Stumbleupon og rollespil

Jeg har kendt til Stumbleupon i nogen tid nu, men især siden jeg fik ny smartphone, er den blevet en fast følgesvend, når jeg skal have tiden til at gå i bybussen og lignende. Hvis ikke du kender den, kan jeg anbefale siden. Ideen er ret simpel, man gennemser og lang (meeeeget lang) liste af temaer, genre, hobbyer, interesser, livsstile osv. og udvælger dem man finder interessant. Så trykker man ”stumble” og ud fra de valg, sender den en videre til en side der matcher en, af ens valgte interesser, (jeg håber den engang bliver klogere og kan kombinere interesser, men det virker ikke til, at man kan det endnu.)

På den enkelte side man er faldet hen til, kan man så gå videre, eller sige thumps up eller down. Siger man down, så husker systemet, påstår den, at man ikke er vild med den slags, siger man up, så gemmes den i ens favoritter og man kan finde tilbage til siden senere. Men mere vigtigt, jo flere folk der synes om en side, jo større er chancen for at falde over den. Det betyder, at det hører til sjældenhederne, at finde noget, der er direkte skod, ofte er det bare ikke i ens smag, men det sortere man jo så fra. Jeg havde for eksempel valgt billeder og natur, og fik mange billeder af nuttede dyrebørn, men efter at sagt ned til dem et par gange, får jeg det nærmest ikke mere.

Nå men nok reklame, min pointe er, at dette kan man faktisk bruge til rollespil. En ting er, at en af interesserne er rollespil, og man kan vælge kun at få sider fra en interesse. Så ved at vælge den, kan man falde hen over en masse sider om rollespil, man aldrig ville have set ellers. På trods af kvalitets kontrollen, er der forholdsvis meget ravl og kræt, men de gode ting man finder er ofte ret interessante. Her er et lille udvalg, af hvad jeg kan anbefale at tjekke ud:

The big plot list of RPG plots
En lang liste af alle de typer plots forfatteren kunne komme på, med udgangspunkt I fiktions historier. Han bruger den, hvis han mangler lidt inspiration til hans kampagne, så går han der ind og finder et plot, han ikke har brugt længe. Som scenarieforfatter, kan det bruges som inspiration, synes jeg.

Periodic Table of Storytelling
Ved ikke helt, hvad man kan bruge denne til, men synes den er ret fed. Igen oversigter over de mangle historiefortællings muligheder der er, synes jeg ganske simpelt er inspicerende. Især hvis man har dele af en ide til en historie, så kan man evt. supplerer fra nogle af disse. Alla jeg ved hvad historien er, men hvilke typer helte skal jeg have?

10 ways to create a plot twist
Jeg er ikke så solgt på denne, som de sidste, men synes nu den er meget god. Mangler du et twist, så tag ikke en af disse, men læs dem og brug det som et godt start sted.

Men udover blot at vælge rollespil eller writing, som alle disse vist kommer fra, så kan man generelt bruge de tilfældige ting man finder som inspiration. Blandt andet faldt jeg over dette billede. Og siden da har jeg haft lyst til at skrive et scenarie eller kampagne basseret blot på det ene billede. Der er simpelthen så meget kød og stemning i det.

Endelig, hvis man skal skrive om noget bestemt, kan man simpelthen støvsuge den ene kategori, hvis der findes en der passer til ens tema. Hvis jeg nogen sinde skal skrive Den russiske svane, så ved jeg at jeg skal stumble igennem alt ballet i stumbleupon verden. Se blot dette billede, det er da smukt.

One thought on “Stumbleupon og rollespil

  1. Thais Munk

    Wow, det var en fed samling af links. Det er da helt sikkert noget, som jeg skal prøve at lege med.

    Og tak for billedet af ballerinaen, det er godt nok smukt. 🙂

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *