Et udvalg af de mange forskellige opgaver jeg har løst gennem tiden.
Artikler
Som journalist har jeg lavet meget forskelligt. En mængde pressemeddelelser og historier for Lyngs Idrætsefterskole og Østerskov Efterskole. Mange forskellige historier for Sydjyske Efterskoler. Vidensartikler under min tid på Universitetsavisen og lokale nyheder og reportager på Fyns Amts Avis’ Ærø redaktion.
Østerskov Efterskole på troldmandsskole i Polen
Jeg fik lov til at komme med på den noget usædvanlige studietur til et slot i Polen, hvor alle Østerskovs Efterskoles elever og ansatte i en weekend spillede et stort rollespil, som foregik i Harry Potter universet. Efterfølgende bragte mange medier min artikel om det. Blandt andet Viborg Stifts Folkeblad og Efterskolebladet.
Diverse for Lyngs Idrætsefterskole
Løbende sender vi historier ud fra skolen, som oftest bliver bragt i et eller flere lokale medier. Her er tre eksempler: Skolens piger får Lucia på lokalt plejehjem, Skolen får besøg af en toptræner, og den årlige gymnastik dag LyngsDag afholdes.
Prøvefri 10‘ende klasse gør det ikke sværere at komme på gymnasiet
Under denne usexede overskrift gemmer der sig en kompleks historie, jeg fik til opgave at formidle for Sydjyske Efterskoler, fordi der var en del forvirring omkring, hvad reglerne for optagelse på gymnasiet var, hvis man gik på en prøvefri 10’ende klasse. Den er skrevet, så skolerne kan henvise til den, når de støder på forældre, som er i tvivl om reglerne, og her kan de så sort på hvidt læse, hvordan det hænger sammen. Derfor var det vigtigt at være grundig, og jeg var blandet andet i kontakt med Undervisningsministeriet og en rektor fra et af de største gymnasier i området, for at være helt sikker på, at jeg havde styr på fakta. Samtidig skulle det formidles kort og forståeligt.
Køer på øer
Selvom det er mange år siden nu, er det stadig en historie, jeg husker med stolthed, mit svendestykke så at sige. Det er både en hyggelig og lidt pudsig reportage om ko-færgen Yrsa, der hvert år sejler køer ud på de sydfynske småøer for at afgræsse dem. Men også et interessant indblik i arbejdet for netop naturbevarelse på disse øer. Som ved de fleste af mine historier er jeg både skribenten og fotografen.
Dødens dont
En af grundene til, at jeg blev ansat på Universitetsavisen på Københavns Universitet, er fordi de manglede fokus på det naturvidenskabelige felt, et område jeg har interesse og forståelse for. Det resulterede sig blandt andet i en række forsidehistorier om universitets forskning på dette område. Dette er en af dem, om hvordan celledød er livsnødvendigt for os.
Billeder
Jeg har ofte taget billeder til mine historier, men samarbejder også godt med fotografer, fordi jeg har en forståelse for deres fag, og er vant til at tænke det visuelle ind i mine historier. Her er et udvalg af mine billeder fra forskellige historier. Desuden er alle billederne øverst på hjemmesiden, de såkaldte headers, taget af mig.
Østerskov Efterskole
I mit arbejde for Østerskov Efterskole har jeg dækket mange forskellige ting i en meget omskiftelig hverdag. Her er et udvalg af mine bedste billeder fra skolen.
Lyngs Idrætsefterskole
På en Idrætsefterskole går det stærkt, og man skal være hurtig på aftrækkeren og have sanse for det rigtige øjeblik at skyde. Her er et udvalg af mine bedste billeder fra Lyngs Idrætsefterskole
Black Box Horsens
Jeg er hovedarrangør på en mindre teater- og rollespilsfestival i Horsens. I 2017 fik jeg desuden mulighed for, at tage billeder af nogle af rollespilsforestillingerne.
ØlFestival i Århus
Som en del af kurset “Fotografer til din artikel” skulle vi lave en fotoreportage. Jeg dækkede Danske Ølentusiasters Ølfestival i Århus. Det blev til denne serie billeder, som Danske Ølentusiaster efterfølgende købte og brugte på deres hjemmeside og til PR. Blandt andet blev nogle af dem bragt på Ekstra Bladets hjemmeside.
Film
Med mit nye Canon D80 er jeg begyndt at kunne producere film for mine arbejdspladser. Det er der nogle eksempler på, herunder.
TV-Ishøj – livet i Ishøj
Jeg arbejdede fire måneder for TV-Ishøj, en del af Ishøj Kommunes kommunikationsafdeling, hvor jeg var med til at producere meget forskellige indslag om livet i Ishøj. I playlisten herunder, er et udvalg af de indslag jeg filmede og redigerede. Det handlede om at fylde minutterne ud, så nogle af dem er ret lange, og under andre omstændigheder, havde jeg holdt dem kortere.
Bank- og Sparekassemuseet – Ny udstilling
I september 2018 blev jeg hyret ind til at promovere en ny udstilling om Christianshavns historie for Bank- og Sparekassemuseet. I forbindelse med dette producerede jeg følgende film, som pt. er blevet vist over 5.000 gange på Facebook.
Lyngs Idrætsefterskole – linjefilm
I forbindelse med annoncering online på blandt andet Facebook lavede jeg en film om hver af skolens linjer, hvor citater fra skolens elever sammen med billeder fra livet på skolen gav et indblik i skolen.
Østerskov Efterskole
Reklame for ny E-sportslinje
Østerskov Efterskole har oprettet en E-sportslinje, og det skulle da naturligvis laves reklame for på Facebook og Youtube, derfor lavede jeg denne film.
Forløbsfilm
For bedre at vise, hvad læringsrollespil er, har jeg lavet en række korte film, som præsenterer forskellige forløb på Østerskov Efterskole. Her er nogle eksempler på dem.
Layout
Min største erfaring med layout kommer fra fire måneder som redaktionssekretær på Fyns Amts Avis, hvor jeg var med til at sætte den daglige avis op. Men siden har jeg løbende skulle layoute forskellige ting, og jeg opdager, det er som at cykle, man glemmer det ikke.
Flyers for Østerskov Efterskole
Jeg har designet en række ting for Østerskov Efterskole, så som deres nye coverfoto til Facebook og en række flyers:
Første skandinav i rummet
En artikel omkring den første mand fra Skandinavien i rummet. Jeg er ret tilfreds med det enkle greb med rumraketten, der ligesom dominere det hele.
Din Side
Din side var Fyns Amts Avis’ nye satsning. Det var bagsiden på avisen, og den skulle består udelukkende af indhold fra læserne. Hver dag havde et nyt tema, såsom dagens billede eller dagens tegning. Det vil sige fra dag til dag var intet ens. Desuden bestod den af en masse forskellige enkelt elementer. Det var noget af en mundfuld, men jeg fik ros, for min håndtering af opgaven.
Legat flyer for Lernmark Horsens
Da jeg begyndte på Learnmark Horsens, havde de lige fået et nyt legat, som de studerende skulle informeres om. Derfor fik jeg til opgave at designe en flyer om dette. Jeg er selv ret glad for resultatet.