Kategoriarkiv: Bamsers mod

Bamsers mod – Foromtale

Det er blevet den tid igen: foromtaler. Her er mit bud, hvad synes I? Kort og i så fald skære hvad væk? Og hvilke informationer mangler I?

Bamsers mod

“Jeg vil have min familie tilbage…” rasper han svagt og kigger bedende på de fire brynjeklædte bamser. “Min families mareridt er ved at vinde, og jeg er bange for, hvad der vil ske med dem, når jeg er væk. I må redde dem fra deres egne mareridt.” De fire bamser kigger usikkert på hinanden, en af dem træder frem og siger, “jamen det kan vi da ikke. Vi er bare bare bamser.” “I er krigere,” udbryder Anders tryglende. “Ja krigere, der beskytter dine drømme, et barns drømme. En bamse har aldrig bekæmpet en voksens mareridt,” forklarer en anden bamse. “I Skal prøve, for min skyld.”

Anders er ved at dø.

Han har accepteret det, og vil blot få det bedste ud af den sidste tid. Men hans familie er knust af sorgen over hans uundgåelige bortgang. Hver for sig er de utrøstelige, tynget af tanken over at skulle miste en søn og en bror. Men sammen er det endnu værre, der kommer den undertrykte sorg til udtryk gennem skænderier og vrede ord der aldrig kan tages tilbage. Det er denne familie bamserne nu skal forsøge at redde fra deres mareridt og dem selv.

“Bamsers mod” er et scenarie om et alvorligt emne, om den værste tragedie, der kan ramme en familie: at et barn skal dø. Men ved at gøre bamserne til hovedpersoner, tager scenariet udgangspunkt i barnets eget univers og fantasi. I stedet for en passiv socialrealistisk tragedie om en familie, der mister et barn, får vi historien om bamser, der aktivt kæmper for at redde barnets familie i et magisk og, trods emnet, smukt univers.

Som spiller skal du både spille de heroiske bamser i deres kamp mod de uoverskuelige mararidt, som har besat Anders’ familie. Men du skal også spille et medlem af denne familie og der igennem vise hvordan sorgen og bamsernes kamp påvirker familien. Scenariet er systemløs og udfordringerne løses gennem kreativ fælles fortælling. Scenerne i scenariet veksler mellem kreativ fortælling omkring bordet, når man er på eventyr og følelsesmættet semilive når man følger familiens kamp.

Fakta
• Spilstil: Systemløst fortællende ordrollespil og semilive
• Genre: Fantasifuld bittersød action tragedie
• Spillertype: skal kunne leve sig ind i historien og have en legende fortællelyst
• GM type: skal udfordre, opmuntre og medrive spillerne. Skal kunne sætte, instruere og klippe scenerne i semilive og malende beskrive scenerne i ordrollespil.
• Deltagere: 4 spillere 1 GM
• Forventet spilletid: 5 timer


Tegning af Peter Jensen

Bamsers mod på hyggecon – prof of concept

Spiltesten af Bamsers mod på Hyggecon gik over alt forventning, så godt at jeg nu rammes af den rædsel, at hvad end ændringer jeg laver, vil fucke scenariet op i tid til Fastaval, præcis som jeg gjorde med SystemPerfekt og Stjernetegn.

Det betryggende er dog, at selve scenariet virkede, det der bliver udfordringen bliver at skrive GM delen, som jeg ikke havde lavet til Hyggecon, da jeg selv spilledte det. Så der skal skrive til og ikke ændres ret meget på det eksisterende materiale, hvilket jeg er glad for.

Det er nok også første gang jeg har oplevet spillere, uden at det var fordi, jeg ikke kunne slippe dem, af egen fri vilje snakke så længe om et af mine scenarier. De kunne ikke holde op, jeg tillod mig at lytte med et par gange, hvor de fortalte om det til venner, og det var fedt et lytte på. Endnu mere overraskende så fortsatte de sgu på Facebook, da de kom hjem, da en af spillerne lagde et billede af den bamse han havde spillet (sin datters) op på Facebook, fordi vi andre skulle jo lige se den. Det var kort sagt et fedt hold, (tak).

Nu må vi så se, hvordan det går, når jeg åbenbart skal spilteste den i Århus for Martin, Oliver og Anne og end endnu ukendt kvinde til. Jeg tror de går noget mere kritisk til værks, og jeg er spændt på, om det også kan holde til dem.

Kong tudse og luftpiraterne
Jeg overvejede også at kalde dette indlæg for: Kong tudse og luftpiraterne, fordi det var de to absolut sejeste væsner der opstod undervejs (okay havelange slangen var også sej). Luftpiraterne opstod da spillerne på skift skulle fortælle et eventyr de havde haft med Anders, som en opvarmningsøvelse. De skulle blot undervejs beskrive et rum i huset samt et fatastisk væsen de mødte. Det virkede godt, fordi det gav mig nogle ting at trække på som GM. Så da de skulle snige sig igennem stuen, var det vigtigt de ikke vækkede luftpiraterne, som sov oppe på flyglet.

Men lige så fedt var skabelsen af Kong tudse under vasken i køkkenet. Bamserne skulle bruge vaskebaljen til en døddrukken bror, og da jeg frit lod dem få dem, udbrød en spiller: “Jamen gemmer der sig slet ikke noget i den?” Mit svar var: “jo, selvfølge gør der det.” Så genfortalte jeg scenen, og sagde: sig det første der falder jer ind: “…Og i vaskebaljen sidder en…?” “Tudse” udbrød en spiller straks. Det var perfekt, jeg byggede en smule videre på den, gav den en stemme og så var endnu en opgave skabt. (De løste den, ved at overtale tudsen til at opgive sit kongerige (vaskebaljen), fordi der var en kysselysten prinsesse inde i stuen.)

Men det var fedt, at se hvordan den slags spontan improvisation kunne give en af de fedeste NPC’er i spillet. Det er helt klart et værktøj der skal skrives ind, og kan bruges af GM, hvis der er behov for et spontant væsen eller ligende.

Eventyr og følelsesporno
Det jeg er mest glad for, er at spillerne under debriefingen flere gange, uden at jeg spurgte dem, vente tilbage til, hvor fedt det havde været at skifte mellem bamsernes barnlige eventyr og den følelsestunge socialrealisme om familiens problemer. Da det sidste ord var sagt, blev der vredt råbt: “følelsesporno!” efter mig, men med et smil.

Det er ikke et let scenarie, men det er heller ikke et for tungt scenarie, det lyder til, at der er slået en fin balance mellem det barnlige og det voksne. Men igen det ligger meget pres på formidlingen til GM, da denne balance skal opretholdes, selv når andre står med det.

Der er heldigvis nogle overraskende midler til brug:

  • Læg din bamse væk: Det virkede sindssygt godt, at bede spillerne ligge bamserne væk når de skulle til at spille en scene med familien. For det første var det et godt overgangsritual, men samtidig var det også bare fedt at se det fortvivlede udtryk i spillernes øjne, fordi de nu vidste, hvad der ville ske, og skulle ligge bamsen væk, netop som de havde mest brug for den. Lettelsen over igen at måtte hive deres bamser frem igen, var lige så rørende.
  • Fra bord til semilive: Eventyrscenerne med bamserne blev spillet som bord og ord. Vi sad ned og fortalte livligt. Mens familiescenerne blev spillet som semilive, igen gav det et tydeligt skift, så ingen var i tvivl om spilstilen nu. Men samtidig virkede familiescenerne bare godt i live. Et trick tyvstjålet fra Tilbagefald.
  • Korte tunge scener: En spiller sagde, at da jeg præsenterede første scene: familien spiser morgenmad, og fokus skal være på konflikt og at man skal spille på det værste i sin rolle kompromisløst, så tænkte han: Åh gud skal vi så traske rundt i det i den næste halve time? Og blev gladeligt lettet da jeg cuttede efter to minutter. De følelsesmættede hårde scener kan sagtens have deres effekt efter blot to til fem minutter, så de skal vare lige præcis det, der er behov for og ikke et sekund mere, ellers bliver der blot tæsket langhalm på det. Endnu en udfordring til GM teksten.

Endelig roste de også alle det som jeg, og åbenbart også de scenarie ansvarlige var mest nervøs for: ville kampene mod mareridtene blive for ens? Og nej det var de ikke, de synes det var vildt fedt, at udfordringen fra gang til gang var så forskellig, og de aldrig vidste hvad de kunne forvente når de trådte ind i mareridtets verden. Hvilket er lige præcis tanken.

Bamserne, de skal være der
En darling jeg havde fået besked på at begrave var, at spillerne skulle sidde deres bamser under spillet, og som I kan læse, prøvede jeg det af med bamser til denne spiltest, og konklusionen er: der skal være bamser! For det første var det, som nævnt et godt ritual at ligge dem væk og tage frem igen.

Men det var også bare en fryd, at så på spillernes brug af bamserne undervejs. De knugede sig ind til dem, når det var farligt, de viste hvad de gjorde med bamserne, de aede dem holdte dem, kort sagt det virkede som jeg regnede med. Der skal sådan set ikke være nogen instruktion fra GM’s side, de skal blot være der, og så kan spillerne bruge dem som de vil, det skal nok komme naturligt. Jeg greb selv mig selv i at aer den bamse jeg selv havde med flere gange, når jeg kiggede på, hvad de lavede. Det er rent instinkt.

Men for at folk ikke kan spille scenariet, hvis ikke de selv tager en bamse med, bliver det med samme blandede løsning, som til Hyggecon: Det er tilladt at tage sin egen bamse med, men vi skal nok også udstyre folk som ikke gør med en bamse. Om det så er mig der skal uds og skaffe en ordenligt stak bamser, eller jeg vil overlade det til den enkelte GM ved jeg ikke.

Tid:
Scenariet tog lang tid, det er svært at måle på, og jeg glemte lidt, at holde øje. Men mellem 4 til fem timer, hvilket ja havde sat det til, men håbet det ville blive lidt mindre. Sagen er, at der er fire kapitler at komme igennem og opstarten tager også tid med introduktion og spilstile og skabelse af roller. Men jeg vil ikke skære nogle steder, jeg følte ikke, at der var overflødig tid, det blev holdt skarpt, det er bare et langt scenarie. Det er lidt usædvanligt for mig at arbejde med, men sådan er det. Det kommer til at fylde næsten en hel blok.

Bamsers mod synopse take two…

Lige så sikkert som falmende blade er synopsedeadline til Fastaval blevet, for mig, et tegn på det langsomt kommende efterår. Vi havde et godt møde her i Århus, med kun få deltagere men derfor også god tid, til virkelig at snakke ideer igennem og jeg fik meget god feedback. Hvilket resulterede til at jeg gik hjem og skrev hele synopsen forfra. Fordi det er så dejligt befriende, omend skræmmende, at starte med et blankt stykke papir (fil).

Her er derfor synopse til Bamsers mod take 2. Kommentarere og ligende er som altid meget mere end velkommen. I den forbindelse vil jeg gerne sige tak, vil alle dem som kommenterede på mine mange indlæg om scenarie ideen da jeg i sin tid skrev om den. De samt de indlæg var gode til, at få mig tilbage til, hvad det var jeg oprindeligt ville med scenariet.

Bamsers mod synopse

“Jeg vil have min familie tilbage…” rasper han svagt og kigger bedende på de fire brynjeklædte bamser. “Deres mareridt er ved at overtage dem, og jeg frygter, at når jeg er borte, så vil der kun være fire ødelagte, tomme, voksne tilbage. I skal redde dem, redde dem fra deres egne mareridt.” De fire bamser kigger usikkert på hinanden, en af dem træder frem og siger, “jamen det kan vi da ikke. Vi er bare bare bamser.” “I er krigere,” udbryder Anders tryglende. “Ja krigere, der beskytter dine drømme, et barns drømme. En bamse har aldrig bekæmpet en voksens mareridt,” forklare en anden bamse. “I skal prøve. For min skyld. Det er jeres sidste mission.”

Anders er ved at dø. Han har accepteret det, og vil blot få det bedste ud af den sidste tid. Men hans familie er knust af sorgen over hans undgåelige bortgang. Hver for sig er de utrøstelige, tynget af tanken over at skulle miste en søn og en bror. Men sammen er det endnu værre, der kommer den undertrykte sorg til udtryk gennem skinderiger, vrede, afmagt og ord der aldrig kan tages tilbage. Det er denne familie Anders’ bamser nu skal forsøge at redde fra dem selv og deres mareridt.

Bamser er i virkeligheden modiger kriger, der i tusmørket drager på eventyr med deres børn og om natten beskytter dem mod deres mareridt. Et mareridt er i virkeligheden ondskabsfulde skyggevæsner, som lever af vores værste frygt og svagheder. Børns mareridt kan de heroiske bamser godt bekæmpe, men en voksen tror så fuldt og fast på sine mareridt, at det hidtil har været umuligt bekæmpe dem. Men nu er fire bamser nød til at gøre forsøget.

Bamsers mod er et scenarie med et alvorligt emne, om den værste tragedie, der kan ramme en familie: at et barn skal dø. Men scenariet tager udgangspunkt i barnets eget univers og fantasi. Ved at bruge bamserne opnås en distance og anderledes vinkel, som jeg tror klæder emnet godt. Det skal blive et meget poetisk scenarie, om at beskytte det man holder af. Husk: bamser har også krav på sorg.

