Kunsten at erstatte en spilleder

Dette startede faktisk som en kommentar til en af Morten G’s blogs om spillederen. Men den endte med at være lidt langt, så jeg har opgraderet den til et blog indlæg i stedet.
Her er så mine tanker om hele spiller og spillederløs debatten der kører lige nu.

Mine to sidste scenarier, og nok også det næste jeg laver, er spillerløse. Dog er SystemPerfekt et live så det tæller vel ikke helt? Både til Ønskeøen og SystemPerfekt hører der en arrangørtekst, der skal læse af en inden spilstart.

Dette kan gøres af en som ikke skal spille det, men også af en anden spiller, hvilket jeg ved det er blevet gjort uden for conmiljøet. På den måde kan man vel betragte det, som jeg kalder en arrangør, som en meget begrænset udgave af spilleren. De opgaver arrangøren har passer nemlig med nogle af de ting, der bliver opridset i Mortens spillederdebat.

Det jeg kalder arrangøren skal sætte lokalet op, skaffe de rekvisitter som scenarierne kræver, samt starte scenariet. Dette inkluderer introducere scenariet til spillerne, (som dog helst har læst noget tekst inden) ”rolle” fordeling og opvarmning. Alt sammen opgaver som en spilleder normalt ville varetage.

Pointen er, at der er en forskel mellem min arrangør og det som Morten betegner som en spiller, der har læst scenariet inden spilstart, og påtager sig spillederrollen i starten af scenariet men ikke efter scenariet er gået i gang, i og med min arrangør ikke behøver være spiller bagefter (men kan godt), det betyder også, at det jeg kalder en arrangør kan starte ind til flere grupper op og så ikke deltage i selve scenariet (hvilket er det jeg gjorde på Ønskeøen.)
Så opstarten, skabelsen af tilliden til scenariet og det sociale har jeg altså erstattet af en arrangør.

In game er det forskelligt, Ønskeøen havde roterende spilleder og SystemPerfekt har ingen spilleder, igen fordi det er et live.

Jeg er ikke kun stoppet ved at fjerne spillederen, jeg har sku også fjernet rollerne. Så der er snart ikke meget tilbage. Hvis alt går vel, har jeg også fjernet arrangørrollen til mit næste scenarie, så det bliver hurtigere og hurtigere at skrive mine scenarier ikke?

Nej jeg har opdaget, at hver gang jeg tager noget ud, erstatter jeg det (ofte uden helt at opdage det) med noget andet. Mine to sidste scenarier har været meget opsætnings og rekvisit tunge, og jeg opdagede at netop, det giver de ting tilbage, som jeg har taget ud, blot i en ny form.

Det er sådan set det jeg synes der er spændende ved at skrive den slags scenarier. Jeg fjerner nogle af de ting, man egentlig tror, scenarier ikke kan klare sig uden. Men øvelsen består så i at erstatte dem med noget, der kan udfylde deres funktion. Ikke nødvendigvis forbedrer den, men give en anden spiloplevelse, hvor fokus er flyttet nye steder hen.

Det er for eksempel en ret anderledes spiloplevelse at spille en rolle, der består af en bamse, end en velskrevet gennemarbejdet, men relativt fastlagt rolle, hvilket var det jeg gjorde i Ønskeøen.

Ligeledes er det en anden oplevelse, at det er et fravær af informationer i samarbejde med nogle umenneskeliggørende rammer, der skaber historien, i stedet for den traditionelle velskrevne scenarie historie.

Det var mine tanker for denne gang.

One thought on “Kunsten at erstatte en spilleder

  1. Pingback: Det er mit rollespil! Alt det som spilleder ejer. « Stemmen fra ådalen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.