Kategoriarkiv: Spillerberetning

En historie fra Ønskeøen

Det er endlig lykkes mig at få et referart af en af spiltestene af Ønskeøen. Dette er fra Simon Steen Hansen, som også er forfatter på fastaval. Han var med i spiltesten på Hyggecon.
Det er en hel anden historie end jeg nogen sinde kunne forestille mig ville opstå ud fradet scenarie (Jeg havde aldrigt troet at en så barnlig historie kunne opstå, men jeg må jo vedgive at jeg haroverlagt alt magt til spillerne, så jeg klager ikke).
Det viser jo kun at scenariets mål lykkedes, at spillere skabte deres egen historie.
Jeg hører dog at der var nogle problemer og uenigheder, som mest kom af, at det var en spiltest udgave de havde. Disse problemer skulle have været løst til Fastaval.
Så jeg synes at når det lykkedes spillere at skabe såden en historie på spiltest scenariet, hvad kan der så ikke ske med det færdige? jeg glæder mig i hvertfald til at hører de historier folk skaber.

I prologen prøvede de onde at få fat i kufferten fra de gode. De slog dværgen ihjel, men satyren slap bort væk med kufferten og løb tilbage til feerne med den.

I den første scene fandt vi ud af, at der var et magisk spejl i kufferten der kunne trylle slik og mad frem til feerne. Men hvis de onde fik fat på det, ville alle der så i det selv blive onde, To af os spillede børn til fest hos feerne, og de to børn var mest dem der var i fokus, selvom vi alle sammen var på Ønskeøen (vist nok). De onde fra prologen narrede børnene og stjal spejlet.

I næste scene fik vi satyren og to vingummibamsejægere til at vise os vej til fedronningen, fordi vi ville hjælpe med at få spejlet tilbage. Hun fortalte os, at øens onde troldmand kun kunne bruge spejlet, hvis han kendte trylleremsen. Den eneste der kendte tryllerosen var en magisk blomst der voksede et sted bag syv bjerge og syv floder. Og den ville kun synge trylleremsen til den, hvis hjerte var rent. Vi kunne også bruge trylleremsen til at gøre alle de onde gode. Men hvad vi ikke vidste, var at fedronningens bror i virkeligheden var den onde troldmand, og han havet sneget sig ind i hendes hytte og hørt det hele.

I tredje del betalte vi goblinen fra prologen til at vise os vej over de syv bjerge og syv floder, og vi fandt også rosen. Men på vej tilbage over floderne kom den onde pirat Jack i sit flyvende skib, Han kidnappede en af drengene, mens de andre slap væk med rosen.

I fjerde del var drengen nu slave på skibet og skulle være pirat, men han drak piraterne fulde, og sneg sig ned i skatkammeret, hvor han fandt spejlet og en krone. Når man tog kronen på bestemte man over alle på ønskeøen, og drengen fik piraterne til at hoppe op og ned, og derefter flyve hen og hente hans venner. Sammen fløj de tilbage til fedronningen. Men der var et problem, for når man først havde fået kronen på, kunne man aldrig forlade ønskeøen.

Fjerde del sluttede med at de stod foran fedronningens hytte og opdagede, at de var omringet af en hær af øens onde væsner. Den onde troldmand kom ud af huset, men fedronningen råbte til dem, at de skulle stikke håndenned i spejlet. En af drengene trak et sværd op af spejlet og afvæbnede den onde troldmand efter en frygtelig duel. De viste den onde troldmand spejlet og sagde trylleremsen, og så blev han god. Han hjalp dem med at få kronen af den anden dreng, så de nu alle sammen kunne vende hjem, efter de først havde danset hele natten med alle væsnerne på ønskeøen til en mægtig fest. De dansede lige til den lyse morgen, og så hørte en anden congænger dem råbe, og åbende døren til klasselokalet!
Af Simon Steen Hansen

