Tag-arkiv: Elias Helfer

Hyggecon – conrapport

2 svar

Mens (næsten) alle andre skribenter fra blog-o-sfæren drog til Vikingcon, og sidenhen fortalte om denne, rejste jeg til Hobro og Hyggecon på Østerskov Efterskole. Som altid når man kommer hjem fra en con, er hovedet fyldt med ideer, blandt andet til blogindlæg. Hyggecon 2010 er ingen undtagelse, så over de næste uger og dage, vil jeg skrive om lidt og hvert inspireret af tanker og samtaler fra Hyggecon. Blandt andet om, hvordan spiltesten af 1+1 gik. Men dette første indlæg er en omtale af selve connen.

Bange anelser
Jeg må indrømme jeg var lidt skeptisk da jeg meldte mig til. Programmet havde ikke ret mange scenarier på programmet og det eneste seriøse virkede til at være mit eget, hvilket gav mig en følelse af at 1+1 var noget malplaceret. Generelt gik jeg og overvejede, om ikke dette var sidste gang jeg spiltestede på Hyggecon, som oven i led under nogle dårlige rygter om at det kun var for druk folk kom.

Gjort til skamme
Men det viste sig, at jeg havde taget fejl på alle punkter. Flere af de programsatte ting vidste sig at indeholde langt mere seriøsitet end foromtalen gav udtryk for, og til en con af den størrelse virkede programmet faktisk fint udfyldt. Jeg havde hele tiden noget at tage mig til og var samtidig ikke stresset. (Så lektien til Hyggecon er: arbejd lidt mere med jeres foromtaler).

Hvad der faktisk skete
Connen lagde hårdt ud med at tvinge alle deltagere til at spille et kort fortællerollespil af Elias Helfer fra 40k Antologien. Årsagen var, som Hyggemesteren sagde: ”At denne con handler om rollespil, så vi vil sikre at alle spiller rollespil mindst en gang.” Scenariet var let at gå til og hurtigt spillet. Jeg synes det var en god måde at starte det hele på. Da de så endda delte alle op i grupper, hvor man spillede med flest muligt fremmede, en udfordring på en lille con, gav det endnu mere mening. Man fik lige fra start lært nogle nye mennesker at kende. Thumps up til det. Dog, hvis det skal gentages, kræver det et scenarie så let tilgængeligt, som det der var i år.

Resten af torsdagen blev brugt i samtale med folk og med dårlige nerver over at mit eget scenarie var i gang. Hvorfor nerverne i år var ekstra dårlige, kommer jeg tilbage til i et senere indlæg. Generelt var samtaler en ting der, for mig, dominerede connen. Nøj hvor fik jeg snakket om meget med mange mennesker, fantastisk. Blandt andet kom jeg først i seng klokken 7 om morgen fredag fordi jeg faldt i snak med Brandvagten fra Fastaval.

Workshops mest af alt
Men der er Hyggecon så sød, at programmet først starter klokken 12. En anden dejlig ting, er at færrest muligt ting overlapper. Der var flere workshops som kun varede et par timer, så i stedet for at lade dem alle starte klokken 12 så startede de 12 og 14 osv. Så man kunne i ro og mag vandre fra den ene til den anden. Det gav, for mig, en dejlig afslappet stemning, hvor man, selvom man var tilmeldt ting, jævnligt lige kiggede programmet over, for at tjekke, om der var en lille ting, man kunne skyde ind.

Alt i alt var jeg til fire workshops: en der udviklede ideer, en om at planlægge ideer, nu man var kommet på dem. En om øl og amatør øl brygning, og endelig fik jeg tid til at komme til den traditionelle græskarworkshop, perfekt arbejde til en mentalt udmattet hjerne.

Endelig blev det hele rundt af med Gallafesten, som ligesom alt andet på den con, for mig mest af alt indebar en masse fede samtaler.

Overordnet set var stemningen på hyggecon fantastisk, folk sludrede løs med hinanden, der blev spillet brætspil i spandevis. Og et hovedpunkt for arrangørerne var ideer. Når man havde en ide skulle man snakke om den med andre, og snakke med dem om deres ideer. Blandt andet en opfordring de kom med under gallafesten. Hvilket virkede, jeg har ikke tal på, hvor mange jeg har snakket ideer og vilde projekter med under den con. Så en ekstra tak for alle dem, som gad snakke med mig om 1+1 og alt muligt andet.

