Tag-arkiv: Fastaval

Digte til Aisha

7 svar

Nå en regel for min blog er jo, som sagt, at jeg skriver det. jeg har lyst til, ikke det der giver mening. Så selvom jeg efter denne lange pause burde starte med at fortælle om min Fastaval, vil jeg starte et lidt andet sted. Nemlig med noget jeg lavede på Fastaval. Jeg har nemlig fået hund! en nuttet lille Lady, nåååå hvor er du sød, er du en god hund? Eeeeeer du en god hund? Ja du er! Ja du er! Greeee, vuf, vuf. Nå øhm hvor var jeg?

Ja grunden til hunden er scenariet Kære Aisha (et navn jeg bare ikke kan stave, så godt valgt der.) Scenariet er resultatet af, hvad jeg elsker ved den kreative proces og Fastaval. Nemlig at forskellige nye tanker mødes, fusionerer og flere nye ting opstår. Den ene halvdel er scenariekonkurrencen, hvor vi blev stillet udfordringen:

Scenariet skal forholde sig til ‘erklæring om integration og aktivt medborgerskab’ (vedlagt)

Scenariet måtte desuden maks. være 10 sider. Den kæmpede jeg en del med, fordi jeg vidste, at jeg ikke ville lave noget der var lige til kritik af den eller, ”nej hvor er venstre dumme”-agtigt (Ja ja det ved jeg godt jeg endte med shh.) Af ideer jeg havde undervejs, var: Et scenarie, hvor spillerne i D&D stil skulle udføre opgaver (quests) for at samle nok points (XP) sammen til at få lov til at blive lukket ind i det forjættede land (Danmark).

Den anden ide, som mere var en sjov øvelse, var at forsvare tiltaget. Jeg er en fast læser af Scott Adams blog, manden inden i Dilbert (ad). Og han siger (og gør) at, hvis der er noget, som man, og mange andre og især den populære holdning er imod, så skal man tvinge sig selv til at argumentere for den. Sige, hvad er faktisk det gode ved det? Det prøvede jeg med denne, men kunne ikke komme på andet, end at: aktivt medborgerskab, som en god konservativ dyd, i sig selv, er en god ting. Altså ikke dette muterede islamfjendske tiltag (tag og find og læs erklæringen, det er frygtligt nedlandende), men aktivt medborgerskab i sig selv. Men så skal det også være for hele befolkningen og ikke blot for dem, der kommer ude fra. Interessant ja ja, men det gav jo ikke lige frem et scenarie, (andet end en vag ide om nogle briter i Indien og et mærkeligt pligt vs. lyst system)

Og nu til bage til ”den kreative proces”
Så jeg havde egentligt opgivet og tænkt mig ikke at aflevere. Men (som fortælleren ville sige) så mødte jeg Karina Graj, en af vores internationale gæster fra Polen, hun havde prøvet 1+1 og det ledte, som det så ofte gør, til en lang snak om rollespil. (Hvor jeg blandt andet fandt ud af et Kristian B, havde henvist til mig som avantgarde, så det er der rygtet kommer fra, fyyyy hehe) Men i løbet af denne snak, fortalte hun om, noget jeg kun vagt, har hørt om før: nemlig de norske rollespilsdigte. Et scenarie der kun må vare et kvarter, (så kan vores novellescenarier godt gå hjem og lægge sig.)

Den ide lå så lidt og simrede og jeg gik i seng, og prøvede at sove. Jeg skulle jo være frisk til endnu en lang Fastaval dag. Og så skete der det, som der altid sker: jeg kunne ikke sove, fordi to ideer fandt hinanden i mit hoved. Aktivt medborgerskab og rollespilsdigt. Resultatet af søvnløsheden er Kære Aisha, en kort historie for en spiller og en spilleder, om Aisha, der venter på svar på sin statsborgeransøgning og planlægger sin fremtid i Danmark. Frederik, Louise og Tobias (som var de dejlige dommere, godt arbejde, gør det igen!) gav rigtig god feedback, og jeg regner med at skrive det om og sende det til Fastaval. (Jeg fortæller ikke så meget om det, fordi det faktisk lidt vil ødelægge spiloplevelsen.)

