Nå en regel for min blog er jo, som sagt, at jeg skriver det. jeg har lyst til, ikke det der giver mening. Så selvom jeg efter denne lange pause burde starte med at fortælle om min Fastaval, vil jeg starte et lidt andet sted. Nemlig med noget jeg lavede på Fastaval. Jeg har nemlig fået hund! en nuttet lille Lady, nåååå hvor er du sød, er du en god hund? Eeeeeer du en god hund? Ja du er! Ja du er! Greeee, vuf, vuf. Nå øhm hvor var jeg?
Ja grunden til hunden er scenariet Kære Aisha (et navn jeg bare ikke kan stave, så godt valgt der.) Scenariet er resultatet af, hvad jeg elsker ved den kreative proces og Fastaval. Nemlig at forskellige nye tanker mødes, fusionerer og flere nye ting opstår. Den ene halvdel er scenariekonkurrencen, hvor vi blev stillet udfordringen:
Scenariet skal forholde sig til ‘erklæring om integration og aktivt medborgerskab’ (vedlagt)
Scenariet måtte desuden maks. være 10 sider. Den kæmpede jeg en del med, fordi jeg vidste, at jeg ikke ville lave noget der var lige til kritik af den eller, ”nej hvor er venstre dumme”-agtigt (Ja ja det ved jeg godt jeg endte med shh.) Af ideer jeg havde undervejs, var: Et scenarie, hvor spillerne i D&D stil skulle udføre opgaver (quests) for at samle nok points (XP) sammen til at få lov til at blive lukket ind i det forjættede land (Danmark).
Den anden ide, som mere var en sjov øvelse, var at forsvare tiltaget. Jeg er en fast læser af Scott Adams blog, manden inden i Dilbert (ad). Og han siger (og gør) at, hvis der er noget, som man, og mange andre og især den populære holdning er imod, så skal man tvinge sig selv til at argumentere for den. Sige, hvad er faktisk det gode ved det? Det prøvede jeg med denne, men kunne ikke komme på andet, end at: aktivt medborgerskab, som en god konservativ dyd, i sig selv, er en god ting. Altså ikke dette muterede islamfjendske tiltag (tag og find og læs erklæringen, det er frygtligt nedlandende), men aktivt medborgerskab i sig selv. Men så skal det også være for hele befolkningen og ikke blot for dem, der kommer ude fra. Interessant ja ja, men det gav jo ikke lige frem et scenarie, (andet end en vag ide om nogle briter i Indien og et mærkeligt pligt vs. lyst system)
Og nu til bage til ”den kreative proces”
Så jeg havde egentligt opgivet og tænkt mig ikke at aflevere. Men (som fortælleren ville sige) så mødte jeg Karina Graj, en af vores internationale gæster fra Polen, hun havde prøvet 1+1 og det ledte, som det så ofte gør, til en lang snak om rollespil. (Hvor jeg blandt andet fandt ud af et Kristian B, havde henvist til mig som avantgarde, så det er der rygtet kommer fra, fyyyy hehe) Men i løbet af denne snak, fortalte hun om, noget jeg kun vagt, har hørt om før: nemlig de norske rollespilsdigte. Et scenarie der kun må vare et kvarter, (så kan vores novellescenarier godt gå hjem og lægge sig.)
Den ide lå så lidt og simrede og jeg gik i seng, og prøvede at sove. Jeg skulle jo være frisk til endnu en lang Fastaval dag. Og så skete der det, som der altid sker: jeg kunne ikke sove, fordi to ideer fandt hinanden i mit hoved. Aktivt medborgerskab og rollespilsdigt. Resultatet af søvnløsheden er Kære Aisha, en kort historie for en spiller og en spilleder, om Aisha, der venter på svar på sin statsborgeransøgning og planlægger sin fremtid i Danmark. Frederik, Louise og Tobias (som var de dejlige dommere, godt arbejde, gør det igen!) gav rigtig god feedback, og jeg regner med at skrive det om og sende det til Fastaval. (Jeg fortæller ikke så meget om det, fordi det faktisk lidt vil ødelægge spiloplevelsen.)
Men hvis du vil læse det, og især hvis du vil spille det, så kan det hentes her. (Men hvis du vil være spiller på det, så lad være med at læse det.)
Og så kommer vi nemlig til det vigtige: Det skal spiltestes, det sagde Frederik, jeg skulle, før jeg begyndte at skrive om, og det er faktisk en ret god ide. Jeg regner med selv at spilteste det ved lejlighed, men hvis nogen skulle have lyst til at prøve det af, er de mere end velkommen, hvis blot de giver mig noget feedback bagefter.
Digtets fremtid
Tja alt efter hvad spiltesten siger, så har jeg nogle, på baggrund af dommer feedbacken, svære designmæssige valg at træffe. En ting jeg overvejer, er at lave en digtsamling, altså tilføje to, tre rollespilsdigte mere og så på den måde fylde en novelleblok ud og måske øge spillerantallet. Og så kommer det næste spring jo let: en digtantologi, vise de nordmænd, at vi også kan digte her i Danmark. Men det kommer jo selvfølgelig an på, om der er andre end mig, der synes, at det kunne være sjovt.
And in other news
Og nu vi snakker om, at få andre til at skrive scenarier, så følg med her på bloggen, hvor jeg snart vil lufte en ide, jeg har leget med i nogen tid og kort snakkede om på Fastaval, angående forfattere i et sommerhus og udlicitering.