Det regner, de første brune blade er landet i min baghave, frugterne lyser røde fra grenene. Det kan kun betyde en ting: Det er tid til synopser til Fastaval igen. Her er min, og jeg vil blive meget glad for noget feeback.
Letters from the front, Letters from home
Type: Scenarie
Genre: Personligt krigsdrama
Antal: Fire spillere, en GM
Forventet spilletid: 3 til 4 timer
Forfatter:
Simon James Pettitt
Under anden verdenskrig følges to par, det ene er nygifte, det andet har lige fået deres første barn. De to mænd drager i krig og kommer først hjem, når krigen er slut. De to veninder må blive hjemme i England og oplever krigens konsekvenser på hjemmefronten.
Kvinderne derhjemme
Gennem de to kvinder oplever spillerne England under krigen, fra frygten for en tysk invasion, da Frankrig faldt, blitzen mod London, manglen på fødevarer og brændstof under nogle af de koldeste vintre i mands minde, til de amerikanske tropper, som pludselig fylder landet, op til invasionen af Normandiet. Der vil både være fokus på nogle af de kulturelle omvæltninger krigen bragte England, så som kvinder på fabrikkerne, men samtidig også den personlige vinkel, uvisheden om ens elskedes skæbne ved fronten og følelsen af skam over at være sikker derhjemme.
Mændene ved fronten
Via de to unge mænd følger vi the Eighth Army, den engelske hærenhed, som oplevede nogle af de hårdeste kampe. Fra ørkenkrigen i Nordafrika til invasionen af Italien og slaget om Monte Cassino. Men samtidig kom disse tropper ikke hjem til deres familie før efter krigen var slut, de var væk hjemmefra i fire år. For de to mænd, vil der ikke være så meget fokus på kampene, men mere på den personlige oplevelse af at være i krig så længe, hvordan det udfordrer og ændrer dem.
Spillokalet bliver delt op i to, en til mændene og en til kvinderne. De to grupper vil aldrig møde hinanden, udover første scene, hvor de siger farvel, og sidste scene, hvor mændene (måske) vender hjem. Den eneste måde de to par er i kontakt med hinanden på, er via de breve de sender til hinanden. Igennem dem får rollerne lov til, via monologer, at udtrykke deres følelser for den anden eller deres tanker og reaktioner på det, de har oplevet. Måske de løgne de sender til den anden, for at holde dennes mod oppe.
Hvad skal man spille
Scenariet vil består af mange ret korte scener, hvor vi nærmest i montageform følger de fire mennesker over krigens fire år. Scenernes indhold vil være tematisk fastlagt, men det er op til spillerne at fylde indhold på. De får dog hjælp via korte tekster og faktakort fra krigen, som spillerne læser op. Denne del af scenariet trækker inspiration fra Dulce et Decorums tilgang til det historiske materiale, hvor de blev brugt som inspiration via netop højtlæsning. Videnen om, at det rædselsfulde, man lige havde læst, faktisk er sket, gjorde scenerne stærkere og gav samtidig utroligt meget at spille på, selvom man selv skulle finde på meget af indholdet selv. Samme metode vil dette scenarie bruge.
Fokus vil skifte mellem krigen eller hjemmefronten. De to spillere som ikke er i fokus, vil i få afgørende scener måske blive bedt om at kigge på. Men oftest vil de bidrage til en scene som bipersoner eller GM kan mute den ene halvdel, hvorpå de to spiller videre i tavshed, mens der “kommer lyd på” i den anden halvdel. På den måde kan GM flytte fokus frem og tilbage mellem to scener og tydeliggøre kontraster mellem de to meget forskellige oplevelser. Styrken ved tavst rollespil, er desuden, at nogle gange giver det bare en bedre effekt, end at sætte ord på, da de tit kan blive tomme og platte. Kort sagt: “don’t say it, do it.”
Det ser virkeligt spændende ud. Jeg kom til at tænke på- er det din ide at spillerne skal skrive breve til hinanden under spillet?
Det er ikke noget stort problem, men hvad nu hvis ens modpart har en helt ulæselig håndskrift – det kunne godt være meget antiklimatisk hvis man bliver nødt til at spørge om hvad der står….
Bare en strøtanke 🙂