Den bedste måde at fortælle om et barns død, er ved at tage det i børnehøjde, det er netop den tilgang, der har været brugt i litteraturen, fra H. C Andersen til Malik Hyltoft (se inspirationskilder.) Selvom historierne er triste og uhyggelige, er de også smukke og bliver aldrig så forfærdelige, at de ikke er til at holde ud. Det er denne måde at forholde sig til frygtelige emner på, som vil gå igen i dette scenarie.

Så konflikten i scenariet er ikke mellem livet og døden, men mellem to opfattelser af døden: Barnets som trods det skræmmende kan være mere magisk eller uforståelig og de voksnes sorg, der er dyb og frygtelig. Det bliver en bittersød fortælling om sorg og monstre, der måske ender i en slags lykkelig slutning, hvis det lykkedes at trøste de voksne.

Spillerne er de heroiske bamser, som står over for en umulig udfordring, som disse får de lov til at udkæmpe episke kampe om deres families sjæl mod de uoverskuelige mareridt. Selvom bamserne er seje, er det i den grad den ultimative David mod Goliat historie, og netop den slags historie er specielt medrivende.

For at få spillene til at gå op i denne kamp, spiller hver spiller desuden også et familiemedlem. Via scener med familien får spillerne lov til at vise, hvordan bamsernes kamp om natten påvirker familien. I starten af spillet kommer spillerne desuden kød på familien, bamserne og hjemmet de bor i via en række opvarmningsøvelser og scener, hvor der trækkes meget på spillerens egen barndom. På den måde er det bamserne kæmper for i den grad skabt af spillerne selv, og kampen bliver på den måde relevant for spillerne.

Selve scenariets struktur ligger meget fast, og vil kun blive ændret efter behov af GM, som desuden står for at sætte scener og cutte dem. Derved skal spillerne ikke tænke på, hvad der skal ske nu, men blot fokusere på at fordybe sig i kampen om familien og give deres bamse og familiemedlem liv.

Fakta:
Antal spillere: 4
Spillertype: skal kunne leve sig ind i historien og have en legende fortællelyst
GM type: skal udfordre, opmuntre og medrive spillerne
Genre: Barnlig bittersød action tragedie
Spille tid: 5 timer

Inspirationskilder:
Bogen: Brøderne Løvehjerte af Astrid Lindgren
Bogen: Shamran af Bjarne Reuter
Filmen: Mary og Max
De mørkere sider af Disney og Pixar film
Digtet “Det dødende Barn” Af H. C. Andersen
Scenariet: Nantonaku Manga af Malik Hyltoft
Denne tegning

Bamsers Mod – Foromtale

Jeg sender Bamsers mod til spiltest på Hyggecon, og skal levere en foromtale inden længe, så jeg smider lige denne ud her, og håber I vil komme med nogle tanker. Den er ret lang det ved jeg, så steder hvor I tænker spild, så sig til.

Bamsers Mod

Du kender dem godt, der er en vist sandsynlighed for, at du stadig har din ynglings endnu, gemt et sted, måske stadig hjemme hos dine forældre. Men da du var barn betød den meget, mere end du faktisk tror. Bamser beskytter børn, når de sover, holder mareridtene væk.

Det ved alle børn da, de voksne har blot glemt det, selvom de også af og til kunne bruge en natlig beskytter. Eller måske er det fordi, at de voksnes onde ånder simpelt hen er for stærke for en bamse, ingen ved det.

En ting er sikkert dog, Anders kender sine bamser godt, og har været på mange eventyr med dem. Der var dengang de besejrede den gule heks under spisebordet. Eller da de besteg bogreolen og fandt den gamle vise trold på toppen. Og. og, og… Men på det sidste er Anders holdt op med at lege, og ligger det meste af tiden i sin seng, bleg og tynd.

Men i det mindste er han ikke længere på hospitalet, hvor de fire trofaste bamser slet ikke kunne passe på ham, så langt væk. Men drømmene, åh de monstre som nu gemmer sig i mørket, er blevet så stærke, de er næsten ikke til at stå imod mere…

Bamsers mod er et scenarie med en barnlig stil om et meget alvorligt emne. Det er en bittersød tragedie, om fire loyale bamser, som prøver at beskytte deres barn, Anders. Men Anders er syg, meget syg, og har ikke længe tilbage. Bamserne skal ikke længere beskytte Anders, men prøve at redde hans familie fra sammenbrud og opløsningen over for dødens knugende sorg. Men hvordan kan fire små bamser på nogen måde, håbe på at vinde mod så stærke odds?

