2007

Oplevelsen
Jeg kan faktisk ikke huske ret meget fra Fastaval 2007 udover enkelte men ret store ting. Først og fremmest selvfølgelig mit eget Hotel Commodore, som var en gigant indsats, jeg kan ikke huske det, men mener det fyldte over 100 sider. Det bestod vist også af godt 30 roller på flere sider, ind til flere separate små bord scenarier og et hovedlive scenarie. Det var også dets svaghed, der var alt for mange roller, og det trak slet ikke nok folk. Derfor kom det heller ikke helt op og køre, fordi der manglede både spillere men især NPC’er som også kunne agere GMs. Det fortjener stadig et godt rerun og jeg overvejer stadig at skrive det om til et undervisnings scenarie, hvor elever kan få lov til at lege journalister i en krigszone. Jeg synes stadig det var en god blanding af bordrollespil og live.

Den anden store oplevelse var under spiloplevelser, så den kommer der. Ellers er der ikke ret meget andet der står frem, udover en masse hyggen i cafeen og at jeg tog en helvedes masse billeder, fordi jeg lige havde fået kamera. Nå ja og jeg spillede Clay-o-rama. Det er rigtigt, det var sjovt. Jeg lavede en dræber toast.

Ah en sidste ting, jeg kan se, det var året for det store forfatter kompendium. Det var faktisk en god værktøjskasse for især os nye. Det her jeg stadig liggende et sted og hiver frem af og til.

Spiloplevelser:
De sorte høge: Som GM: Et egentligt hæderligt scenarie stærkt påvirket af, at forfatteren ikke kunne beslutte sig for, hvad scenariet skulle være. Ved spil start kunne man vælge enten at spille et scenarie der fulgte sortelvernes angreb eller landsbysboernes reaktion. Så faktisk to scenarier i et, og to meget forskellige. Desuden føltes landsbybeboernes del meget som noget der blevet klistret på i sidste øjeblik. Vi fik bakset en hæderlig oplevelse ud af det, men det var ikke let. Det kunne godt trænge til en rewrite, hvor man enten skar landsbysdelen helt ud, eller ordentligt integrerede den, så man evt. klippede frem og tilbage, og fik lov til at opleve, hvad elevers hærgen førte med sig.

Memoratoriet: Det rare sted: Som spiller: Hold da op det her scenarie rykkede mig rundt på gulvet, og på en lidt anden måde end de fleste andre. Min første oplevelse med det, var da jeg stod og snakkede med Morten Greis da spillerne kom tilbage fra det og overfaldte og omfavnede ham og begejstret snakkede i munden på hinanden omkring oplevelsen. Jeg tænkte, som så tit: wow det ville jeg gerne prøve, men jeg havde ikke tilmeldt mig det, og jeg skulle være GM ved anden opsætning. Og så blev jeg lidt spoliet, i og med jeg efterfølgende så rummet med alle de færdige ord på væggende. Så jeg regnede med, at det skulle på listen over ting, jeg ikke fik prøvet.

Men heldet var med mig, da jeg skulle spille Zombies.dk dukkede der ikke nok op, til at mit hold kunne køre, så da det blev aflyst tænkte jeg: jamen så prøver jeg den der reservekø. Jeg var knap nok nået derned før nogen spurgte efter spillere til Memoratoriet, jeg sprang til. Og godt jeg gjorde det, fordi det var også en af mine bedste rollespilsoplevelser. For det første var det fedt at sidde lidt for sig selv, og observere andre spille sindssygt godt. Jeg vil glædeligt fortælle om den historie, der opstod i mit hoved, men det fylder for meget, nok at sige, at det scenarie var godt og formåede at påvirke mig selvom jeg var forberedt på det.

Det burde jeg have spillet:
Auto de fe: Jeg tror det er det første scenarie jeg læste. Jeg er ikke sikker, jeg kan bare huske, at jeg fik det anbefalet. Føles smukt, det ville jeg gerne have spillet.

Tvivl: Et af de få jeep scenarier, hvor jeg tænker: ja det kunne jeg måske godt holde til at spille.