Morten genopliver køns snakken med et godt og interessant indlæg på Plan B. Det vil jeg gerne tænke lidt mere over, fordi der er en ting ved netop disse undtagelses samfund, han omtaler, som fornyligt har undret mig. Altså, Morten beskriver i sit indlæg de få kvinde dominerede samfund, hvis eksistens ofte virker som undtagelsen, der bekræfter regelen om at X setting er skabt af mænd (både ude og inden i fiktionen).
I Star Trek bliver der på et tidspunkt præsenteret, hvad jeg synes er essensen af det typiske fiktive matriarkalske samfund. Her besøger Next Generation holdet en planet, hvor det er kvinderne, der er de stærke og dominerende og mændene er mindre og svagere. Kvinder leder og drager i krig, mændene holder hus og passer børn.
Sådan synes jeg, der er flere matriarkalske samfund der er. Kvinder leder og er større stærkere og mændene er blevet de svage og dem der bliver hjemme og gør rent. (Hele definitionen af amazoner er jo netop kvinder, som kendes ved deres imponerende styrke.)
Og her er min tanke: de samfund er faktisk slet ikke martialske, de er stadig patriarkalske, nu er mændene blot dem med bryster og kvinderne er dem med en penis. Altså: det er stadig de værdier, vi ser som mandlige, der dominerer i samfundet og de kvindelige, der er underlagt.
Et ægte matriarkalsk samfund kræver ikke blot, at det er kvinder, der bestemmer, men at det er de kvindelige værdier som er dominerende, der ses som ”rigtige” eller ”gode”. Når man ser på alle de situationer, hvor der kæmpes om kvinders rettigheder bliver mange af de evner, der betragter som bestemt kvindeligt ofte fremhævet som grunde til, at kvinder jo ikke kunne være med til at bestemme, eller indtage vigtige poster, eller bare en plads på arbejdsmarkedet.
Groft sagt kan man sige, at vores samfund ser mandlige værdier som en styrke og kvindelige som en svaghed. Et ægte matriarkalsk samfund ville se det netop omvendt. Der ville du have en ledende klasse af kvinder, som brugt argumenter om, at netop kvinders følsomhed og omsorg gør dem bedst egnede som ledere, og at netop mandens styrke og aggressivitet gør, at de skal holdes fra magten. Mænd med deres macho stridigheder bør jo ikke tillades at stemme, vi risikerer jo at de stemmer med pikken og ikke med hjertet.
Så vidt jeg ved, så findes denne type samfund ikke. Men, som Morten er inde på, er styrken ved netop rollespil, at man kan lege med andre typer af værdikonstellationer og samfundstyper end den virkelighed vi lever i. Jeg synes det kunne være interessant at arbejde i en rollespilssammenhæng med en setting eller en verden med et sådan ægte matriarkalsk samfund.
Men Morten kommer også med en pointe om, at det er let at spille historier, hvor værdierne fungerer som vores i verden og det er let at spille ting som er modsat eller fjernt fra vores værdiopfattelse. Der hvor det bliver svært, er der, hvor det er tæt på det kendte men alligevel anderledes, så som en mand der skal spille kvinde. Så er spørgsmålet: hvor ligger denne setting jeg efterlyser på det spektrum?
Hej Simon,
Nogle sjove tanker, du gør dig om matriarkater. Den første, du opstiller er, den simple version, hvor mænd er kvinder, og kvinder er mænd. Dem er der en del af tidligere science fiction, men den anden, du nævner, hvor kvinder og deres karakteristika har byttet plads med mændenes ditto, finder du også. De opstilles typisk som “falske utopier”, hvor det enten viser sig – som oftest ved vores maskuline heroers ankomst – at systemet er hyklerisk, og ikke kan overleve på sine egne idealer, eller at samfundet snart vil gå under, da horder af mandlige barbarer eller ikke-menneskelige væsner står for portene. Her kommer vore helte til undsætning, genopretter en ‘korrekte’ orden og beskytter samfundet mod sin undergang.
Det matriarkat, som du ikke opstiller, er et, hvor kvinderne har magten, men hvor hverken deres værdier stereotype mandlige eller stereotype kvindlige. For de to modeller ovenfor fastholder og bekræfter ordenen mellem kønnene, den ene mere gennemskuelig end den anden, for begge modeller tilskriver kønnene de træk, der gør sig gældende i den enkelte forfatters samtid. Skal vi rigtigt lege med det, skal vi tolerere matriarkalske samfund, der ikke genbruger de stereotype kønsværdier.
En måde netop at udfordre dette på er gennem science fiction-genrens evne til at udforske situationer. Et eksempel herpå er Troels Ken Pedersens scenarie På en tømmerflåde (psst, Troels, få det nu lagt op på Alexandria), hvor tre mand er strandet, men en er en alien, og dens køn flyder i forhold til de to andre, og det ændrer magtbalancen på den lille tømmerflåde.
Men hvis vi går ud over kønenes rolle og tillagte værdier i en bestemt samtid går vi helt ud over kønnene, og så bliver hele eksperimentet uinteressant, fordi så er der ikke tale om hverken papa- eller mammamarki men blot en styre form, hvor et eller andet andet værdisæt bestemmer. (det kan man argumentere for er mere fair, da ens rolle så ikke spiller unfair ind, men i fiktionssammenhæng uinteressant)
Holberg har skrevet en novelle, der måske hedder et eller andet Niels Holgers rejse, hvor han beskriver den setting du efterlyser, Simon. Det handler om en underjordisk race af inteligente træer, hvor kvindetræere bestemmer.
Holberg roxx!
For lidt Holberg i dansk rollespil. Vi må have en Jeppe på bjerget-antologi 🙂
Haha det er sku for sejt, den må man læse engang! Tja Morten jeg så så hellere en Holberg antologi end Jeppe på bjerget, (Erasmus Montanus ftw)
@ Johs:
Det er Niels Klims underjordiske rejse. Og ja, Holberg rokker og ruller!
@ Morten:
Mjo, På tømmerflåden er en god idé. Og jeg drømmer om at give det en gennemskrivning, så det faktisk er spilbart uden spilleder, eller der kommer en spilleder på.
Med hensyn til den sære kimære, matriarkatet, så har jeg en grum mistanke om det med “kvindelige” og “mandlige” værdier, nemlig at det ikke så meget er et spørgsmål om mænds iboende væmmelige egenskaber og kvinders flinke plejetendenser, som om at mænd traditionelt har udøvet magten, og det har kvinder ikke, eller i alt fald kun indirekte og ved manipulation og undergravelse. Det, der ofte sælges som patriarkalske værdier, er simpelthen magtens værdier. De ting, man skal gøre for at få og beholde magt. Hvis jeg skulle skrive matriarkalsk rollespil, ville jeg sigte hårdt efter spørgsmålet om, hvordan magten opretholdt sig selv under de vilkår, jeg opstillede.
Peter Bordersen gav mig engang følgende råd: få dine scenarier lagt online med det samme, og så skriv dem om med det samme. Fordi omskrivninger altid bliver udskudt og andre glemmer scenariet.