Det er et scenarie med et alvorligt emne, men fortalt med barnets stemme, fantasi og verdens opfattelse. Inspirationen kommer blandt andet fra Peter Pan, Peter Plys og Brøderne Løvehjerte. Så forvent ikke pjat og pjank. Men forvent en barnlig stil og fortælling.

Spillerne spiller hver deres bamse, og skaber den selv, på baggrunden af deres barndoms ynglingsbamse. Men hver spiller tager også ansvar for et medlem af familien, moren, faren storebroren eller tvillingesøsteren. Og spille disse, når disse er på.

Hvis man kan have sin egen bamse med til scenariet, er det et kæmpe plus, ellers vil det være muligt at låne bamser, som GM har medbragt.

Bamsers mod – er der plads til det hele?

Jeg tror der gemmer sig et rigtigt godt scenarie i denne ide. Men mit store problem er mængden af ting, jeg gerne vil med det.

Jeg vil gerne have det skal være et sødt action eventyr, hvor man spiller seje kriger bamser der klare husets udfordringer på vej til deres mål.

Jeg vil gerne have, at bamserne med deres naive børne univers rådgiver og hjælper familien til den døende dreng videre.

Og jeg vil gerne have at familien føles levende og realistisk, og at man faktisk føler for dem, og gerne vil hjælpe dem, og det kræver at bruge noget tid på at spille dem.

Men er de tre uforenelige, eller hvis jeg har alle tre med, bliver det så for langt? Og skal jeg skære en eller to væk? Det har jeg svært ved at gøre må jeg indrømme, fordi de enkelte elementer bliver for meget i sig selv synes jeg.

Det bliver kedeligt i længden bare at spille sej bamse. Det bliver ensformigt at gå fra voksen til voksen og redde dem. Det bliver ulideligt at spille en familie, tynget af sorg over et døende barn.

Men måske kan de tre veje hinanden op. Men modsat, så er tre så vigtige elementer i store fare for, at de hver især kun bliver behandlet overfladisk og at man fare frem og tilbage mellem dem, og aldrig rigtigt får nydt det, man er igang med.

Så hvad synes I, hvad ville I gøre?

Bamsers mod – Opsummering

Kan I tage mere om bamser og døende børn? Selvfølgelig kan I det. Dette er et forsøg på at opsumere, hvor jeg står nu, mest som en note til mig selv, om hvad jeg her. Næste skridt, tror jeg nemlig, er en første spiltest.

Spillerne er bamser
Som de selv skaber via minder om deres egen ynglingsbamse eller ligende tøjdyr/sovedyr. De skal beskytte jacob, jacob er døende og beder bamserne redde hans familie fra selvdestruktion som deres sidste mission.

Spillerne spiller familien
Hver spille har desuden ansvaret for at spille et familiemedlem, disse er ikke skrevet endnu, men er det næste, jeg skal have gjort inden en spiltest. De skal have et problem de selv kæmper med, men som også påvirker de andre i familien.

Huset er fantastisk
Huset er tegnet og beskrevet som det legeland, det har været for Jacob, og når bamserne skal bevæge sig rundt på egen hånd, skal de arbejde med eller imod de skabninger, der befolker huset, (så som troldefamilien under stuebordet). Huset skal understøtte at dette scenarie handler om den barnlige fantasi. Endelig skal være mere illustrativt og det konkrete indhold skal være op til spillerne.

Der er foreskel på nat og dag
Lys spiller en stor rolle i scenariet. Når det er dag, er lyset tændt, og spillerne vil som regel spille familien. Men går bamserne langt nok, kan de nok godt vove sig ud i lyset, det er dog en ekstrem handling, hvor fantasi og virkelighed krydser over.

Natten er bamsernes domæne, og her kan de mere frit bevæge sig rundt. Jeg vil bruge lommelygter som fortælleredskab. For eksempel har jeg en ide om, at spillerne kan udpege en fortæller, ved at lyse på den, de mener, bør fortælle noget nu.

Drømmenes verden
Bamserne kan via familiens drømme prøve at påvirke dem, og hjælpe dem med deres problemer, hvordan ved jeg ikke helt endnu, men til første test vil jeg lade det være op til spillerne, hvad reglerne er i drømmeverden. Men jeg forestiller, mig at de både kan snakke direkte til familiemedlemmet, men også så at sige se eller måske lige frem besøge dennes drømme og påvirke de historier, der er der, men jeg ved det ikke helt.

Det skal være smukt
Selvom temaet er tragisk og tungt, skal scenariet være smukt, og helst ende bittersødt.