Se det er et rigtigt eventyr
Simon J P

Spillerberetning fra The Guardian – Phil Harvey

Spillet af: Mikkel Brunberg

Nick Moore vækker den vestlige verden
Mens en engelsk journalists forsvinden sender hele den europæiske presse til Beirut raser
den libanesiske borgerkrig på 11. år. 150.000 sønner, døtre, fædre og mødre har måttet
lade livet i en for mange uforståelig heksekedel.
Universitet Sønderbombet. Universitetets engelskprofessor overlevede med nød og næppe et
granatangreb fra en milits, der lagde Beiruts universitet i ruiner. Deres udsendte har talt
med denne mand, der før underviste i engelsk på universitetet, men nu arbejder med
forhåndenværende arbejde på vores hotel for at skaffe mad og tøj til sine koner og sine 10
børn.
Hans ældste søn Shamal er 17 år gammel. Han er kommet hjem for få måneder siden efter han
blev kidnappet sammen med fire kammerater for at blive indrulleret i en lokal milits der
den dag han blev taget havde tgennet omkring 200 brødre og sønner i alderen 6 til 23 sammen for at forvandle
dem til soldater der gjorde livet usikkert for deres egen familie i Beirut. SHamal var altså vidne til omkring 200 kidnapninger
på en enkelt dag ei en enklt milits. Mens venstens grippe flokkes om ådslet nick mooore forbløder libanons sønner og døter i alt ubemærkethed.
I forhold til os journalister har libanons sønner intet valg, ingen sommerferie ved riveearaen, ingen hjemrejser til gode gamle england på første klasse.
Libenasenere må lide i alt stilhed, og vores opmærksomhed rækker kun til at sælge dem de våben de skal bruge
og komme rendende når en af vores egne har brændt nallerne.
VI har som den rigeste del af verden, som udbytterne der sidder på verdens produktionsapperart
en mulighed for og en forpligtelse til at stoppe denne krig.
Shamal skal giftes om 2 uger med en pige der bor i den anden ende af Beirut,
som han ikke kan komme til at se fordi de er adskilt af skyttegravskampe.
 De bliver gift på hver deres side in absentia. Shamal og hele hans familie beder til at
det bliver et smukt bryllup, som kan fuldbyrdes hvis freden en dag vender tilbage til
Libanon, men han onkel og to tanter kommer aldrig til at opleve det. De har, sammen med
mange af hans venner og naboer, været forsvundet i flere år.

Phil Haley, Jonathan Hook – TheGuardian

Spillerberetning fra The Observer – Tania Clark

Spillet af: Jhez Salin

In A Slow-Burning Hell

By Tania Clarke

Burning for too many years, burned out by the uncaring ignorance of the “civilized” world
I met Phil Hardin in the Hotel Commodore in Beirut. A charismatic man weary, tired and sick to the soul with the lack of care of his readers…

United yet parted

By Tania Clarke

My fiancée is the daughter of my fathers best friend. She lives on the other side. In 14 days, we will be married – but still living apart. The young man, still haunted by being abducted by the militzia and forced to serve as a soldier, having seen his friends torn apart by bullets, is smiling at the thought of his bride to be – but his eyes are shaded by the knowledge that they will not be able to spend their honeymoon together…
The fiancée came through the shadows of the night to be united with her beloved for just a few hours. Moving through a warzone, daring the hellish streets of warridden Beirut for a glimpse of her love.

Horrors litter the streets

By Tania Clarke

As we leave the hotel, taken down small alleys, an explosion rock the car. Behind the house of the family lie the broken bodies of two men, shot yesterday. The young man who is going to be married in 14 days, is slowly digging graves in the backyard to get the bodies into the ground, bodies that are already putrified and rotting after 2 days in the burning Libanese sun

Future for my children

By Tania Clarke

What is the future for my children, he asks. He was a teacher at the university until it was torn apart by a bomb. Now he works at the hotel, trying to keep his three wives and 11 children fed and clothed, and in relative safety. But what is the future of these children? Will they be able to learn to speak foreign languages, apart from the English he can teach them? Will any of the be able to get a college degree? Will they have a job? Will they even live to be grown, to have children of their own?

