Mine Fastaval erindringer – 2004

Ja det er efterhånden et par år siden, at det var in at skrive sine Fastaval erindringer, vi kan bare sige at jeg er retro. Men grunden er faktisk, at jeg også dengang overvejede at skrive mine erindringer, men det føltes som når One Direction udgiver deres biografi, de har ikke været fremme længe nok til sådan en.

Sådan havde jeg det også, når jeg læste de andres mangeårige historie, så var det helt forkert, at tilføje mine få år til samlingen. Men i går aftes lå mig og kæresten og snakkede generelt om fortiden, og en af de ting der slog mig, var hvor lidt af mine første Fastavaller jeg kan huske. Så for min egen skyld, vil jeg fortælle dem nu.

Man kan måske retfærdiggøre, at det måske har en smule interesse at læse, hvordan en nytilkommen til Fastaval har oplevet connen, en slags studie af nyere historie. Eller noget. Pointen er at nu gør jeg det.

Siden er jeg også kommet i tanke om, at i år var min tiende Fastaval, så lad os også sige, at dette er for at fejre det.

2004

Oplevelsen
Som sagt, jeg husker ikke meget fra det år, og jeg blander tit oplevelserne fra 2004 og 2005 fem sammen, fordi de minder meget om hinanden. Det jeg nu til dags mest husker det på, er mindet om, hvor let jeg tog Fastaval. Når jeg læser, hvordan andre tog en spilleder tjans med ærefrygt og først efter mange år som Fastavalgænger turde skrive et scenarie, kom jeg til connen med ingen forståelse for, hvor meget ærefrygt jeg burde føle, jeg tror jeg sammenlignede det med de mere amatøragtige ting, jeg havde prøvet med ungdomsskolen på Fyn. Programmets look det år, giver også et mere afslappet udtryk af sådan en, “hov vi kom til at lave en con stemning.”

Så da de på et tidspunkt skrev ud, at hjælp vi mangler spilledere, tænkte jeg, det var da synd for dem, jeg må hellere hjælpe. Jeg havde allerede sat mig som GM på de fleste af mine ting, så jeg skrev raskvæk og sagde, sæt mig bare på som GM til resten!

Jeg tog til connen med mine rollespilsvenner fra Fyn, som jeg dengang troede var seje, men som set i bakspejlet var vi nogle tabere, selv blandt rollerespillere, sådan lidt asociale. Vi havde ikke bestilt mad, men købt dårlige færdiglavede pastaretter og lavede dem på et trangia sæt, oh god! I shudder. Dette og det næste er også grunden til, at jeg ikke har skrevet mine fasta minder før, synes bare det er så flovt.

Den største pinlighed, og her må jeg jo hellere gå til bekendelse og undskylde: Jeg var en del af pizza banketten, og jeg tror især det var mit bord og mine venner (og mig suk) der sad og råbte på bryster til dem, som filmede inde ved den rigtige banket. (Noget som flere andres erindringer nævner som en ret ubehagelig oplevelse.) Så kære venner: jeg undskylder, jeg undskylder dybt.

En god ting kom der dog ud af den Fastaval, altså udover at jeg allerede var hooked: jeg fik endelig klippet mit alt mit lange fe hår af. Det var på tide. Nå spiloplevelser: Som et lille twist, har jeg også en kategori som hedder: ting jeg burde have spillet. Altså sidenhen store scenarier, som jeg fortryder, at jeg ikke fik spillet dengang, men jeg vidste bare ikke, at, det var dem der var gode, jo. Sådan er det at komme ude fra. Fastaval kan til tider være meget indforstået

Scenarier jeg tilmeldte mig og i nogle tilfælde spillede

Operation Jötunheimr: Som GM: min første GM oplevelse med helt fremmede, det gik ok, vi fik da en del aktion på. Men blev meget provokeret af den unge heavy metal fyr, som blev ved med at rejse sig op og rollespille. Kunne vi ikke bare sætte os ned og spille rollespil om bordet, ih altså! Jeg har lært et og andet siden.

Ciudad Juarez: Som GM: Som det første hold var alle mine spillere ret unge, det undrede jeg mig lidt over, men okay da. Det var meningen der skulle være en masse intrige imellem spillerne, men det kunne hverken de eller jeg finder ud af, så vi satte fokus på mysteriet og fik løst det.

Lige ud ad landevejen: Som GM: For tredje gang gik jeg ind i spillokalet og vupti unge mennesker, ikke en eneste gang fik jeg lov til at spillede folk på bare nogenlunde min egen alder. Ja det nye system har sine problemer, men det er bedre end dengang, hvor det føltes som om, at nye GM’er fik de yngste spillere. Nå nok om det, scenariet er faktisk et ret godt take, på at prøve at lave noget metaspil og god humor omkring rollespil. Men vores spiller fangede ikke rigtigt præmissen på noget tidspunkt. (Nå ja der var to GM’er) Men vi fik det da ændret, så de havde en sjov oplevelse.

Glasøjne: Skulle jeg havde GM’et, men det år var der to spilstarts tidspunkter om formiddagen, jeg havde meldt mig som GM til den sene, men var blevet sat til den tidlige, hvilket jeg ikke havde spottet. Så det gik jeg desværre glip af. Det er ellers en lille overset perle, som jeg tror man kunne få meget sjov ud af.

The Sweet Smell of Red Herring: Som GM: Et rerun som lød sjovt, men var af den gamle skole, altså utroligt systemtungt og så endda med et system jeg aldrig havde hørt om. Jeg valgte at trække mig ud dagen inden.

Der Lanterne – Meeting in Berlin: Birolle: Jeg blev sådan lidt ud af det blå hevet ind som NPC til det, og havde en sjov aften med at lege Stasi. Desværre glemte jeg min fine russiske kaptajn jakke efter spillet, den savner jeg stadig. Nogen der har set den?

Det år var der ikke rigtigt nogen ting, som jeg nu sidder og tænker, det burde jeg have spillet.

2 thoughts on “Mine Fastaval erindringer – 2004

  1. Kristian

    Så’ der nostalgi og no worries, jeg kan heller ikke skelne mellem mine tidlige(re) ‘valler.

    Jeg husker Ciudad som en ret forfærdeligt investigation-scenarie, hvor vi kørte helt fast og/eller gjorde det “forkert”. Tilgengæld spillede jeg det sammen med mine venner Thor og Martin, og en uforvarende Daniel Benjamin, der så lidt skræmt ud, da vi efter to minutter gik helt overdrevet hårdt til hinanden.

    Og Der Lanterne formodentlig sidste gang jeg spillede live. Det var ellers et fint scenarie, som jeg husker det, og jeg slap ud af Østberlin med en masse (falske?) dollars.

    Svar
  2. Simon James Pettitt

    Nej jeg husker det heller ikke som synderligt godt. Men vi havde det sjovt med at opklare mysteriet.

    Sjovt så tror jeg måske godt, jeg kan huske dig. Så har vi spillet sammen en gang. Du skulle tage at give live en chance mere 😉

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.