Altid en populær leg, og nu vi nærmer os starten på årets scenariesæson, kunne det være en god anledning til, at få gang i blokken, som har ligget ret stiller sommeren over. I år er der faktisk alvor bag, da jeg har to ideer, og jeg ved virkelig ikke hvilken af de to, jeg vil kaste mig over. Mest af alt har jeg lyst til at skrive begge, men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at det vil være en dårlig ide. Så pro og cons og andre tanker til de to ideer, vil være usædvanligt velkomment. De to ideer er:

Stille Stunder
Som fortalt om før, tre scenariedigte, der hverisær fortæller sin korte, simple men rørende historie. Der skal være fokus på underspillede følelser, kort sagt bittersødt hverdagsdrama, som kun danske film fra 2000 tallet kan. Hvad de enkelte historier vil handle om, kan du læse her.

Pros:
* Det ene har allerede vist sin værdi, ved at vinde Ladyen på Fastaval.
De bliver ret korte, fordi det er rollespilsdigte, så derfor vil skrive arbejdet være overkommeligt.
*Jeg er allerede solgt på de tre historier, og plask forelskede i rollerne der er med.
*Der er nedskrevne roller, hvilket jeg har fået ordre på at lave til mit næste scenarie af en vis hr. Kristoffer. (Hvorfor jeg så oven i købet er enig med ham, skriver jeg måske om senere.)
*Der er ingen spilleder, (eller rettere man skiftes til det) sp ingen kamp om at skaffe spilledere nok.

Cons:
*De bliver ret korte, derfor vil redigerings- ududvælgelsesarbejde blive svært og tidskrævende.
*Der er nogle praktiske problemer med holdfordeling, når man har et scenarie med kun tre spillere, som skiftes til at være spilleder.
*Er scenariedigte overhoved interessante at spille?
*Er de korte historier, jeg er kommet på, overhoved interessante?

Rødfrakkerne – Post’n ska sgu fandme u’
Et hverdagsaktiondrama, højstssanssynligt i fusionsuniverset, måske en uofficiel to’er til Kristians “Brabrand”, da jeg også regner med at lade scenen være Århus. Det skal være et ret traditionelt scenarie, med plot, bundet forløb og dam dam daaaaa: en spilleder.

Spillerne er fire ganske normale postbude, tæt knyttet sammen af forskellige grunde, to er barndoms venner, en er gift til den andens kones søster, og endelig er en af dem kæreste med en af de andres datter.

Der er to ting der, i mit hoved, adskiller scenariet fra normale Fastaval scenarier: 1. Spillerne spiller normale mennesker. Altså helt normale, på grænsen til kedelige. ingen overgreb, ingen krigere, ingen med skeletter eller våben i skabet. 2. De er alle sammen gode venner, altså ingen interne konflikter. Det er spillerene sammen mod scenariet, og de skal samarbejde frem for at stikke hinanden i rykken.

Den første foreskel, vil jeg gøre fordi, jeg vil udsætter rollerne for nogle ret vilde ting, og det virker bare stærkere hvis man er helt normal. Som spiller kan man altså ikke gemme sig bag, at ens rolle er enten ond, følelseskold eller ligende som vi tit ser, seneste i denne blogpost. Vil de gøre noget vildt eller ondt, så er det altså hårdt, fordi vi har med almindelige mennesker i unormale situationer at gøre.

Den anden grund er fordi, jeg altid har været træt af internestridigheder. Og sidste Fastaval var der vildt meget af det. Der blev dolket i ryggen i snart alle scenarier, det hænger mig langt ud af halsen. Så her skal spillerne arbejde sammen, OG deres roller ligger op til det. Kort sagt regner jeg med at bygge det sådan, at man kan ikke overleve dette scenarie, hvis ikke man holder sammen. Det bliver klassisk spillerne mod scenariet, men spillerne SAMMEN mod scenariet.

Jeg regner med at skrive mere om scenariet, på et senere tidspunkt. Men ikke meget, fordi der faktisk er hemmeligheder i det, uhhhhh!

Pros:
*Det er ret traditionelt, og det har jeg ikke leget med siden Shadyvill, og det kunne være sjovt, at arbejde med igen, efter så mange eksperimenter.
*Det vil give mig mulighed for at udvikle og bruge de værktøjer jeg snakker om her.
*Det er, synes jeg, en god solid historie, som vil tale til mange deltagere. Der kommer aktion, og man får lov til at være sej, selvom man spiller normal. Jeg ser det lidt som Die Hard (kun den første) i Danmark.
*Det er den type scenarie, som folk plejer at efterspørger flere af.
*Det er meget anderledes end det jeg har skrevet de sidste par år, og derfor nok en god udfordring.

Cons:
*Det er traditionelt, og kan jeg stadig det?
*Der er en spilleder, så jeg skal med ind i kampen om at skaffe dem, og jeg har ikke brugt mit netværk til det i mange år.
*Der er en spilleder, så jeg skal også skrive til denne.
*Det kommer til at kræve meget mere tekst, end jeg er vandt til, og mange flere ting skal beskrives, end jeg er vandt til.