Hizbollah and the weapons

By Tania Clarke

Connection between Hizbollah and western country, weaponstrade?

What about Nick?

By Tania Clarke

Nick Moore disappeared. He was abducted from a car, his driver shot. And nobody knows what is his fate. But to some, his disappearance is what they wanted. Some, who live off tragedy and horror. Some like us… journalists, at least on the surface. Maggots, feeding of the bodies of the dead, to me…Was it the story behind the abduction?

__________________________
Diary:
Where is the story? Is it Nick, disappearing? Reckless, careless? Or is it the pain of the children? Or the weary tired journalist who is relentlessly trying to make an uncaring public listen to his stories? I don’t know.
___________________________

Spillerberetning fra The Observer – Ben Howarth

Ben Howarth (spillet af: Mikkel Justesen)

Begæring om fyring af Tania
jeg vil hermed bede om tilladelse til øjeblikkelig fritstilling af tania hun har nægtet at acceptere mit lederskab og hendes opsætsighed er blevet så voldsom at det voldsomt beskader avisens rygte og i endnu højere grad henes arbejde

(OVERSKRIFT)
PLO MILLITS NEDSLAGTER KVINDER OG BØRN!!
(Stort billede af glade soldater der jubler på en stak af kvinde og børne lig taget i musulini perspektiv)
militsens leder akawi (billedet) udtaler at de alligevel skulle dø så hvorfor ikke når der var et kamera tilstede
dette er blot den en af  de efterhånden mange gruperinger der af psykopater der er ved at slagte civiolbefolkningen i et tempo og med en ligegyldig effektivitet der ikke er set siden holocaust……..

Spillerberetninger fra The Independent – Stephen Lee, Sue Quinn og Peter Taylor

Det er meget forskelligt hvor meget den enkelte spiller nåde/valgte at skrive. På fastaval var dette specielt på grud af manglende computere.
Så her er en stak af korte klip fra flere for skellige spillere:

Stephen Lee (Spillet af: Piotr Duda-Dziewierz)

***SENDT*** 21:27

Skudveksling uden for Commodore Hotel.

De udenlandske journalister på hotellet har lige oplevet den væbnede konfikt på nærmeste hold, da vagterne på hotellet var involverede i en større skudveksling med ukendte kombettanter fra gaden….

Sue Quinn
(hun blev spillet af en af de fantastiske folk som sprang til i sidste øjeblik. Derfor har jeg desværre ikke hendes navn. Men du ved hvem du er mange mange tak for hjælpen, beklager jeg ikke har dit navn)

commodore hotel, interview under pressemøde med ministeren for interne affærer Ahmed Ben Ayan Riya.

Under et presse møde udtrykker ministeren sin overbevisning om at situationen i Libanon hovedsageligt er forårsaget at grupper der “på det nærmeste slås med sig selv”. Desuden forsikrer han om at det har højeste prioritet for ministeriet af finde den forsvundne journalist Nick Moore, men han udtalte ligeledes at der endnu ikke er nogle spor.Desuden at de ” bestræber sig på det yderste på at beskytte det udenlandske pressekorps”

Slutteligt forsikrer han om at de ligger i forhandlinger med de kristne militsgrupper om en indstilling af kamphandlingerne.Hvorledes det vil påvirke retsforfølgningen af de der menes at stå bag massakren i Hadasun vil ministeren ikke komme ind på

Sue Quinn, Independent

Peter Taylor
(Independent, hvade hele to spillere som sprang til pludseligt, igen jeg har ikke hans navn pinligt, men tak for indsatsen. De gjodre det begge godt.)