Skriv scenarier til Hyggecon
Som forfatter er det pludselig blevet en rigtig god con at skrive til igen. Arrangørerne og deltagere går op i det man laver og bidrager gerne til udviklingen af det. Stemningen er afslappet, så mangt og meget kan lade sig gøre. Desuden er taknemligheden over at man skriver til connen umådelig stor, det betyder nu altså noget som forfatter, når Hyggemesteren kommer op til en og ærligt udtrykker, hvor glad de er for, at man gider skrive. Så bliver det pludseligt besværet værd. En anden god ide, der bør nævnes er, at i år blev alle scenarier begavet med en flaske Asta og en hædersbevisning at tage med hjem. Det er lige netop den slags små ting, der gør at man gider blive ved med at skrive. Så opfordringen kan kun lyde: skriv scenarier til Hyggecon.

Læsegruppen – Unik

3 svar

Husk også at læse de andre anmeldelser: Thais Munks, Morten Greis Petersen.
Siden er der også kommet: Johannes Busteds fanbrev, men gennemtænkte gennemgang af mandens forfatterskab, samt Elias Helfers anmeldelse, som heldigvis afspejler samme holdning til arrogancen som mig.

Det første der slog mig ved Unik af Klaus Meier Olsen, var sammenfaldene mellem Stjernetegn og Unik. Så det vil naturligvis også påvirke denne anmeldelse. Det har i hvert fald givet mig nye indsigt i mit scenarie, at læse et scenarie, der bruger nogle af de samme redskaber, men i en meget anderledes ramme. Men nu må vi se, disse anmeldelser er skrevet fuldstændig fra hoften, så hvor vi ender ved jeg sjældent.

(I øvrigt interessant at se på forskellen mellem min stil og Elias Helfers. Han har en meget struktureret tilgang, og ved, hvad han vil med den enkelte anmeldelse. Hvor jeg mere skriver, hvad der falder mig ind. Jeg vil mene at Eliases tilgang er bedst, da man som læser er sikker på at få noget ud af det, hvor jeg er lidt mere personlig ramblen, (men han underviser også i kunsten at anmelde). Jeg synes bare det er sjovt, fordi vi sådan set repræsentere de to yderligheder i anmelder kunsten.) (Jeg synes mest om Eliases, men kan ikke selv finde ud af den.) Nå anmeldelsen, nok meta:

Ærketype og Position

Det var her jeg først så sammenhængen mellem Stjernetegn og Unik. I Unik spiller man hele tiden samme ærketype (Jægeren, Asketen, Profeten eller Bæstet.) Men man skifter mellem forskellige positioner i selve historien (Elskeren, Den Elskede, Vennen eller Fjenden)

I Stjernetegn spiller man hele tiden samme Stjernetegn (som på mange måder er en form for ærketype.) Men samtidig spiller man forskellige dødelige i scener. (Om ens Stjernetegns ærketype skal påvirke, hvordan man spiller den dødelige, har jeg endnu ikke besluttet.)

Den arketypiske fortælling bliver unik

Hele formålet er at Unik opstiller en meget typisk kærlighedshistorie, et skelet kalder Klaus det. Skelettet er en grundhistorie, som fortæller et klassisk kærligheds forløb: mødet, forelskelsen, problemer, bruddet og muligheden for forsoning.

Og Klaus fortsætter metaforen og siger at: det er op til spillerne at komme kød på skelettet. Og vi kan fortsætte metaforen endnu mere: lige som 100 skeletter ser ret ens ud, så ville man have 100 helt unikke og meget forskellige mennesker, hvis vi kom kød på. Han siger at vi har en arketypisk historie, og det er op til spillerne at gøre den unik.

”At scenariet er arketypisk, gør at det ikke finder sted på et specielt tidspunkt eller på et specifikt sted. Det er op til dig og spillerne at give det arketypiske skelet kød, at gøre denne fortælling til jeres egen og ikke blot min. Kun sådan lever fortællingen op til sit navn og bliver unik.”

At skelne mellem arketypisk og unik, er en fantastisk kort og præcis måde at forklare, hvad pointen er med arketypiske skelet scenarier (eller manuskripter for den sags skyld, jeg har engang sat et stykke op, som kun havde replikker og ingen regi bemærkninger eller scene beskrivelser, det betyder, at alle opsætninger vil være fuldstændig forskellige).

Det er det samme, der er det samme der sker i Stjernetegn, (og SystemPerfekt og Ønskeøen, og en masse andres scenarier,) (ja jeg har noget med den slags historier.) Men jeg har endnu ikke set nogen formulere det så let og elegant:

Det er en arketypisk historie, I skal gøre den unik.

