En af de vigtigste ting der sker disse år for Fastaval, synes jeg, er at vi begynder at tiltrække folk fra uden for vores normale område. Det gælder både geografisk med alle de dejlige internationale gæster, samt folk, som ikke traditionelt ville tage på en rollespils kongres, så som den drama gymnasielære, jeg spillede Verdens ende med.

De er vigtige, både fordi, hvis de kommer hjem med en god oplevelse, så vil det potentielt skabe nye kundenetværk i deres område, værende geografisk eller socialt. Men også fordi samtaler med dem, om både dem selv men lige så meget os selv og vores måde at gøre tingene på, vil give os nye perspektiver om, hvad det er vi gør, og hvorfor det virker/ikke virker. Det handler dette indlæg om.

Samtaler med en finne…
Efter Ottofesten snakkede jeg med en finne, som jeg desværre ikke kan huske navnet på. Men han kom med en pointe, jeg ikke havde tænkt over før. Vi er ved at have lært, at vores styrke er, at skaberne af Fastaval besluttede at scenarier skulle kunne spilles af andre end forfatteren.

Men hans tanke var, at denne adskilelse af GM og scenarie, også havde ført til, at vi kan begynde at tænke meget mere over GM’ens rolle, som de mange Spillederskole indlæg på Plan B vidner om. Ved at GM er en opgave for sig selv, så kan man begynde at analysere den, undersøge den og uddanne i det. Det havde jeg ikke tænkt over før, men det gav mening i det han sagde det. At vi så er begyndt på den tilgang alligevel er så en ting, men jeg havde bare aldrig set det, hvis ikke en helt udefra kommende, havde udpeget det for mig.

To amerikanere…
Derfor lad os glæde os over, når andre gider bruge tid på at beskrive os ude fra. Forhåbentlig kan jeg i løbet af foråret sommeren bringe et gæste indlæg fra den dramalærer, men indtil dag vil jeg linke til et par blogs, der når de lige kommer hjem fra Kundepunkt og får hvilet ud forhåbenligt vil skrive om os.

Den første er Epidiah Ravachol gift med Emily Care Boss, kendt for sit Under my skin og stjæle publikums priser for uskyldige danskere (hehe). Det var ham I så på scenen under Ottofesten.
Han har en twitter kanal
Og hans spilfirma har en blog
Og jeg håber man en af de steder måske kan læse nogle tanker fra de to conner inden længe

Den anden Lizzie Stark er vel sådan set dobbelt interessant, fordi hun både ikke er dansker og ikke er rollespiller, eller ihvertfald ret ny til galskaben. Hun har skrevet bogen Leaving Mundania, som er en gennemgang af LARP set udefra. Hun læste op af den i cafen og fortalte lidt om den. Det lød rigtigt interessant og velovervejet, men samtidig skrevet af en der ikke er for meget en insider, jeg håber Fastaval kan få lidt af samme behandling fra hende, om ikke andet på hendes blog:

edit: og inden dette indlæg kom online har hun gjort netop dette, og det kan læses her (og i kommentarende har en anden fra staterne linket hans beskrivelse af Fastaval 2010:

At sammenligne os med en indie filmfestival, det havde jeg ikke set komme, men det giver meget god mening. Hun får os også vil at lyde frygteligt socialistiske, med at alle giver en hånd med, men hvad, det er vi jo også.

Og en dansker
Det er sjældent at jeg møder danskere på Fastaval, som er her for første gang, er helt ude fra miljøet og som aldrig har spillet rollespil før. Men det gjorde jeg i år, og var med til hendes første oplevelse Verdens ende. Jeg nævnte det kort i min generelle gennemgang af Fastaval, men jeg håber, at få hende til at skrive lidt om hendes oplevelse, men nu må vi se, hvad det virkelig liv vil tillade.

En af de pointer hun kom med, via hendes baggrund i dramaturgien, var, at når folk laver teater, så er man meget bevidst om, hvilken stilart og tradition, det læner sig op ad. Er det Bracht, absurd og en masse andre, som jeg ikke kender. Men rammerne er altså tydelige og bevidste. Hvor hun var meget imponeret over, at selvom vi havde styr på, hvad vi gjorde, og brugte mange fagord, så som sandkasse spil, som hvis man ikke er rollespiller kan virke misvisende (hvad, skal vi spille i en sandkasse?). Men selv med alle disse ord, typer og stile, er vi aldrig bundet af dem, snare tværtimod.

Hvor mange debatter har vi ikke haft, hvor folk forsøgte at få en smule styr på, hvad rollespil er og hvilke typer, der findes, der er endt med at folk enten har peget på noget og sagt: jamen hvad med det? Eller endnu oftere sagt: “ha! nu skriver jeg et scenarie, der bryder de rammer, I har sat op!” (Luffegås er vel blot case in point). Og det er Fedt! Forhåbentlig får vi mulighed for at høre mere om det, og andre ting fra hende af.

De pokkers journalister!
Der var en del snak op til Fastaval i år, omkring mediernes dækning af Fastaval, og hvor overfladisk det faktisk blev. Det endte med en god indsats, der faktisk gav to gode, omend endnu ikke helt perfekte dækninger af Fastaval. Men begge hvor journalisterne faktisk gav sig tid, og respekterede os nok, til at sætte sig ind i vallen. Det ene er et ret langt indslag på Tv2 Nord, som du kan se her, du skal godt et kvarter ind:

Det andet er en lang artikel fra Nordjyske Medier her:

Det var, hvad jeg har kunne finde af andre øjne på os. Kender I til andre, udlændingene, ikke-rollespillere og medier som har beskrevet os, så kommenter endelig med linket.