Dagbog:
få timer efter ankomst bliver hotel comodore beskudt. vagterne besvare ilden. kort tid eftrer mangler den ene vagt. vardette bevidst rettet mod os? nick blev jo bortført…

Spillerberetning fra The Independent – Craig Armstrong

Spilleren bag Craig gjodre noget interesant. Da han fandt ud af at alle var spærret inde på hotellet, blev han meta. Han begyndte at lave journalistik om journalisterne. og det kastede en interessant artikel af sig, den kan du læse her. Jeg synes personligt at det var noget af det mest interessante der blev lavet på hotellet. Og noget jeg næsten tror jeg vil bruge næste gang. Måske en hel avis eller film hold som skal lave noget om de andre journalister.

Jeg har desværre ikke navnet på Craigs spiller, men det kommer på så snart jeg ved det.

Ny Info: Craig blev spillet af: Jeppe Nybo Jørgensen

__________________________________

Krigens Hotel
Medie-karavanen kommer til byen: Når folkedrab bliver business…

Beirut, Juni 1988.
Et land i krig. I krig med sig selv. Bror skyder bror. Nabo bomber nabo. Men det er slet ikke nogen nyhed. Den egentlige nyhed er at den samlede verdenspresse er til stede. Og det skyldes hverken krigens gru eller de daglige menneskelige tragedier. Det skyldes ikke interesse for et fjernt land, eller dets folk. Det skyldes at den menneskelige tragedie har fået et navn: Nick Moore, brite og journalist.

Nick Moore, The Observers udsendte korrespondent, forsvandt nemlig for nyligt fra sit hotel i Beirut, angiveligvist bortført af bevæbnede mænd. Nick Moores skæbne er ikke det mindste forskellig fra de utallige mennesker der dagligt kloden rundt slås ihjel. I krig, konflikt eller slet og ret likviderede af deres egen stat – den stat der burde eksistere for netop at sikre sine borgeres liv. Blandt de døde er der også dagligt journalister dræbt i deres forsøg på at formidle den menneskelige katastrofe. Når Nicks historie adskiller sig er det fordi han er brite og ikke sudaneser, sri lankaner eller libaneser. Og fordi hans kolleger gjorde hans skæbne til historie.

Derfor sidder der nu 30 vesterlandske journalister strandet på et hotel i Beirut – Hotel Commodore, Krigens Hotel – det hotel som også husede Nick Moore. Alle forsøger de at berette fra krigen, at fortælle dens historier, men de havde ikke været hér, hvis ikke det havde været for Nick. Og fordi Nicks ansigt i den britiske tabloidpresse allerede har fået sig en stabil og voksende skare af gode anstændige britiske læsere, der på den ene side indbildsk ser sig som gennemsympatiske mennesker, men som samtidig uden blusel og med stor appetit kaster sig frådende ud i utilsløret væmmelsesfryd over krigens rædsler. Og dét er lig et større oplag – noget som enhver selvrespekterende redaktør snart får oversat til udsending af korrespondenter til konfliktens epicenter. Hvorfor …..

_______________________________
Desværre nåde Craig aldrig at skrive de mange portrætter han faktiske havde skaffet stof til. Jeg vil prøve at få ham til at skrive dem, fordi jeg forstod det til at det var ret fedt. Men vi må se. Mens jeg skriver dette bliver jeg helt i tvivl om det overhoved var ham der lavede portrætter. Men faktum er at artiklen er et godt indblik i stemning på hotellet og hele historien bag, han har virkelig lavet nogle gode reflektioner.

Spillerberetning fra Daily Mail – Habib Assaad

Habib blev spillet af: Anders van Amerongen.

Ps: glemte, Joanna blev spillet af: Julie Elsa Cathrine Streit

______________________________________

Habibs dagbog:

Jeg var ude i byen i dag.
man bliver lidt foundret over nogle af de mennesker, der bliver sendt ud.
de fleste virker som om de aldrig har været uden for Vesten før!?

af dem jeg var ude med var en meget idealistisk reporter fra the guardien, som ikke helt havde nogle realitetsfornemmelse.

