederløst og semilive scenarie om skællet mellem barndommen og voksenlivet.

Scenariet handler om seks børn der mødes for at fortælle en historie sammen. Men gradvist som historien udvikler sig udviskes grænsen mellem virkeligheden og historien. Samtidig går historien fra barndommens uskyld til voksenlivets alvor.
Historien fortælles af de seks spillere, altså uden en spilleder. I stedet er hver spiller spilleder i en af de seks kapitler som historien fortælles over.
I perioderne mellem de seks kapitler spilles der live, hvor rollerne reflektere for kapitlet før og spiller op til næste kapitel.

Spillerne skaber selv deres rolle ud fra et rekvisit de får udleveret ved spilstart. De skriver tre ord inspireret af rekvisitten og ordet: barndom. Til sidst tilføjer de et ord inspireret ud fra samme rekvisit og ordet: voksen. De fire ord danner bunden for den karakter spillerne udvikler igennem scenariet.
Efter hvert kapitel trækker spillerne et kort der fortæller og inspirere til hvordan rollen udvikler sig efter det netop overståede kapitel, samt beskriver hvilke/hvilket ord de skal tilføje deres rolle, og hvordan.

Ved spilstart trækker hver spiller et kapitel, som de skal styre som spilleder. Det enkelte kapitel er kun løst beskrevet. Nemlig hvor i historien det ligger, hvilken rolle det har i forhold til historien, og en løs beskrivelse af dets overordnede struktur. Men hvad det er for en historie spillerne vil fortælle, er op til spillerne selv.

Ved hvert kapitel er der desuden nævnt et rekvisit som skal bruges, og helst spille en dominerende rolle i kapitlet. Dette rekvisit, skal desuden fortsætte over i livedelen bagefter og også påvirke denne. Således kommer de forskellige rekvisitter til at påvirke historien og virkeligheden, og styrke sammensmeltningen af historien og virkeligheden.
Jeg håber på den måde at rekvisitterne er med til at gøre det lettere for spillerne at skabe deres historie, i og med de har noget konkret de kan fortælle ud fra.

Før første kapitel og mellem hvert kapitel og efter det sidste kapitel spillere spillerne en periode som live. Her diskutere rollerne, hvad for en historie de skal fortælle, og reagere og reflektere over historiens udvikling, og des påvirkning på deres virkelighed, samtidig begynder de at lægge op til, hvad der skal ske i næste kapitel.

Rekvisitterne er alle bestemte fra scenariets side af fra starten, de skal være valgt, så de styrker og hjælper scenariets udvikling, og ikke modarbejder den. Dette betyder dog at de skal være der, for at scenariet kan spilles. Så det øger prisen på scenariet en del.

Scenarie struktur:
Virkeligheden del 1.

Historien del 1.

Virkeligheden del 2.

Historien del 2.

Virkeligheden del 3.

Historien del 3.

Virkeligheden del 4.

Historien del 4.

Virkeligheden del 5.

Historien del 5.

Virkeligheden del 6.

Historien del 6.

Virkelighed del 7.

MIn plan er at der skal lægge et udkast klar til spiltest på hyggecon, men Morten prøver stædigt at få mig til at sætte det op på vikingecon også. Scenariet skrives til Fastaval, men overvejer at sætte det op på de to første nævnte conner som spiltest, da jeg mangler en spiltest gruppe. Men nu må vi se, det kommer an på hvor langt jeg når til sommer. Men har grundet hovedopgave på studiet lovet mig selv at hvis jeg ikke er 80% færdig til synopse deadline for fastaval, så må scenariet vente et år.

Dogmer – Det skal med

Jeg har efterhånden kogt nogle ting som jeg vil arbejde med, ud fra de kommentere og tanker jeg selv har gjort mig siden jeg lagde mit første indlæg om de glemte drenge ud.