Men hvis du vil læse det, og især hvis du vil spille det, så kan det hentes her. (Men hvis du vil være spiller på det, så lad være med at læse det.)

Og så kommer vi nemlig til det vigtige: Det skal spiltestes, det sagde Frederik, jeg skulle, før jeg begyndte at skrive om, og det er faktisk en ret god ide. Jeg regner med selv at spilteste det ved lejlighed, men hvis nogen skulle have lyst til at prøve det af, er de mere end velkommen, hvis blot de giver mig noget feedback bagefter.

Digtets fremtid
Tja alt efter hvad spiltesten siger, så har jeg nogle, på baggrund af dommer feedbacken, svære designmæssige valg at træffe. En ting jeg overvejer, er at lave en digtsamling, altså tilføje to, tre rollespilsdigte mere og så på den måde fylde en novelleblok ud og måske øge spillerantallet. Og så kommer det næste spring jo let: en digtantologi, vise de nordmænd, at vi også kan digte her i Danmark. Men det kommer jo selvfølgelig an på, om der er andre end mig, der synes, at det kunne være sjovt.

And in other news
Og nu vi snakker om, at få andre til at skrive scenarier, så følg med her på bloggen, hvor jeg snart vil lufte en ide, jeg har leget med i nogen tid og kort snakkede om på Fastaval, angående forfattere i et sommerhus og udlicitering.

1+1 available for download

Skriv et svar

You can now download my latest scenario, written for Fastaval 2011, in both Danish and English, (which is why this post is in English)

Get 1+1 here.

Og så lidt snak på dansk. Scenariet har været færdigt længe, selvfølgeig, men jeg skriver først dette nu, da man nu kan hente det på både engelsk og dansk. Jeg har åbenbart fået nogle internationale gæster som spillere på 1+1, derfor er det blevet oversat til engelsk, som jeg i sin tid lovede.

Det har været noget af en udfordring, fordi man pludselig ikke helt ved, om de ting vi tager for givet, også gælder andre steder. Men nu må vi se om min oversættelse er forstålig.

Bordrollespil – det umulige billede

4 svar

Jeg skrev i går under kommentarerne til konkurrencen, at man burde lave et indlæg om at tage billeder af bordrollespil. Men jeg havde egentlig ikke nogen ide til det. Så skrev Martin sin kommentar om at, som konkurrencen ser ud nu, ville vi nok få flest billeder af alt muligt andet end rollespil. Og det giver jeg ham sådan set ret i

Jeg ændrer dog ikke på konkurrencen, for det første fordi så ville vi højst sandsynligt få langt færre billeder ind, og siden vi vil vise billederne løbende på Fastaval ville det være kedeligt. Desuden ville et fokus udelukkende på rollespil skære en masse deltagere fra, som bare vil være med, og kommer med et hyggeligt billede af fællessalen på deres mobiltelefon. Kort sagt: vi vil have en bred base.

Men min egen hemmelige grund er, at jeg simpelthen ikke tror, at man kan tage brugbare billeder af bordrollespil. Det må jeg vist hellere uddybe:

Jo man kan godt tage billeder af folk der spiller bordrollespil, som ser gode ud, Morten Greis linker under konkurrencen til nogle gode bud. Men problemet er, at gode billeder af folk der spiller rollespil lige så godt kunne være gode billeder af folk, der holder læremøde, kaffepause osv. Det er, for den udeforstående, ikke muligt at afkode rollespillet i det, med mindre det er oldschool og bordet flyder med terninger og regelbøger.