Lisa nævnte Douglas, og der er også talt om at vi “skal vælge” en ny leder. som om nogen ville kunne erstatte ham!

jeg ved ikke om jeg burde gøre det samme som Sue og bare stikke af og starte på en frisk. Men jeg bliver hængende. vil ikke være en forrædder som hende.

___________________________________

Libanon i borgerkrig

En raportage fra den krigshærgede hovedstad Libanon.

En raporter fra Daily Mail har været ude og besøge en familie i Beirut.
Man mærker straks på stemningen i Beirut at det er et land i krise.
Folk er bage for at gå på gaden, og beskriver det som en religøs betinget borgerkrig.
De forskellige melitser er ud over de daglige drab på civile også begyndt at tage børn helt ned til 6-årsalderen som gidsler, for at kunne rekrutere til deres

Vi var ude og snakke med den 17-årige Shamal, der ønsker at være anonym, men som har været heldig at undslippe en sådan gidseltagen.
“Vi var ca.200 drenge i alderen 6-19 år, som var blevet taget til fange samme dag”

(Billede af familie med Shamal og Shamal fremhævet alene)

De bliver nødt til at grave ligene i gaderne ned selv, hvis de skal slippe for lugten.

(billede af lig)

Turen til og fra den stakkels familie var heller ikke nogen søndagsudflugt.
Vi havde kørt lidt tid, og så ekploderede en bil i nærheden.
På vej hjem blev vi nær ramt af en mand, som blev kastet ud fra en bygning. Der er ingen måde at vide om alle de, der er omkommet og om de er ukyldige, men det er grimt hernede.

____________________________________

REgeringen væltet – Hizbollah har overtaget magten.

På Hotel Commadorer, hvor vendenspressen de sidste dage har været samlet, er det netop blevet offentligtgjort at bydelen er ovetaget af Hizbollah, samt at de har væltet den siddende regering.
der er endnu ikke kommet forlydender fra andre dele af verden og vi har været afskåtret fra omverdenen.
kampene er endnu ikke holdt op i kampene, men Hizbollah har allerede erklæret sig som vindere.

vi venter på at der kommer nogle offentlige erklæringer, og at landet bliver stabilt nok til at grænserne bliver åbnet og at vi kan slippe ud.

jeg har været i mange krigsområder, men aldrig oplevet noget lignende.

(billeder af Hizbollah-soldater, der løber ind på Hotel Commodorer)

__________________________________

Spillerberetning fra Daliy Mail – Joanna Johnston

The Daily Mail fik et eksklusivt interview!

Nyt fra Libanons Kaos:

”Stadig intet spor af britiske Nick More”.

Situationen optrappes i Libanon. Alle udlændinge opfordres nu til at forlade landet. Læs om den nyeste optrapning, håbet svinder for Nick More.

Det Libanesiske kommunikations ministerium udtaler at de frygter for mr. Mores liv, men forsøger at finde ham inden der sker yderligere kamphandlinger. ”Vi har endnu ikke modtaget krav fra Mr. Mores bortførere, men politiet arbejder for at redde ham inden han f.eks. bliver flyttet ud af byen. For at forhindre dette, har vi sat vejspærringer op.” I en direkte besked til det britiske folk udtaler minister Josef Muhasan: ”Vores folkevalgte regering vil ikke underlægge os terroristers krav, men vi forsøger med alle midler at overtale oprørerne til at nedlægge deres våben. Nu opfordrer vi alle ambassadører om at forlade landet, da vi ikke kan forudse resultatet af vores næste offensiv mod terroristerne”.

Spillerberetning fra Daily Mail – Liza Chasin

Jeg fik en mail fra spilleren bag Liza Chasin – så derfor bringer jeg hendes oplevelser sammen med mailen. Det er den slags mails vi forfattere lever for.
Liza Chasen blev spillet konpetent af: Kathrine Hedegaard
Jeg er iøvrigt blevet bedt om at videre bringe, at den lidt sløsede dagbogstekst nr. 2 er sådan fordi hun spillede fuld på det tidspunkt, og det har stærkt påvirket hendes skrift.
Her er først Hendes dagbog:

Dagbog.