Sprog og layout

En anden styrke ved Unik, er dens sprog. Helt i stil med tanken om arketypisk er sproget meget neutralt. Ingen store beskrivelser, ingen lange og flotte sætnings konstruktioner. Det er jo netop meget op til spillerne. Selve layoutet understreger også dette. Det er simpelt og minimalistisk. Igen farve og billeder skal skabes af spillerne. Så der er en god sammenhæng mellem indhold, sprog og form. Igen ligger mine tre minimalistiske scenarier i samme boldgade som dette. Men jeg gør det ikke så godt som Klaus. Jeg kan lærer rigtigt meget af Unik, så tak for muligheden for at læse det.

De satans spillere

Klaus har en ret kynisk holdning til spillerne kompetencer, (en som jeg absolut ikke deler). Han nævner gentagende, hvor dårlige spillere kan være, og hvor meget det er nødvendigt at hjælpe de små pus:

”Desværre er spillere ofte forbløffende inkompetente, så de kan sandsynligvis ikke finde ud af at håndtere det ansvar scenariet giver dem.”

Og det synes jeg er scenariets svageste punkt. Det stikker ud fra det ellers ret neutrale sprog, og virker ret nedladende over for spillerne. Og hvad så, spillerne skal jo ikke læse det? Nej men det kan måske påvirke spillederens attitude over for spillerne. Det er ærligt talt unødvendigt arrogant.

Jeg må tilføje, at jeg ikke synes, at Klaus skulle undlade de afsnit, han snakker om her. Nemlig de redskaber spillederen har, til at drive historien fremad, (instruktion, fortæller og spørgsmål) Men de bør ikke præsenteres på den nedladende måde, fordi så vil de også blive brugt sådan.

Men man må antage, at det bygger på tidligere dårlige erfaringer med spillere. Men jeg er nok bare fra en anden tid. Fordi jeg har næsten kun oplevet og nydt den enorme opfindsomhed, spillere lægger for dagen, når de kaster sig over minimalistiske og frie scenarier som dette. Her tænker jeg både på mine egne scenarier og mine fantastiske oplevelser med blandt andet Memoratoriet. Men det er nok også fordi, jeg har valgt at tilslutte mig Jeeps sandheder:

Assume your players can handle difficult form.
Assume your players can understand complex stories.
Assume your players are interested and motivated to do the best possible with your game.

Det er dejligt befriende at antage disse tre ting. Fordi: pludselig skal man ikke længere bekymre sig om at skrive lange afsnit om, hvad man gør, hvis spillerne er dårlige, fordi man antager, at der ikke findes dårlige spillere.

I det man giver spillerne den tillid, og man skal selvfølgelig huske at forklare, at de nu er givet denne tillid, (med beskrivelser som: ”dette scenarie overlader rigtigt meget til dig, spilleren.”) I det de får den tillid, jamen så på magiskvis lever de ofte op til den.

Jeepform og Unik

Og når nu jeg er ved jeepform, vil jeg slutte af med lidt anbefalet læsning: Nemlig ”Doubt” (eller Tvivl) af Fredrik Axelzon og Tobias Wrigstad. Det er et jeepformscenarie, som arbejder med samme ide: parforholdet og en skelet historie. Men griber det meget anderledes an.

Så hvis du vil se, hvordan denne ide også kan udføres, så vil jeg stærkt anbefalede dig at læse det. Prøv at læs Unik og Tvivl lige efter hinanden, som jeg ved et tilfælde gjorde. Det er ret interessant at se to så forskellige tilgange til samme grundide.

Læsegruppen – Den Spejlvendte Virkelighed

1 svar

Husk også at læse: Eliases og Joneses anmeldelser af scenariet.

Jeg har meget svært ved at forholde mig til dette scenarie. Der er ingen tvivl om, at det har styrker. Det har en utrolig stærk stemning. Men det er for vejledningsløst til, at jeg virkelig kan falde for det.

Det er et flot formidlet scenarie, og en af de få derude, der formå at holde sine prosaafsnit interessante, synes jeg. Og hvad der er virkelig flot, er at prosa og reelle spilforklarende afsnit snor sig ind og ud af hinanden.

Altså normalt har man lidt prosa, som lidt krydderi, og så videre til forklaringer, regler og hvordan ud som spiller gør. Men ikke her, her er alt tekst stemningsfyldt prosa, men samtidig en del af forklaringen på, hvordan scenariet skal spilles. Det er blandet sammen, uadskilleligt.

Det er en interessant måde at gøre det på. Jeg ved ikke, hvor normal eller udbredt den er, men den virker fremmede for mig, baseret på de scenarier jeg har læst.