Og så er vi sådan set lige vidt, hvis formålet er at vise netop den type rollespil, der gør Fastaval speciel, fordi billedet med regelbog og terninger, netop ikke viser den slags rollespil, vi spiller på Fastaval. Men hvad så med en fotoreportage? Det tror jeg godt, man kan. Altså en billedserie, hvor billederne tilsammen fortæller en historie, om folk der spiller rollespil. Det tror jeg kan lade sig gøre, og jeg tror faktisk også det kunne blive flot.

Men det løser ikke problemet med, at Fastaval bliver illustreret i medierne med billeder af børn med gaffasværd. Fordi en omtale, som den vi fik i Midtjyllandsavisen, stadig kun ville blive illustreret med et billede, enten fra deres eget arkiv eller et pressebillede, hvis vi sendte dem sådan et.

Og nu kan jeg så komme med lidt insider viden. Jeg har siddet som redaktionssekretær på en lignende avis og layoutet sider med omtale af sådanne events. Ofte ved man intet om, hvad det handler om, og må billedmæssigt gætte lidt i blinde. I den situation tager man et billede, som man selv, og derfor også læseren hurtigt kan afkode. Kort sagt billeder der let og tilgængelig siger ”Rollespil” Det gør børn med gaffasværd, det gør fem mennesker om et bord ikke.

Hvis jeg skulle have redigeret den artikel, ville jeg nok også have valgt et billede alla det. Og hvis en redaktionssekretær havde haft adgang til et udpluk af alle de billeder, der er taget på Fastaval igennem tiden, ville denne næppe vælge ”fem mennesker om et bord” billedet, men snarer ”100 unge aktive mennesker i en fællessal, nogle af dem i mærkeligt tøj” billedet. Det siger måske ikke rollespil, men det siger unge mennesker, der har det sjovt, og det er let at afkode.

Så kort sagt, i en journalistisk og layoutmæssig sammenhæng, kan det ikke lade sig gøre at tage gode billeder af bordrollespil. Tror jeg. Og det er det vigtigste i hele dette indlæg: tror jeg. Men jeg håber, inderligt håber, at denne konkurrence vil overbevise mig om det modsatte. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste for at gøre min egen holdning til skamme, jeg håber, at I vil gøre det samme.

Fastaval fotokonkurrence – kan du gøre Fastaval fotogen?

7 svar

Dette er ikke min ide, ophavet skal som så meget sejt i disse dage skal ophavet findes hos Mr. Greis himself. Han har tidligere skrevet om manglen på og udfordringen ved at tage billeder af bordrollespil, (det er så her der burde være et link til hans indlæg om dette. Men jeg kan ikke finde det, men måske er vi heldige at manden self finder det link til os.)

Hvorom alting er, så foreslog Morten at man skulle lave en fotokonkurrence på Fastaval, hvor vi opfordrer deltagerne til at takle dette problem. Samtidig kunne Fastaval så få nogle billeder, så historier om os ikke længere bliver lettere uheldigt illusteret. Resultatet er blevet en fotokonkurrence:

Det er relativt lige til at lave gode billeder af liverollespil, folk er i kostymer og ofte i seje settings, det er ofte bare at skyde løs. Anderledes svært er det at sætte billeder på bordrollespil og Fastaval. Hvordan fanger man, hvad det er der er så fantastisk ved Fastaval og det rollespil vi spiller på connen? Det vil vi prøve at finde svaret på i år, og vi har brug for din hjælp.

Fastaval arrangere i år en fotokonkurrence, for at opbygge et arkiv af billeder til senere brug på hjemmesiden, reklamer og pressefotos. Alt på Fastaval, fra aktiviteter i fællesområdet til rollespil, må bruges som motiv bare så længe det på en eller anden illustrerer, hvad Fastaval og/eller rollespil er.

Alle indleverede billeder vil blive vist i løbet af Fastaval enten via projektor eller på print. Så tag dit kamera med på Fastaval og vis at bordrollespil også kan se fedt ud på billeder.