Det er spillernes legeplads
Spillerne får udfordringen og ikke meget mere, de må selv være med til at bygge reglerne op. Kan bamserne for eksempel bevæge sig i dagslys? Det må afpasset til historien.

Det er en fortælling
Det betyder både, at der skal være fokus på faktisk at skabe en god og sammenhængende historie, men også at dette ofte vil være en fortællende oplevelse, og ikke så meget live og semilive. Især forestiller jeg mig at alt med bamserne ofte vil have form af en fortælling mere end fysisk rollespil. Lidt på sammen måde, som når børn nærmest fortælle/leger.

Næste skridt er at finde ud af, hvordan jeg laver den første spiltest. Det kommer an på praktiske ting. Men jeg ser to muligheder: planlægge en hos mig selv, eller prøve at lave en på Fastaval. Fordelen ved Fastaval er både, at mange af mine rollespilsvenner er samlet der, så jeg skal ikke lokke dem til Horsens eller selv tage til dem, desuden, og det er næsten mere vigtigt for mig: så er jeg så og sige varm. Det er lang tid siden, jeg har spillet rollespil, og er nok lidt rusten. Men jeg ved, at på Fastaval så er jeg ret hurtigt oppe og køre igen, det vel måske give et bedre resultat end at spille kold inden.

Men ulempen ved Fastaval er at det faktisk kan være svært at finde tid til det, både for mig selv og andre, endelig så er der næsten for lang tid til Fastaval. Men jeg må lægge hovedet i blød og tænke over det.

Er der iøvrigt nogle der ude, som kunne tænke sig at være testspiller på en meget rå udgave af Bamsers Mod?

Bamsers mod – huset

Endnu et indlæg i mit nok kommende scenarie Bamsers mod. Regn med at jeg nok vil skrive om de fleste elementer i scenariet.

Jeg vil have at huset i Bamsers mod skal spille en stor rolle. For det første fordi det er den eneste lokation i spillet, for det andet fordi, at huset er stort og farligt for bamser, se bare udfordringerne legetøjet møder rundt om i huset i Toy Story. Endelig så er huset og haven som nok også kommer med Bamsernes verden, det er her de igennem mange år har udkæmpet uendelige kampe med Jacob og været på utallige eventyr med ham.

Dette eventyrlige univers får pludselig en helt anden format, når de skal rundt der alene. De skal ind steder de ikke måtte komme før, så som forældrenes soveværelse, og væsner som før var fjender, kan måske pludselig blive allierede i den fælles kamp for Jacob.

Derfor er min tanke, at jeg vil tegne et legende og levende kort over huset og haven, men flest muligt fantastiske elementer indover. Måske jeg ligefrem skal låne nogle børn, og gøre det sammen med det ved jeg ikke.

Men jeg forestiller mig i hvertfald et stort og farverigt kort. Men nærmest ikke nogle beskrivelser, måske udover stednavne som Sofa højderne, Stue sletterne og Køkken sumpen. Måske et enkelt Her gemmer der sig trolde advarsel. Men det er sådan set det. Kortet skal ikke bestemme, men udfordre og inspicere. Det skal være et indblik i et barnsfantasi og opfordre til at tænke som et barn.

Så farver, fede billeder underlige og fantastiske navne, men ingen beskrivelser. Det er op til spillerne selv at lægge det i det, de vil.

Bamsers mod – Historiens forløb

Flere overvejelser om mit scenarie Bamsers mod denne gang om historiens forløb.

Så vidt jeg har tænkt mig frem til, så er der tre muligheder for historiens forløb, dem præsenterer jeg her, og jeg vil gerne have jeres input til, hvad I synes om de tre muligheder.

Alle tre starter på samme måde: først en scene hvor bamserne forsvare den sovende Jacob mod et normalt mareridts monster og besejre det let. Formålet er, at vise livet som det altid har været, og få varmet spillernes fortællemuskler lidt op, da dette bliver et fortællescenarie.

Derefter overfaldes bamserne pludselig af et uendeligt mørkt uhyrer, de kan ikke besjre det og snart har det dem alle i knæ. Men da alt ser sort ud, træder Jacob pludselig frem, omhyldet i lys holder han monstret tilbage. Det er tydeligt, at han ikke kan besejre det, men han kan holde det igen for nu. Jacob fortæller, at dette ikke er deres kamp, men han har en anden og sidste mission til dem. De skal redde hans familie fra dem selv.

Derefter klippes til næste morgen i køkkenet, hvor resten af familien er samlet. Her spiller spillerne familien, og man får mulighed for at se, hvor splittet familien er, og får et indblik i de problemer det enkelt medlem slås med. Det skal være en ubehagelig scene uden forløsning men med massere af konfrontationer.