Tendensen lige nu, er mere at scenarierne skal være så meget ind til benene som muligt, og kun forklare hvordan man gør. Al prosa og fortælling skal skabes af spillerne under spillet. (Se Lady og Otto og Mødregruppen som eksempler på dette.)

Jeg kan forestille mig at det er meget svært at skrive scenarier på den måde. Da det kræver, at teksten bliver grundigt gennemarbejdet, så prosa og forklaring er velafbalanceret og så teksten ikke bliver for tung at lease. Det synes jeg dette scenarie gør godt.

Reglen er at man skal være positiv i disse anmeldelser, og det er faktisk interessant for det har fået mig til at se de her ting, mens jeg skrev, som jeg ikke helt havde indset, da jeg blot havde læst scenariet. Så nu kan jeg se kvaliteter i scenariet.

Men når det er sagt, så tror jeg ikke, at det er et scenarie jeg hverken ville spille eller spillede. Især ikke det sidste, jeg ville have ingen anelse om, hvordan jeg skulle gøre det. Men min mavefornemmelse er at det er lidt ligesom Steven King. Enten elsker man hans form for horror ellers gør man ikke, jeg høre til de sidste.

Så jeg kan fornemme, at dette scenarier har styrker, bare ikke nogen der taler til mig. Men jeg synes også, at det er i fare for at have mere form end indhold. Det ville være interessant at høre fra nogen som har spillet det. Vi må se om det dukker op i de andre anmeldelser.

Efter at have læst Morten G’s blogindlæg om Agerbørn kan jeg se noget af grunden til min afstandstagen til Den Spejlvendte Virkelighed. Det er også et indlevelsesscenarie, og fokus er derfor ikke på historieskabelse men en personlig oplevelse af frygt og terror. Og ærligt talt har den slags rollespil aldrig rigtigt tiltalt mig.

Men hvis jeg skal give min uinformerede holdning, så er fornemmelsen at det er et velskrevet indlevelsesscenarie. Der formidler sin viden på en (for mig) ny og for (indlevelsesscenarier), interessant måde. Alt tekst er både secneariets forklaring og forløb og så videre, men samtidig et indblik i, hvordan scenariet skal fortælles og føles. En stor mundfuld der let kan blive en fiasko. Men jeg snynes at dette scenarie gør det godt.

Character Sheet – En avis på Fastaval 2009?

Skriv et svar

Jeg fik et tilbud på Fastavals evalueringsmøde af Elias. Hvis han skaffede nogle gutter fra hans kandidat hold, ville jeg så være med til at lave en Fastaval avis. Vi snakkede lidt frem og tilbage, og efter at have reflekteret over den snak, kommer jeg nu med følgende aviskoncept:

Character Sheet
I en sætning: En gratisavis på en A3 side med print på begge sider, udkommer mellem en og to gange om dagen.

For nogle år siden lavede man Fastaval magasinet, et meget ambitiøst projekt, der mundede ud i nogle virkeligt flotte resultater, men som man kan læse på diverse blogge tog meget hårdt på folkene bag. Deres mål var at lave et magasin, og det lykkedes til fulde. Magasinets svaghed var at det var svært at følge op på. Character Sheet går over i den modsatte grøft, men et ultra simpelt koncept og rent produktmæssigt relativt lave ambitioner (artiklerne skal stadig være af en ordentlig kvalitet, men antallet og layoutet skal være begrænset). Til gengæld håber jeg på, at udvikle et koncept, som let kan fortsætte, selvom det er nogle andre der overtager roret.

Character Sheet bygger på tre grundlæggende ideer:

1: 1A3
Avisen skal kun fylde en A3 side, selvfølgelig med print på begge sider. Altså en forside, et opslag og en bagside. Det lyder af meget lidt, men der er nogle fordele ved det:
• For det første gør det produktionen meget enkel, da der ikke skal klipses noget overhoved. Jo der findes maskiner til dette, men de kan gå i stykker og forsinke udgivelsen. Ved denne metode skal man blot trykke print, og så er avisen sådan set klar, (den skal lige foldes en gang, men det må man så leve med).
• Nogen vil måske mene det giver for lidt tekst. Det er for lavt en ambition at skulle give læseren så lidt stof per dag. Men jeg vil hellere vende det til en fordel. Jeg vil opfordre skribenterne til at lave så meget som muligt. Men tænk på det sådan her: Ved de fleste avis produktioner ligger der ofte rigtigt mange sider klar og venter på den sidste lige bliver klar, og det kan forsinke hele produktet. Ved dette koncept kan man sådan set sende en avis på gaden så snart en A3 side er klar. Hvis der er en artikel der ikke lige nået med, jamen så kommer den med i næste nummer, og skribenten får lidt mere tid.
o Det giver den yderlige fordel at det pludselig ikke er deadline der bestemmer hvornår en artikel er færdig, men skribenten selv.
o Min tanke er at avisen pålægger sig selv at udkomme mindst engang omdagen på et fast tidspunkt, enten i aftensmad eller morgenmad. Men hvis der er stof nok, kan den også komme på det andet tidspunkt.
o Hvilken af dem der bliv er den faste er ikke sikkert endnu, der er fordele og ulemper ved begge.