Var ude med Joanna i dag. Vi tog en chance og tog to kvinder alene ud med ejeren af hotellets fætter ud, og sikke en tur. Det endte med noget af en artikel, ” Muslimske militser forhindrer bankdirektørs flugt”, fantastisk, et rent scoop, men sikke en oplevelse… Da jeg så alle de døde mænd ligge der var det som om jeg så Duncan om og om igen. Jeg havde lyst til at skrige, styrte tilbage og hente så mange af dem med mig, men Joanna skreg og løb, og jeg var lige så bange, og kunne ikke gøre andet end et løbe med. Da flyet så eksplodere bag mig…

Kan ikke skrive mere nu. Der er mennesker omkring mig. Habib er her. Farvel.

Hizbollah har taget landet. De skød vagterne. Påstod at regeringen er væltet. Personalet hjuplede med dem, og jeg havde for første gang i lang til lyst til at drikke hjernen ud –for alvor. Så nu sidder jeg her, stuiv som dagen er lang, og staver alligevel bedre end befolkningen taler. Hurra for mig. Jeg kommer måske til at rådne op her. Højst sandsygeligvist. Som Hizebollahs personlige mediehjul, kun holdt i live for at fortælle verden hvad de synes de skal vide. Hizbollah er sgu verdens største medieluder! Så er det sagt! De holder os kun i live fordi vi er presse! Hvis vi prøver på at komme væk skyder de os højt sansygeligvis. Det er billigere med et par pistolskud end et fly til england. God save the queen –and god save us!
______________________________

Muslimske militser forhindrer bankdirektørs flugt

På en forladt flyveplads i Beirut, Libanon, blev en Abdul Mohammed, bankdirektøren for City Bank of Beirut, fatalt forhindret i sin flugt da to muslimske militser ankom.

Lederen af den ene milits brugte tilstedeværelsen af de kvindelige udsendte fra Daily Mail International Team som en lejlighed til at komme med en officiel erklæring, og selv da den modsatte milits begyndte at beskyde hans egen, samt den flygtende, hans sekretær, pilot og andre, så forsætte hans såkaldte ’pressemøde’: ”Jeg erklærer hermed at de er anholdt for landsforræderi. De forsøgte at flytte og flygte med pengene fra en af Beiruts nationalbanker.” (Journalisterne kan ikke garantere for det præcise ordvalg). Før skudvekslingen begyndte lykkes det to militser at komme ombord på flyet og kaste utallige kufferter ud, fyldte med amerikanske dollars. Under skudvekslingen blev størstedelen af de tilstedeværende enten fatalt såret eller dræbt, samt det det ventende flys benzintank blev ramt, antændt, og mens journalisterne flygtede i sidste øjeblik spræng flyet i luften. Det er ikke til at identificere præcist hvilke militser det var, men det menes at den ene var Hizbollah (staves?).
Sendt til Daily Mails redaktør, personligt.

__________________________________

Her er den mail jeg modtog fra spilleren:

Hej Simon!
Ved ikke om du har brug for at høre dette, men ville bare lige takke dig for et FEDT senarie!
Det var mit første fastaval, men HC var helt klart noget af det bedste, og får kun modstand af Superheros 3 (som var NICE), jeg blev helt revet med.