Endelig klippes der tilbage til bamserne, som på en eller anden måde har overhørt hele den scene, og nu kigger håbløse på hinanden og på Jacob der i sin seng vrider sig i en urolig feber drøm, mens han holder døden tilbage. Så begynder scenariet og mine problemer, fordi hvilket forløb bør der være efter dette?

One special night
Hele scenariet løber over en nat og dagen op til og efter. Dagen op til viser problemerne i familien, i løbet af natten opsøger bamserne hvert familiemedlem og bearbejder dennes problem, derefter spiller man, nok ret kort, endnu en dag i familiens liv, hvor man ser konsekvensen af bamsernes arbejde, helst til det bedre.
Men spørgsmålet er, om det bliver for kliche og lidt for railroadet, og giver for lidt frihed til spillerne, endelig kommer det måske til at virke som om, at alle ændres ret hurtigt, og det giver et mindre godt flow i fortællingen.

Night and day
I stedet for at løse det over en nat, så besøger bamserne kun en person per nat og man spiller derefter en dag, der viser, hvordan nattens besøg har ændret denne person.
Dette giver en bedre gradvist udvikling, men samtidig bliver det måske lidt kedeligt at spille fire måske ret ens scener, det bliver sådan lidt skemaagtigt, og igen ret railroadet.

Sandkasse
Endelig er der den jeg hælder mest til, og det er at gøre det ret sandkasse agtigt. Altså lade det være op til spillerne, hvordan de løser udfordringen. Vil de klare to voksne på en gang, vil de våge sig frem og dagen og afsløre sig selv for de voksne osv. Endelig åbner den op for langt mere spiller deltagelse og at de kan involvere sig mere i skabelsen af historierne og de regler der gælder for bamserne.
Men selvom jeg er for spillerfrihed, ved jeg ikke om det er for meget frihed til så tung en historie. Hvad synes I?

Bamsers mod – roller

Jeg tror, jeg vil prøve at gribe dette scenarie meget anderledes and, end jeg plejer. Jeg vil løbende skrive scenariet, skrive det, som jeg nu kan komme på, og ikke vente på den bedste formulering, og så lade offentligheden se det, og derfor allerede tidligt, få tjekket om det holder og skrive om mange, mange gange.

Blandt andet vil jeg prøve at spilteste så hurtigt som muligt, måske inden denne Fastaval ligefrem (eller samle en gruppe på Fastaval måske), pointen er, at hvis dette skal gøres, så skal det gøres ordenligt, og jeg plejer at mene, at jo mere man lader andre se det, man laver, jo bedre bliver det. Så må vi jo se, om jeg får ret. Derfor denne prøveballon med roller.

Jeg må også nok hellere sige til mig selv, at det kan godt være, at de første par spiltest og anden offentliggørseler ikke nødvendigvis bliver modtaget ret godt, det betyder ikke, at det ikke holder, men at det ikke er færdig endnu. Det kan godt blive den sværreste øvelse, og den frygt er grunden til, at jeg normalt spiltester meget sent, og sjældent offentliggør indhold af scenariet. Men nu rollerne:

Alle spiller to roller, deres bamse og så et medlem i familien udover Jacob. Den virkelige rolle er defineret på forhånd, og vil blive beskrevet en anden gang, men bamsen defineres af spilleren selv via en række spørgsmål. Her er de spørgsmål, jeg som udgangspunkt tænker på: kriterierne er, der må ikke være for mange, de skal være let forstålige, det må ikke tage forlang tid/være for svære at svare på.

Under spørgsmålene, har jeg, i et anfald af selvudlevering, selv svaret på spørgsmålene, for at se, om det kunne lade sig gøre, og om det ville give noget nyttigt, rollemæssigt. Så hvad siger I, er spørgsmålene relevante, hvilke mangler, og er det en brugbar rolle?

Hvis I vil gøre mig til en glad lille fugl, skal I være velkommen til selv, at udfylde en rolle og poste den i kommentarerne. Det vil nemlig hjælpe mig med at undersøge en anden frygt jeg har: nemlig at alle roller vil blive for ens, fordi bamser måske er ret ens for os alle sammen?

Inputs til, om det virker relevant eller for plat eller ligende modtages selvfølgelig også gerne.

Bamsen
Hvad var dit ynglings tøjdyr/bamse/sovedyr (herefter blot bamse) som lille?

Navn
Hvad hed den?

Beskrivelse
Hvordan så den ud? Hvordan føltes den?

