Spilleren bag Craig gjodre noget interesant. Da han fandt ud af at alle var spærret inde på hotellet, blev han meta. Han begyndte at lave journalistik om journalisterne. og det kastede en interessant artikel af sig, den kan du læse her. Jeg synes personligt at det var noget af det mest interessante der blev lavet på hotellet. Og noget jeg næsten tror jeg vil bruge næste gang. Måske en hel avis eller film hold som skal lave noget om de andre journalister.

Jeg har desværre ikke navnet på Craigs spiller, men det kommer på så snart jeg ved det.

Ny Info: Craig blev spillet af: Jeppe Nybo Jørgensen

__________________________________

Krigens Hotel
Medie-karavanen kommer til byen: Når folkedrab bliver business…

Beirut, Juni 1988.
Et land i krig. I krig med sig selv. Bror skyder bror. Nabo bomber nabo. Men det er slet ikke nogen nyhed. Den egentlige nyhed er at den samlede verdenspresse er til stede. Og det skyldes hverken krigens gru eller de daglige menneskelige tragedier. Det skyldes ikke interesse for et fjernt land, eller dets folk. Det skyldes at den menneskelige tragedie har fået et navn: Nick Moore, brite og journalist.

Nick Moore, The Observers udsendte korrespondent, forsvandt nemlig for nyligt fra sit hotel i Beirut, angiveligvist bortført af bevæbnede mænd. Nick Moores skæbne er ikke det mindste forskellig fra de utallige mennesker der dagligt kloden rundt slås ihjel. I krig, konflikt eller slet og ret likviderede af deres egen stat – den stat der burde eksistere for netop at sikre sine borgeres liv. Blandt de døde er der også dagligt journalister dræbt i deres forsøg på at formidle den menneskelige katastrofe. Når Nicks historie adskiller sig er det fordi han er brite og ikke sudaneser, sri lankaner eller libaneser. Og fordi hans kolleger gjorde hans skæbne til historie.

Derfor sidder der nu 30 vesterlandske journalister strandet på et hotel i Beirut – Hotel Commodore, Krigens Hotel – det hotel som også husede Nick Moore. Alle forsøger de at berette fra krigen, at fortælle dens historier, men de havde ikke været hér, hvis ikke det havde været for Nick. Og fordi Nicks ansigt i den britiske tabloidpresse allerede har fået sig en stabil og voksende skare af gode anstændige britiske læsere, der på den ene side indbildsk ser sig som gennemsympatiske mennesker, men som samtidig uden blusel og med stor appetit kaster sig frådende ud i utilsløret væmmelsesfryd over krigens rædsler. Og dét er lig et større oplag – noget som enhver selvrespekterende redaktør snart får oversat til udsending af korrespondenter til konfliktens epicenter. Hvorfor …..

_______________________________
Desværre nåde Craig aldrig at skrive de mange portrætter han faktiske havde skaffet stof til. Jeg vil prøve at få ham til at skrive dem, fordi jeg forstod det til at det var ret fedt. Men vi må se. Mens jeg skriver dette bliver jeg helt i tvivl om det overhoved var ham der lavede portrætter. Men faktum er at artiklen er et godt indblik i stemning på hotellet og hele historien bag, han har virkelig lavet nogle gode reflektioner.