Nå ja, det var mig der spillede Liza Chasin, fra Dail Mail, en fed rolle efter min mening. Det var dog lidt svært for en 16-årig teenager der ikke rigtigt har nogle erfaringer med interviews pludselig at skulle spille ekspert indenfor det, men det gik vist meget godt… Desuden overtog jeg lederrollen i gruppen næsten med det samme. Jeg blev ikke officielt valgt, det skete bare, og resten af gruppen accepterede det. Desuden blev jeg ramt af utallige udbrud, sorg, skyld, vrede, alle de ting som Liza aldrig før havde følt og ikke kunne klare, så det var bare en super fed oplevelse at komme tilbage fra fly-eksplosionen hvor jeg prøvede at lægge låg på mine følelser, og alligevel lykkes det ikke, hvorefter Habib (hvad fanden er det forresten et navn? Irriterede mig meget…) trådte ind som min personlige vejleder og heglen. Virkelig fed scene vi havde der, hvor Liza brød helt sammen og fortalte sin store hemlighed om Ducan… Niiiice! Desuden havde jeg også fedt spil med Joanna, som blev lidt af min egen sekretær. Om det var klogt at tage os to tøser ud kan diskuteres, men det var super godt spil vi fik ud af det. Og det kort hun kom frem til var SÅ nice!
Men jeg vil lige forsvare mit sidste dagbogsindlæg, for jeg fik faktisk skrevet dagbog hele to gange; til sidst, da regeringen faldt, brød Liza HELT sammen. Alt var tabt. De var alle terroristernes personlige mediehjul, og ville nok ikke kunne komme hjem. Så for første gang drak Liza direkte igennem, og endte godt stiv, med en meget interessant scene med Johnathan Hook, hvor han endelig forstod hvor gammel hun egentligt var… (Det lykkes mig da også at spille en del ældre end jeg virkelig var -selvom det var umuligt for mig at virke som en 42-årig…. Sorry! Men næsten alle troede da at jeg var 10 år ældre end min virkelige alder, sååå….) Men det sidste dagbogsindlæg er skrevet af en dybt alkoholiseret og deprimeret Liza i minutterne før spilstop. Stavefejlne rettede jeg ikke med vilje, for hun skulle jo virke stiv…

(Ved ikke om du kan bruge alt mit pladder, men du er velkommen! Glæder mig også meget til at læse det hele igen…)

Men alt i alt: Tak for et SUPER fedt spil! De ting der gik galt er allerede blevet påpeget, også af dig selv, så det undlader jeg.
Hvis du laver en opfølger så melder jeg mig ubetinget!

Hilsen
Kathrine “Paxie” / “Kat” Michelle Christensen Hedegaard – Her som Liza Chasin fra Daily Mail

Spillerberetning fra The Daily Mirror – Ashton Radcliffe

Den unge idealistiske Ashton Radcliffe blev spillet af: Jeppe Underbjerg

Her kan man tydelig se at spilleren havde gang i noget godt, men ikke havde tid til at få det ned på papir. hvilket i bund og grund også er lige meget for rollespillet.

Her er hvad han oplevede:

VOLD OG SKUDDRAMA ER SNART HVERDAG I BAIRUTS GADER

tilfældige forbipasegerne risikire at blive de næste ofre i borgerkrigen er hverdag i bairuts gader.

i disse dage har borgerne i bairut udgangsforbud grundet borgerkrigen der hærver gaderne, og med god grund. tilfældige forbi pasegerne risikere at få tæv eller blive beskudt i det de sætter en fod uden for dørene, hvad grunden til alt den vold er vides ikke men vi vil berete så snart vi ved noget.

______________________

dagbog

i dag var jeg ude i bairuts gader hvor vi så rå vold og meningsløse skuddrab, vi fik en status repport på hvordan det ser ud men vi søger stadig mere information, jeg gør i vert fald

________________________

SKUDDRAMAER I MASSEVIS FORSØGES AT GEMMES FOR VERDEN

borgerkrigen der har hærvet bairut de seneste 10 år er af regeringen forsøgt skjult. dette skyldes regeringen ikke har styr på deres land og ønsker det skjuldt. israelske bombefly der flyver ind over landskabet og bomber uskyldige folk, der intet har noget at gøre med militserne, er ikke bare hverdag, men sker flere gange dagligt. jornalister angribes på deres hotel i bairut. angreb højere og på neuve med nick’s er hverdag for flere muslimer.