I forbindelse med mit projekt med at omskrive Hotel Commodore til et læringsrollespil for gymnasieelever, skulle jeg finde på en måde at forklare de forskellige typer rollespil meget simpelt. Løsningen blev at skære helt ind til benet og beskrive essensen af de rollespiltyper jeg bruger i HC. De er ikke rigtigt og rollespilseksperter vil sikkert rive sig i håret over mine forenklinger. Men pointen er at man kan bruge dem som illustrationer på hvad der er kernen og mere vigtigt forskellen mellem de forskellige typer. Så derfor prøver jeg gennem den mest simple udtryksform der findes, nemlig tændstikmænd, at beskrive de rollespils typer jeg bruger i HC.
Her er resultatet:
Har jeg glemt nogen? Og hvor har jeg taget fejl?
Jeg glemte noget i indlægget:
Når nu vi har kogt rollespiltyper ned til deres rene essenser så er det selvfølgelig nogle essenser som ikke på noget tidspunkt kan findes i virkeligheden. Det er lidt lige som det er umuligt at lave et 100% ægte demokrati. Men vi bruger alligevel begrebet for at skabe en forståelse for hvad for en slags styreform Danmarks ligger nærmest.
For eksempel er det ikke muligt at lave et rent live, der vil altid være mindst en ting som man er nød til at forstille sig: nemlig ens rolle. Lige sådan er det rene ordrollespil uhyre sjældent. Fordi der er en ting vi næsten altid gør og ikke siger. Ironisk nok det vi siger. Det er sjældent man siger: ”Jeg siger ”goddag”” vi siger bare ”goddag.” Det er ifølge min opstilling live.
Så hvorfor så lave disse umulige destillationer? Jeg lavede dem som sagt for at kunne tydeliggøre over for folk som ikke kender til rollespil, hvad det er for noget rollespil der er fokus på i de enkelte elementer i Hotel Commodore.
Ideen er at man kan bygge de forskellige dele sammen for at give overblik over de forskellige typer rollespil der er i spil i det enkelte scenarie.
Det jeg synes fungere ved denne ide, er det bliver meget tydeligt hvordan de enkelte rollespiltyper fungere.
Til HC kan jeg for eksempel sige at:
I hovedlokalet på hotellet er det hovedsaligt:
- Intrige-rollespil
- Live-rollespil
- Ja-rollespil
- Medskaber-rollespil
Der dominerer
Mens det i spillokalerne, ude i virkeligheden hovedsaligt er:
- Ord-rollepil
- Spilleder-rollespil
- Similive-rollespil
Der Styrer
Det er en ret kort og håber jeg forståelig forklaring, fordi man nu har illustrationer til at hjælpe sig, i stedet for at beskrive det igennem en masse ord.
Jeg tillader mig, uden at kræve ekspert-status, at rive mig lidt i håret. Dine forenklinger, som du kalder det, medfører nogle uheldigheder synes jeg. Jeg tror bl.a. at sige at en bestemt “type” rollespil medfører at man gør tingene på en særegen måde er forvirrende. Findes der virkelig rollespil hvor man ikke er medskaber fx? Intrige-rollespil lyder for mig noget som et intrige-scenarie kunne medføre – men det matcher din beskrivelse ikke. Dit spilleder-rollespil lyder næste som et computerspil, og medskaber-rollespil lyder som det kun er uden spilleder. Jeg er i hvert fald forvirret.
Jeg forstå faktisk din anke, og kan se hvorfor den er opstået. Jeg har glemt en vigtig element i ideen at dette kun er delelementer, tanken er at man kan bygge de forskellige dele sammen. Jeg har uddybet mit indlæg, så den glemte tanke er med.
Men din forvirring er sådan set gyldig. enkelt set giver disse modeller ingen mening. Tanken er netop at de skal stykkes sammen som legoklodser, så man kan se hvad dette scenarie, system eller rollespil indeholder for de forskellige rene essenser der findes.
Et andet eksempel:
Øskeøen:
Med-skaber-rollespil
Ja-rollespil
Semilive-rollespil
Ord-rollespil
Meta-rollespil
I bund og grund indeholder alle rollespil dele af det hele. det vigtige er hvilke dele er de vigtige i scenariet.
Og igen det er den hurtigste måder jeg kan koe på at forklare folk ude fra de centrale foreskelle mellem rollespilstyper.
“Jamen live, det er når du gør tingene, selvfølgelig er der mere til det end det, men grundliggende så er det live.”