Læs praktisk og regler på Fastaval.dk

Five minutes exit – den manglende scene i Fastamodellen

4 svar

For snart mange år siden blev jeg i et tv kursus introduceret til en ekstra scene i berettemodellen, som jeg ikke havde set før. For nyligt blev jeg mindet om denne igen, og siden har jeg set den dukke op over alt, og jeg tror den vil gøre sig rigtigt godt i danske con scenarier, og er der også i visse, nogle gange ved et tilfælde.

Jeg snakker om ”Five minutes exit” scenen. Den kunne også kaldes en pause scene. Men jeg kan nu godt lide Five minutes exit som navn, fordi de I fortællings sammenhæng meget klart fortæller, hvad den gør: scenen breeder nemlig med fortællingens spændings kurve og flader den lidt ud midt I den højeste stigning.

Så hvad er det så for en scene, hvad er dens formål? Tja lad mig fortælle det med en række eksempler:

På fisketur med gøgerne
Jeg mødte den første gang da jeg så Gøgereden. Her tager hovedpersonen alle tosserne ud på en fisketur. Alle har det godt og den dramatiske og tragiske historie glemmes for en kort stund. Da de vender hjem topper selvfølgelig hele dramaet.

Harrys dans
I den seneste Harry Potter film, er der en scene der undrede mig meget indtil jeg indså at det er en Five minutes exit. Midt i filmen, da det står allermest værst til, og run er stukket af i misforstået misundelse, begynder den allestedsnærværende radio at spille et danse nummer, Harry og Hermione kigger på hinanden og begynder ud af det blå at danse! Som scenen skrider frem indser man at de blot danser som venner og det ikke er et hint til at de finder sammen. Men hvorfor så overhoved bruge 5 minutter af en ret lang film på det? Fordi det er fem velfortjente pause minutter lige før plottet går helt amok.

Irsk hår dans
Den seneste Disney film Tangled har et helt nummer hvis eneste formål er at give musisk baggrund til en helt tavs en Five minutes exit. Her fester de to hovedpersoner med en hel bys indbyggere, glade får de for en kort stund lov til at glemme de udfordringer der ligger lidt længere fremme. (i øvrigt et ret flot irsk inspireret dansenummer, det kan anbefales.)

Vi kunne blive ved
Ja det kunne vi, jeg tror, hvis man tænker over det, finder man dan slags scener i rigtigt mange film, gerne kort før det hele går galt, en lille smule lykke og glæde inden det for alvor går løs, bliver dyster, svært ulykkeligt osv.

Og derved har jeg næsten beskrevet formålet: Der er som jeg ser det to formål: 1. Give publikum en, nogle gange velfortjent pause. Især meget hektiske film har godt af det her. Man får lige lov til at læne sig tilbage i sædet og slappe af få vejret inden vi skal til det igen. 2. Gøre det frygtelige, action-fyldte, dramatiske osv. endnu mere frygteligt, action-fyldt, dramatisk osv. Fordi den stille scene på den måde skaber en kontrast til det vilde, der kommer nu. Hvis der bare er hård knald på hele vejen igennem bliver publikum immune, men ved at bryde tempoet kommer vi ned igen og så virker klimakset så meget mere overbevisende end hvis det kom oven på en times uafbrudt action.

Min nye ynglings scene
Nu til at kombinere alt dette sludder med rollespil. Denne scene er nemlig ikke med i Fastawood modellen. Jeg ved ikke om forfattere tænker den ind alligevel, men jeg har oplevet den opstå ret spontant i forskellige con spil, så som i Guernica, men jeg har ikke læst scenariet, så jeg ved ikke om det var med vilje.

Men hvor om alt er, så tror jeg, at det vil være en rigtigt stærk scene rollespilmæssigt. Den kommer nemlig når men virkelig er inden i sin rolle og historien, men den er adskilt fra plottet, så det er en mulighed for at dvæle lidt ved sin rolle uden at det nødvendigvis behøver være en hård scene. Jeg tror at netop sådan en lidt afslappet scene hvor man får kigget lidt dybere på sin rolle vil egene sig rigtigt godt inden man skal til klimaks. For det første har man som spiller lige fået pusten igen, for det andet så kender man sin rolle så meget bedre inden denne måske skal til at træffe nogle svære valg, (hvilket man tit skal hen omkring slutningen.)