Jeg vil have følgende i mit næste scenarie:

Spillerne skaber selv deres roller 
De starter med en rekvisit og skal ud fra den skrive x ord som de menre definere deres rolle på nuværende tidspunkt. Efter hver scene skal de tilføje x nye ord som viser hvordan deres rolle har udviklet sig siden sidst.

Scenariet har en bestemt opbygning, men spillerne fortæller (spillederløst)
Scenariet består stadig af 12 dele. Seks nutidsdele og skes scener. De seks nutiddele bruges til at rflektere over den sidste scene og spille sig henimod den næste scene.
De seks  scener fortæller en historie som spillerene  selv udvikler. Hver spiller har en omgang som spilleder. Hver spiller starter med at trække et stykke papir som  fortæller hvilken scene denne skal lede, og hvad denne scene har som formål i den historie spillerne opbygger. Men hvad det konkret skal ske og indholde er op til spillerne.

MEN 
Det store men er hvad er rammen. Hvad er oplægget til at fortælle denne historie. indtil nu holder jeg stadig fast i Peter Pan, men det kan sådan set være næsten hvad som helst. Det er det jeg lige nu bygger på.

Struktur og spillere til “De glemte drenge

Nu tror jeg at jeg så måst har strukturen og ideen til skabelse af karektere til mit næste udviklings- og blandingsscenarie, “De glemte drenge”

Det handler om, at Peter Pan er død og Øskeøen har mistet sin magi. De fleste magiske væsner og børn er forsvundet (det skal nævnes at i denne udgave er alle mennesker på øen fra pirater over indeanere til de glemte børn, i virkeligheden glemte børn.) Tilbage er kun seks børn, tre pirater og tre glemte børn, altså to grupper af tidligere fjender. De skal beslutte hvad der nu skal ske, og samtidig mindes de Peter Pan.

Struktur 

Scenariet er delt op i 12 korte dele. seks live dele og seks ord dele. (eller seks nutids dele og seks fortids dele.)

I liven delen diskutere og spillere spillerene deres rolle og rflektere over hvad der er sket og hvad de evt. kan gøre.

I Første live del, som det starter med skal alle spillere tage stilling til hvad de synes der skal gøre. Dette er for at spilleren har et udgangspunkt på hvordan han  står til problemstillingen, pointen er at denne stilling kan ændre sig igennem scenariet (udvikling)

I de seks ord dele skal der gradvist udspille en historie der i sidste del slutter med at Peter Pan dør, hvordan han gør det, og hvordan vi kommer der til er op til spillere at beslutte.
Måden er at hver live del skal reagere på den ord del der lige har været og spilel sig op til hvadden næste skal handle om. Hver ord del stater med at en spiller sætter scenen for den. Hver spiller m,å kun sætte en scene og i den sidste scene skal Peter Pan dø. resten er op til spilleren.
Hver ord del skal iøvrigt starte som en barnlig fortælling og slutte med at et voksent element kommer ind og forstyrere fortællingen.
For hver fortælling skal voksen delen fylde mere og mere.

Nå ja jeg regner i øvrigt med at hver spillere starter med at trække en seddel hvor på der står hvilken del ud af det seks han skal spille, og måske et par stikord om hvad der skal ske i denne del, ikke ret fast, altså lige nu har jeg kun styr på hvad der skal stå i den sidste del: “Peter Pan dør”

Sådan regner jeg med at det skal se ud.

Spillerene

Rollerne skaber spillerne selv på følgende måde:

Hver spiller får en rekvisit, som symbolisere deres rolle, en leder type kan få en kongekrone, jokeren kan få en rødnæse osv. Der efter skriver hver spiller fem stikord ned som denne mener beskriver hans rolle, ud fra rekvisitten og ordet: Barn. Til sidst tilføjer spillleren et ord ud fra rekvisittet og ordet voksent.
Hvert hver ord del tilføjer spilleren et til voksent ord udfra hvad der skete i ord delen.

På den måde udvikler rollen sig hele tiden igennem scenariet.
og spilleren skal selvfølgelig spille sin rolle ud fra de ord han selv skriver ned.