Så fortsætter vi den hyggelige historie om tre smp mus, denne gang lidt mørkere.
Del 1

Det viste sig at den udsultede pigemus, Lis, som sidste spilgang sluttede med, kom fra industribyen Copperwood med besked om at en frygtelig hungersnød hærgede i byen, da der midt i vinteren var gået råd i deres forråd. Selvom vejret var slået om til en kraftig forårsstorm ville Lis af sted med det samme. Det lykkedes gruppen at overtale hende til at vente en dag mod lovning om at de ville drage med hende og hjælpe hendes by, en klog beslutning der dog senere fik negativ betydning. Med stormen overstået drog de af sted og jeg lod i et twist spillerne møde deres første vildedyr: en sulten krage forsøgte at stjæle nogle af de forsyninger de havde med fra Shaleborrow. Den slap væk med kun nogle enkelte dages forsyninger.

Da gruppen ankom til Copperwood var tingene langt værre end først antaget. En ildevarslende tavshed mødte de fire mus og en lugt af død stod i deres næsebor. Indenfor fandt de flere døde mus, tragisk nok heriblandt Lises mor. Knust beskyldte Lis patruljen for hendes død fordi de overtalte hende til at vente en dag, en situation der især ramte Walnut da denne under rejsen havde forført Lis. Men gruppen kastede sig over den ernorme opgave at få byen på rette fod. Det var en hård omgang især for gruppens leder Angus, der af ren og skær stædighed endte med at tilbringe hele natten ved det store ligbål der blev skabt uden for byen for hurtigt at komme af med de mange omkomne, de andre kunne ikke overtale ham til at tage et hvil og han pådrog sig en del svækkelse.

Med byen lidt på benene kastede de sig ud i at sikre mad fremover. Og så skete der en ting som skulle blive et fast kendetegn for kampagnen: Når det virkelig gjaldt, slog Jeanette ufatteligt godt. Med et usandsynligt godt rul fandt hendes karakter Ional frem til en skjult lund med spiseligt bark, så byen fik mad nok til planterne var kommet ordenligt frem. Med hungersnøden nogenlunde under kontrol kastede den nysgerrig Angus sig over at finde forklaringen bag. Spilgangen sluttede med endnu en clifhanger: de fandt et hul over byens lager, der havde lukket vand og dermed råd ind i forrådet. Men det var ikke et hul lavet af sultne vilde dur men af redskaber, nogen havde bevidst ødelagt forrådet.