Så GM prøv det af på den kommende Fastaval. Er der mulighed for det, så smid en stille lykkelig scene ind lige inden lorten skal til for alvor at ramme fanen og se hvad der sker. Jeg tror det vil intensivere slutspillet i historien.

Men der er jo altid et men
Det er selvfølgelig en balance gang. Scenen skal ikke bare være stille, så bliver den kedelig, den skal selvfølgelig have et formål, den skal sende nogle hints om hvad der ligge og lure ude i fremtiden. I Tangled gør de det faktisk ret godt. Scenen igennem er der skjulte blikke mellem de to elskende, bekymrede suk over hvordan det dog skal ende, og hurtige ups der er nogle vagter lad os gemme os og grine lidt intimt øjeblikke. Så prøv at smid en stille men relevant scene ind engang, og fortæl mig hvordan det gik. Jeg tror det vil gøre til interessante historier.

Det skal siges at jeg lidt ved et tilfælde har gjort det i 1+1. Der skal spillerne spille en hverdag scene, som netop ikke skal skubbe plottet fremad, men vise hvad for et forhold de to har. Den kommer dog for tidligt, allerede i scene 2 så det tæller ikke helt. Men i et så kort scenarie som 1+1 kan andet næsten ikke lade sig gøre.

Ps: ja jeg synes faktisk Tangled er en god film, og hvad så?

Luffegås – Spændende ide, spændende projekt, spænende debat.

3 svar

Dette indlæg startede egentlig som en kommentar til debatten om Luffegåsen antologien – en antologi med scenarier der bryder med ideen om et godt scenarie, over på Plan B. Men kommentaren kom til at handle så meget om mig selv og blev så langt, så nu bliver det altså til et blogindlæg. Da denne blog alligevel er så selvcenteret, ser det følgende knap så slemt ud, som det ville som en kommentar over hos Plan B.

Ideen som Niels præsenterer lyder i alt sin enkelthed (klippet direkte fra indlægget):

”Jeg fik derfor den idé, at man skulle lave en samling af novellescenarier til Fastaval 2012, som eksplicit har til formål at skrive anderledes scenarier, der udfordrer traditionel scenarieskrivning og de uskrevne forventninger til det gode scenarie.

Flere dårlige scenarier på Fastaval!
Derfor skal antologien hedde ”Den Dårlige Antologi” (okay, det er en arbjedstitel – jeg er åben for bedre forslag). Jeg opstillede tre krav, som et scenarie skal opfylde, for at komme med i denne antologi:

Dit scenarie skal på en eller anden måde bryde med de uskrevne forventninger til, hvad et godt scenarie er – dette kan for eksempel omhandle måden scenariet kommunikerer med spillerne på, handlingsforløbet, ratioen af spillere versus spilledere eller tilsvarende.

Idéen behøver ikke at være fuldstændigt ny og original. Du må gerne udvikle videre på noget, der allerede er gjort før, så længe det ikke allerede er blevet en velkendt skruetrækker i forfatterens værktøjskasse.

Bruddet skal pege fremad mod en ny måde at skrive scenarier på, hvilket skal forstås på den måde, at brudet ikke må være en gimmick, som kun er spændende én gang.

Ovennævnte brud skal have til formål at skabe spil, der har kvaliteter, som er fraværende i traditionelle scenarier. Bruddet skal pege fremad mod en ny måde at skrive scenarier på, hvilket skal forstås på den måde, at brudet ikke må være en gimmick, som kun er spændende én gang.”

Det kunne være sjovt at bidrage til Luffegås antologien, (som den et sted i de 45+ kommentarer blev døbt), men jeg tvivler på, at jeg kan gøre det retrospektivt? Fordi, med fare for at lyde meget højrøvet, så lyder det Niels efterlyser, som det jeg har lavet til de sidste par Fastavaller.

