Summer lovin’ – Spiller beretning

Den har post har været svær at skrive, fordi jeg vil ikke fremstå som en gammeldags nej siger, men samtidig kunne jeg bare ikke lide scenariet. Men jeg tror jeg har opdaget, at rollespille sex, det tænder bare ikke mig (pun intented).

Der var nogle praktiske sider af scenariet, som det ikke er skyld, som også hjalp til, at det ikke var den optimale oplevelse for mig. Men hele ideen om at rollespille sex, tja det giver bare ikke mig, den tiltænkte effekt. Jeg kan ikke helt sætte ord på hvorfor, det virker bare ikke. Måske er sex bare for en privat ting for mig?

Men jeg har det vist lidt med sex i rollespil, som jeg har det med intrige, for mig er det ikke spilskabende men spilstoppende. Jeg respekterer, at andre kan lide og bruge det, men det virker bare ikke for mig. Hvorfor ved jeg ikke, og det går mig på.

Men nok om sex, der var også en anden ting ved Sommer Elskov som også virkelig gik mig på. Og det var at vi startede kolde. Jo jo vi skulle beskrive en pinlig sexoplevelse på en festival eller ligende, men det åbnede mig ikke op, snare tværtimod. Det med at dele elementer af sit liv, virkede meget bedre i Verdens ende, fordi det blev sat i forbindelse og fortalt via scenariets virkemidler, og det måske det der var galt med Sommar älskar, man skulle bare gøre det, uden tilknytning til scenariet.

Derudover startede vi koldt. Altså der var ingen opvarmning, ingen nedbrydning af barriere inden øvelser der lod os lege med spilstilen, så vi ligesom havde prøvet den af, uden at evt. fejl og misforståelser påvirkede den egenlige historie.

Nej lige på og hårdt med at beskrive og spille første pars historie, hvilket uheldigvis var mig, og det gik ikke godt. Opbygningen var, at man klipper mellem drengene og pigerne der spørger indtil den, som er i fokus, og på den måde får noget af vide om den pinlige sex episode. Derefter skulle de to hovedpersoner mødes på midten, holde i hånd og først skulle en beskrive en handling, så skulle den anden beskrive, hvad det fik denne til at føle, og så tilføje en beskrivelse og så fremdeles.

Det var bare ikke gået op for mig, da jeg gik ind i scenen uden helt at have fattet denne rytme. Jo jeg kunne have stoppet og spurgt, hvad var det lige det var vi skulle? Men vores GM virkede ikke som typen, hvor overfor det var i orden. Så jeg fumlede mig vej, både i fiktionen og virkeligheden, ikke sjovt.

Og det ødelagde sådan set vores scene, synes jeg. Vi blev den prøveklud, som de andre kunne bruge til at rette deres spil efter. Og sådan er det i rollespil, den første halve time er ikke særlig god, fordi man er stadig ved at spille sig varm og spille sig ind på hinanden. Det har jeg skrevet om før, og det manglede virkelig her, især fordi emnet var sex.

Fordi det var tydeligt at de to andre scener gik meget bedre, især den sidste, var virkelig sjov. Og jo det kan være det var andre ting, som gjorde vores første scene mindre optimalt, så som min egen kejtethed omkring emnet, men det er ingen tvivl om, at jeg virkelig manglede noget, som fik mig til at glemme den generthed og give lidt los. Den smule der var, synes jeg kun gjorde det værere. Men igen en del af det, var ikke scenariet, til en vis grad var det faktisk GM’en, han formåede virkelig at provokere mig.

Men da jeg nævnte det med at hoppe lige ud i det, og spille det jeg ville kalde koldt rollespil, fik jeg afvide, at det åbenbart er et jeep dogme?! Hvis det er rigtigt, så mister jeg altså en heldel af min respekt for jeep. At have en sådan regl, holdning eller dogme der direkte bibeholder en af de mest, synes jeg, destruktive ting ved conrollespil er virkelig dumt!

Når man spillede med fremmede, og om emner som er svære, hvilket man ofte gør på conner og med jeep, så SKAL man altså have nogle værktøjer som får folk til at slappe af, og have tillid til scenariet, OG man SKAL have en smule begynde risikoløs rollespil, hvor mekanikker kan prøves af og fejl rettes, uden at det skader selve historien og oplevelsen. Og hvis jeep ikke mener det, så skal jeg ikke spille jeep.

Det har også den seneste tid været min begyndende anke mod jeep. De har gjort et virkelig stort stykke arbejde med at skabe en række nye og stærke mekanikker, og oven i det har de sat ord på nogle mekanikker vi alle har brugt, det har bare gjort det så meget bedre og bevidst, og stor ros for det.

Men samtidig så virker det som om, at de er ved at opbygge nogle begrænsende dogmer, som de måske synes er gode og hvad ved jeg, provokerende, men som i mine øjne virker spilødelæggende, og jeg håber virkelig at det er mig der har forstået det forkert, fordi jeg synes de dogmer underminere hele deres projekt. Men nu har jeg også altid haft det svært med dogmer.

Men ret mig hvis jeg tager fejl, oplys mig, hvis jeg er formørket og generelt fortæl mig, hvad jeg har misforstået. Fordi jeg forstår det ikke helt.