2: Skabelonlayout
Den anden ide er taget direkte fra gratisaviserne. Nemlig at lave et skabelonlayout. Det betyder at der er en række faste elementer og opbygning i avisen. Jeg lavet et ret simpelt forslag. Men grundlæggende betyder det at nogle ting går igen i avisen. Ulempen er at rent layoutmæssigt bliver det ikke det helt ophidsende, men det er netop kreativt layout der ofte suger rigtigt mange kræfter, eller kræver at der er en som har forstand på dette på redaktionen. Dette kan sagten fungere, men da min ambition er at lave det mest simple koncept, så tror jeg dette fungere bedre. Skabelonlayout har nemlig nogle fordele:
• Man har et meget præcist overblik over, hvor meget stof der skal til før man har nok til at sende en avis på gaden.
• Man behøver ikke nødvendigvis en layout kyndig på redaktionen.
• Skribenterne kan selv sætte deres artikler ind i den færdige avis.
• Skribenterne ved præcist hvor lang deres artikel skal være og om der skal være et billede til.
Flere og flere rigtige aviser er gået over til dette koncept, deriblandt alle gratisaviser. Jeg synes det giver et kedeligt layout, men til dette koncept tror jeg det vil fungere fint.

Du kan se et meget simpelt og grovt skabelonlayout eksempel her:

layout-bud1
Bemærk at det er præcenteret som det ville blive printet ud. Det er derfor det ser ud som om bagsiden kommen først. for folder man det stykke papir, så kommer bagsiden om på bagsiden.

3: Start simpelt og byg så op
Alle tanker i dette koncept bygger på at finde det mest simple koncept. Men med muligheden for at bygge op hvis resurserne er til det. I stedet for at sætte høje ambitioner fra starten af, vil jeg hellere sætte dem så lavt som muligt, og så øge dem, hvis det viser sig, at der er overskud til det. Således er 1A3 kun det mindst mulige, hvis det viser sig at der er overskud til at øge sidetallet, så gør man det. Men det er ikke et krav. Det samme gælder layout. Hvis der er en som er frisk på at lave et flot layout, så er dette en mulighed, men skulle denne blive syg eller tømmermænds ramt, er der altid skabelonen at vende tilbage til, i stedet for at avisen går i stå, eller alle stresser.
Forhåbning er, at det gør det til at mere overskueligt projekt at kaste sig over som frivilligt arbejde.

Navnet
Navnet er en arbejdstitel, og bygger på at avisens format kommer til at minde om mangt et character sheet. Andre bedre forslag modtages gerne.

Angående indholdet
Tanken er, at artiklerne vil være en blanding af artikler lavet på forhånd og artikler lavet under fastaval. Der skal være plads til alle typer artikler. Humoreske, alvorlige, portrætter, interviews, baggrund, nyheder, reportager osv.
Min umiddelbare tanke er, at avisens mål skal være at både dække fastaval, fortælle congængerne, hvad der sker i løbet af vallen og fortælle generelt om Fastaval og rollespilmiljøet. Måske belyse nogle af de sider af dansk rollespil, man ikke altid ser.
Der er i disse tider fokus på, at den almindelige congænger ikke ved nok om, hvad der foregår bag Fastavals kulisse og i bunkeren, og det er denne barriere, der gør at der er mangel på kandidater til nogle poster. En umiddelbar tanke er at nogle af avisens artikler, der bliver lavet på forhånd, kan tage læseren om bag fastaval og fokusere på forberedelsen og til og menneskerne bag Fastaval.
Det skal sige at dette kun er mine tanker, og at der helt klart skal udvikles meget mere på dem.

Dette er kun mine tanker og bud
Mit næste skridt er at tage det med til Alea sommerlejer, hvis den bliver til noget, og præsentere ideen, og se om det får opbakning.
Men jeg tænkte, jeg ville præsentere den her først, og se om der kommer nogle umiddelbare reaktioner, jeg kan tage med i mine overvejelser.