Jeg har nu ikke gjort det for at være nyskabende eller rykke grænser, det var blot de ideer, jeg fik og som virkede som spænende redskaber at arbejde med. Men i bund og grund tror jeg, at jeg ikke følger nogen udefinerbar Fastaval tradition, fordi jeg ikke er Fastavalskopdraget.

Jeg opdagede Fastaval ret sent, og allerede ved min anden Fastaval skrev jeg mit første scenarie. Jeg har altså aldrig lært, hvordan man skriver et ”rigtigt” scenarie. Hvilket nok er en af grundene til at nogle opfatter mine scenarier som sin helt egen ”Dårlige Scenarier Antologi”.

Altså, jeg har lavet et scenarie, hvor rollerne bestod af forskellige rekvisitter, så som en bamse. Et hvor spillerne hvert kvarter skulle udføre et af to ritualer og desuden gøre rent. Og endelig 1+1, som jeg tror, er noget nær det mest minimalistiske scenarie muligt, uden at det bliver helt uspilleligt. (For slet ikke at tale om Hotel Commodore, som fik meget kritik fordi jeg åbenbart brød med en masse konventioner for liverollespil uden at vide det.)

Så ja jeg vil gerne bidrage til den dårlige antologi, men jeg vil skrive et scenarie der bruger alle ”reglerne” og følger alle de etablerede opfattelser om, hvad et godt og rigtigt scenarie er. Fordi det ville være nyskabende og anderledes benspændende for mig.

Spøg til side, så er det faktisk det, jeg overvejer til mit næste scenarie: noget meget traditionelt, fordi det har jeg ikke gjort siden mit første scenarie, og fordi jeg faktisk endelig er ved at have lært, hvad det er. Selvfølgelig med det twist, at jeg prøver at se, hvordan noget af alt det, jeg har lært de sidste seks år kan bruges til i et traditionelt scenarie. (Altså et scenarie lidt det som Kristian efterlyser her.)

Mouse Guard demonstration – tips og tricks

4 svar

Jeg skal på Indie blokken på Fastaval præsentere Mouse Guard, og jeg går og gør mig nogle overvejelser over, hvordan man bedst får vist, det seje I systemet, og samtidig får det til at fungere let og enkelt, på trods af at men kun har en blok. Systemet er et, der, synes jeg, har sin styrke ved spil over flere gange. Derfor spørger jeg nu jer: hvad har I af tips og tricks, til Mouse Guard som conspil? Men første mine egne overvejelser:

Jeg blev oprindeligt præsenteret for Mouse Guard på con to af Uffe Thorsen, han havde lavet pregeneredede karakterer og en løseligt konstrueret historie. Det har jeg også tænkt mig, da karaktergeneration tager en hel spilgang i sig selv.

Men det jeg har sværest ved at få til at fungere, og som jeg synes var svært at vende sig til som spiller, er at optjene checks ved at gøre det sværere for sig selv. Hvordan får man det til at fungere bedre og få spillerne til at gå med på ideen?

Per Fisher arbejder i sit hack med, at man får et check bare man fejler, det vil give flere checks men lidt underminere ideen med at spillerne selv skal udfordre sig selv for at optjene checks. Men en anden ide han leger med, at reducere kravet om at stige i evner kun kræver en succes og en fejl og man derefter i en spiller tur skal bruge en check på at sætte en scene for at stige i evnen.

I con sammenhæng er det en interessant fremgang, fordi det åbner lige pludselig op for, at man kan nå at stige inden for tidsrammen af en con blog. Samt det giver en virkelig god motivation for at sætte checks mod sig selv og fejle.

Men hvad synes I, hvordan vrider man Mouse Guard så det stadig, er hvad det er, men egner sig til conspil? Samt hvilke andre udfordringer og løsninger ser I ved at lave Mouse Guard på en con?

Når kunst møder rollespil – Scenarieslides

Skriv et svar

Fastaval efterlyser over på deres hjemmeside kreative folk, til at bidrage til caféens nye koncept, Scenarieslides. Ideen er, at kunstnere og kreative sjæle skaber billeder på baggrund af foromtale til en række scenarier. Disse billeder vil så blive vist som slideshow i cafeen aften efter det pågældende scenarie har kørt. Fantastisk ide, jeg opfordrer interesserede til at deltage.

Som illustration har de åbenbart valgt en af de allerede færdige billeder, som tilfældigvis er lavet på baggrund af foromtalen til mit scenarie 1+1 (jep jeg er forfængelig nok til at have meldt mig til det.) Og jeg må sige jeg er imponeret, også udover blot den fascination der ligger i at se, hvordan andre vælger at formilde ens egne tanker i et andet medium. For det første er billedet i sig selv flot. Det er enkelt og stilrent og får en til at tænke på H. C. Andersens papirklip.

Illustration: Signe Bisgaard Nielsen "1+1"

For det andet rammer det scenariets ånd helt perfekt, det er den same stilrene minimalisme, jeg ønsker at udtrykke, som det billede gør. Desuden er det gennemgående tema om kærlighed og parforhold stærkt men enkelt vist gennem de to figurers interne ømhed og berøring. Endelig er det jo fedt med den sort/hvide overgang, som jo hinter til den scene, der foregår i mørke.

Det er også fedt, at især den ene af figurerne sagtens kunne være begge køn, da dette scenarie kan skabe lige så gode homoseksuelle historier som hetero. Faktisk kunne man, hvis man virkelig gik til rammens grænser forestille sig en historie om et forhold, som ikke var basseret på kærlighed, men måske blot broderlig kærlighed og ligende. Så billedet formår virkelig at formidle mit scenarie.

Eller det ved jeg jo ikke, om det gør, fordi skaberen har jo kun læst min foromtale, men det korte af det lange er, som illustration af mit scenarie, rammer det billede lige i øjet. Jeg har overvejet, om man burde kontakte personen og spørger om man må bruge billedet som forside eller plakat til scenariet. Men jeg føler at det lidt vil underminere formålet med Scenarieslides, så det undlader jeg.

Men rigtigt flot i hvert fald og god ide, hvis jeg kendte flere kreative folk ville jeg tage dem i nakkeskinnet og få dem til at deltage. Jeg glæder mig til at se alle billederne. (og generelt glæder jeg mig mere og mere til Fastaval.)

1+1 – Foromtale på dansk og engelsk

Skriv et svar

Som lovet kommer 1+1 scenarie på både dansk og engelsk. Så derfor har jeg også oversat foromtalen til engelsk. Om begge udgaver kommer i programmet eller på hjemmesiden, ved jeg ikke, det kommer jo an på plads hensyn osv. Men nu smider jeg den endelige foromtale op her, både på dansk og engelsk. Det var faktisk ganske interessant at oversætte den, fordi jeg endte med at formidle det lidt anderledes på de to sprog. Jeg er ikke sikker, men jeg vil vove den påstand at læse de to foromtaler giver mere information om scenariet end hvis man kun læste den ene. Enkelte formuleringen ændrede sig lidt, og selvfølgelig er der en del information, jeg ikke kan antage at engelske læsere ved, så som mit forfatterskab. Så her er de, engelsk først:

1+1

They Meet,
Start a relationship,
Love,
Fight,
Whisper in the darkness,
And it ends in silence.

A scenario about love and relationships.
A Scenario in six predetermined scenes each played in a different way.
One Scene is played as normal table top, one is only narrated, one consists entirely of two monologs, one is played as LARP, one is set in darkness and the last is played in silence.
The players play the scenario several times, but each time they create a new story within the same six scenes.
Only this lose framework is predetermined and the players create the relationships and stories, everything from time, place, gender and conflicts, via improvisation and role-play.

