Mine Fastaval erindringer – 2006

2006

Oplevelsen
Hvis jeg kunne, ville jeg omtale dette som min første Fastaval, og på mange måder var den også det. De to første var jeg stadig for meget grebet af min forvirring over min plads i gruppen fra Fyn. Dette var første gang jeg var afsted alene, dette var året for mit første scenarie. Det var her jeg lærte at kende flere af dem, jeg stadig betragter som mine Fastaval venner. Det var her jeg opdagede hele scenarieforfatterkulturen og blev hooked på den.

Fastaval 2006 startede for mig allerede kort efter 2005, da jeg besluttede mig for at skrive et scenarie, det kan da ikke være svært vel? Da jeg indså hele udvælgelsesprocessen med synopser og det hele, begyndte jeg for første gang, for alvor, at forstå alvoren og styrken bag Fastaval. For første gang indså jeg, at jeg vist skulle have været lidt mere ærefrygt.

Men fuck det, jeg ville skrive et scenarie, og jeg kom igennem “nåleøjet” med Shadyvill, et scenarie jeg stadig er ret stolt af, om hvordan både det ekstreme onde men også det ekstreme gode kan være ret skræmmende. Tilfældigvis var jeg på praktik i København på det tidspunkt, så jeg kunne faktisk komme med til forfatter møderne. Det var fedt at opleve den kreative udvekslings der var der. Jeg var så solgt.

Men også her jeg fik min mangeårige kæphest mod Fastavals tendens til indspisthed, (jeg ved ikke om den er blevet bedre, eller jeg blot ikke oplever den, fordi jeg er en del af spillet nu.) Jeg havde opdaget RPG-forum og så nogen skrev der inde om, at de manglede spilledere. Smart tænkte jeg, så dem som mangler, får det af vide, så de kan prøve at finde folk. Siden jeg ikke har hørt noget, har jeg nok ikke fået ret mange tilmeldinger. Hop til Fastaval: “Hey Simon tillykke dit scenarie har fået 3. flest tilmeldinger! Bare ærgerligt du kun har tre GM’er” Ja det er det sgu, kunne nogen ikke have fortalt mig det, så kunne jeg have prøvet at finde nogle flere, eller kørt det selv, hvilket jeg havde valgt fra! Det er dumt, men jeg kan stadig blive harm over det. Nå nok surmulen, heldigvis er vi kommet langt på dette punkt siden.

Selve Fastaval var nu trods alt en stor oplevelse, scenariet gik godt, selvom jeg var sted alene, havde jeg det meste af tiden folk at snakke med og jeg blev for alvor junkie af det selvtillidsboost det er at skrive til Fastaval.

Jeg husker det som, at jeg brugte de fleste af mine blokke med “Leg Med Labich” men det var vist kun to. Et skide godt tiltag, som brætspil cafeen burde bringe tilbage: Man meldte sig til, uden at vide, hvad man skulle spille, og så fandt og forklarede Labich et ukendt spil for en. Det var sådan jeg lærte flere af mine yndlingsspil at kende, og jeg savner det.

Banketten husker jeg for, at jeg havde nerver på, selvom jeg ikke var nomineret, hvilket var træls. Men også på, at jeg igen sad ved et tilfældigt bord, og hyggede mig. Det var her traditionen opstod med aldrig at anmode om et bestemt bord, da jeg kunne lide lottoen i det. Plus jeg ved ikke rigtigt hvem, jeg skulle skrive.

Spiloplevelser:
Se nu havde jeg jo været lidt med bag scenerne i år, så jeg vidste lidt mere, hvad der gemte sig bag foromtalerne, med det resultat at jeg fik meldt mig til nogle gode scenarier og knap så meget gik og tænkte: øv det ville jeg gerne have spillet.

Badehotellet: Som Spiller: Et godt sjovt scenarie, måske lidt for langt til at holde det kørende. Blev dog ødelagt af at vores hovedperson kørte nej spil. Alle vores andre oplæg til komedie blev skudt ned af ham, ved at han afviste og lukkede konflikten, ret frustrerende. Men jeg havde det sjovt som Finsk kok, der blandt andet kom til at koge suppe på hotellets puddel og dermed dræbte en del plotpunkter. ups.

Dobbelt A: Som GM: Med alt den hype som 9000 Beton fik året før, så ville jeg spille 2‘eren Dobbelt A, så jeg meldte mig som spiller, men skrev, hvis I mangler GM’er kan jeg også det. Så jeg blev GM, så lærte jeg også det. Det var sjovt nok, noget skræmmende at skulle instruere folk til at freestyle rappe. Men jeg synes det gik ok, trods alt.

Guernica: Som spiller: Ah dette står stadig som en af mine bedste rollespils oplevelser, hvilket jeg vist også fik sagt i mere eller mindre beruset tilstand en del gange til stakkels Klaus, jeg beklager. Men kæft det var fedt, jeg havde rollen som en af de to semi GM’er birolle styrende. Og vi havde bare nogle gode spillere, kan kun huske Maya Krone, men de to andre var vist på lignende niveau. Åh det var smukt! Det var min første oplevelse af, hvad et Fastaval scenarie virkelig kan.

Det burde jeg have spillet:

Nantonaku Manga: Det minder jo lidt om Bamsers mod, så ville gerne have prøvet det som spiller. Men jeg husker det, som at jeg ikke helt trude. Første tilfælde af: Det er jeg nok ikke god nok til.

Jisei: Det lyder bare så smukt og enkelt.

4 thoughts on “Mine Fastaval erindringer – 2006

  1. johsbusted

    Wow er Jisei fra det år?
    Jeg troede der ældre og fra før jeg skrev scenarier.

    Dobbel A er mit 5. scenarie og mit 3. fastavalscenarie, men i modsætning til 9000 Beton så skrev jeg ikke særlig meget af det. Fandt på biljagt fortælletekanikken sammen med René over telefonen og skrev “I Gud og Helvede” som den mærkelige rap-scene hed.

    Jeg holder stadigvæk utrolig meget af den scene, måske fordi den er så uspillelig 😀

    Svar
  2. Simon James Pettitt

    Nå det er dig som skrev den? Ja den er svær men også dejlig mystisk og vi fik bygget en fed stemning op med lige dele rap og okkultisme. De unge gutter jeg havde fik faktisk rappet ret godt. Kan ikke huske om de stod i scenen eller om de faktisk selv fik skabt en omkvæd aller: “Slangen er på vej! Slangen er på vej” mellem hvert vers. Så for os virkede den.

    Svar
  3. Thais Munk

    Lige en hurtigt kommentar om Jinsei: Det var et rerun det år. Det var jo dengang Fastaval havde reruns… 🙂

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.