Personlighed
Beskriv din bamses personlighed med tre ord, men tilføj gerne en uddybende sætning eller to, så længe det hjælper dig.

Evner
Skriv de tre ting din bamse er aller bedst til

Svaghed
Hvad var du allermest bange for som lille?

Bamsen sneleopard

Navn
Sneleopard

Beskrivelse
Den er hvid med sorte pletter, den står på alle fire, den har et stift nærmest stoisk ansigtsudtryk. Den har en lang blød hale. Den er korthåret men meget blød. Den er ret slidt på snuden. Den har et rødt halsbånd på, som jeg selv har lavet.

Personlighed
Sneleopard er loyal, stoisk og stærk.
Sneloepard siger ikke så meget, men lytter opmærksomt. Sneleopard er der altid for en, og er altid klar på et hjælpe med på ens mange eventyr.

Evner
Klatre
Springe
Snige

Svaghed
Bange for bælgravende mørke

Bamser og barnedød

Jeg fik en masse god respons på min først blog om et evt. kommende projekt involverende bamser. Jeg har sidenhen reflekteret mere over det, og her kommer de tanker.

Johs nævner i en kommentar, at han ville ikke skrive scenariet, fordi han ikke kan gøre det elegant nok, og det er også en bekymring jeg har. Et døende barn, er et meget tungt og tragisk emne, og ikke et man må bruge for let underholdning, synes jeg. Og jeg vil ikke, via noget jeg skriver, på nogen måde virke som om, at jeg trivialisere det, der for de forældre der oplever det, er deres livs største tragedie. Hvad værre er, jeg har endnu ikke selv børn, så hvordan kan jeg på nogen måde forstå de følelser sådan en situation vækker i folk.

Men samtidig, dansk rollespil har behandlet ligende tunge emner, så som incest, voldtægt, og andre grumme ting, og endda til tider ret uelegant. Hvorfor føles et barns død, så som den grænse, der ikke må krydses? Jeg ved det ikke, måske I har nogle bud?

Et andet problem er, at skal man endelig skrive om barnedød, så får jeg i hvertfald tanken, at det emne er så stort og tungt at det fortjener et scenarie helt for sig selv, og at ideen om bamsernes kamp vil virke forstyrrende i sådan et.

Eller sagt på en anden måde: var jeg Jeeper, ville det være lige til højrebenet at skrive et close to home bleedscenarie om en familie, hvor den yngste er døende, og hvordan det påvirker alle, med et par gode virkemidler smidt indover.

Men min ide startede jo med bamserne og billedet jeg havde i sidste blog. Tanken om, hvad vores legetøj og især bamser betyder for os, og lysten til at fortælle et godt nok alvorligt scenarie, men med udgangspunkt i børn og børns leg og den barnlige fantasi. Alvorlige emner er blevet behandlet rigtigt godt på denne måde før, oftes i film. Noget mesteren Hayao Miyazaki især er god til, men amerikanske Pixar* er nu ikke ret langt bagefter.

Så som en del af min ideudvikling, spurgte jeg mig selv, hvad ville være et godt og uprøvet emne for denne historie. Og meget bevidst ville jeg holde mig væk fra de emner vi I dansk rollespil har kræset om, seksuelmisbrug, alkohol osv. Jeg ville udforske et nyt område og endelig spurgte jeg mig selv, hvad ville være den ultimative udfordring for de små bamser?

Derudaf opstod ideen om at bamsernes barn, den de har svoret at beskytte er døende. Rent narrativt er det interessant, fordi det også tjener som et vendepunkt. Pludselig skal bamserne redefinere deres opgave, og håndtere ting, de ikke er forberedt på at håndtere. Og de skal også ud og hjælpe nogen, der ikke normalt lytter til bamser, så som barnets forældre.

Men kan jeg tillade mig, at bruge barnedød som tematisk baggrund til et barnligt scenarie om bamsers mod, eller fortjener barnedød sit eget tunge jeepiske close to home scenarie? Eller! er det netop ved at tage udgangspunktet i barnets verden og fantasi, at det bliver muligt at fortælle om barnedød? Det er trods alt barnet, der er døende, bør det så ikke fortælles med udgangspunkt i barnets verden?

Men ligemeget hvad efterlader det også spørgsmålet, hvad skal fylde mest? Bamser der kæmper eller tragedien om barnet, der er ved at dø? Kan der findes en balance mellem de to ting?

*Jeg indrømmer blankt at Toy Story 3, er en del af inspirationen, hvor de via en historie om legetøj behandler så alvorlige emner som tortur og accept af døden.