Duration: About two hours
Number of players: 2-3
Genre: Love story

Player type: For players who enjoy intense role-play with only one or two other players, for people who like to create stories together and explore what the different kinds of role-play can do to a story.

Game leader type: the scenario can be played by two players without a GM, or by three with a GM. In the latter case the players take turns as GM. The GM takes on some of the story telling rights such as deciding when scenes end and start.

About the authors
This is Simon’s sixth scenario in a row for Fastaval, but the first to be written in English. He is known for a minimalistic style and for toying with the genres of role-play. This year Jeanette has sat down and rewritten the entire scenario, making it short and to the point. Simon and Jeanette has been a couple for six years and broken up and gotten back together just about as many times.

Idea and structure: Simon James Pettitt
Wording: Jeanette Krambech
______________________

1+1

De mødes,
Finder sammen,
Elsker,
Skændes,
Hvisker i mørket,
Og til sidst stilhed.

Et scenarie om kærlighed og forhold, der består af seks faste og korte scener, som spilles på seks forskellige måder.
En scene spilles som bordrollespil, en fortælles, en er kun to monologer, en spilles som liverollespil, en spilles i mørke og den sidste spilles i tavshed.
Man spiller scenariet igennem flere gange, men hver gang skaber man ny historie inden for de samme seks scener.
Kun rammen ligger fast og spillerne skaber i fællesskab forholdene og historierne, alt fra tid, sted, køn og konflikter, gennem improvisation og rollespil.

Varighed: ca. 2 timer
Antal spillere: 2-3
Type: Kærlighedsfortælling

Spillertype: For spillere, der har lyst til intenst rollespil, med kun en anden spiller, spillere som kan lide at skabe historier sammen og udforske, hvad de forskellige typer rollespil er egnet til.

Spilledertype: Scenariet kan spilles af to personer uden en spilleder, eller af tre personer hvor spillederrollen går på skift. Spillederrollen overtager i så fald visse fortællerettigheder, som så at bestemme hvornår scener starter og slutter.

Om forfatterne
Dette er Simons sjette scenarie i træk på Fastaval, tidligere har han blandt andet skrevet Ønskeøen og Stjernetegn. Simon fortsætter i sin vante minimalistiske stil og leger stadig med rollespilsgenrerne. Men i år har Jeanette sat sig ned og skrevet scenariet kort og præcist. Tro os, det er til alles fordel. Simon og Jeanette kommer sammen på sjette år, og har slået op og fundet sammen cirka lige så mange gange.

Ide og struktur: Simon James Pettitt
Formulering: Jeanette Krambech

1+1 – Foromtale

4 svar

Så fik jeg feedback fra de scenarie ansvarlige, så efter en ordenlig omskrivning tør jeg godt smide foromtalen ud. Respons er selvfølgelig altid velkommen. Blandt andet vil jeg gerne vide, hvad folk tror de kommer til at lave, og om det fremgår.

__________________________________

1+1

De mødes,
Finder sammen,
Elsker, skændes,
Hvisker i mørket,
Og til sidst stilhed.

Varighed: ca. 2 timer
Antal spillere: 2-3
Type: Kærlighedsfortælling

Spillertype: For spillere, der har lyst til intenst rollespil, med kun en anden spiller, spillere som kan lide at skabe historier sammen og udforske, hvad de forskellige typer rollespil er egnet til.

Spilledertype: Der er ingen spilleder. Men man kan vælge at spille det med tre spillere, hvor man skiftes til at være spilleder.

Om forfatterne
Dette er Simon 6 scenarie i træk på Fastaval, tidligere har han blandt andet skrevet Ønskeøen og Stjernetegn. Simon fortsætter i sin vante minimalistiske stil og leger stadig med rollespilsgenerne. Men i år har Jeanette sat sig ned og skrevet scenariet kort og præcist. Tro os det er til alles fordel. Simon og Jeanette kommer sammen på 6 år, og har slået op og fundet sammen cirka lige så mange gange.

Ide og struktur: Simon James Pettitt
Formulering: Jeanette Krambech