Lige så sikkert som falmende blade er synopsedeadline til Fastaval blevet, for mig, et tegn på det langsomt kommende efterår. Vi havde et godt møde her i Århus, med kun få deltagere men derfor også god tid, til virkelig at snakke ideer igennem og jeg fik meget god feedback. Hvilket resulterede til at jeg gik hjem og skrev hele synopsen forfra. Fordi det er så dejligt befriende, omend skræmmende, at starte med et blankt stykke papir (fil).

Her er derfor synopse til Bamsers mod take 2. Kommentarere og ligende er som altid meget mere end velkommen. I den forbindelse vil jeg gerne sige tak, vil alle dem som kommenterede på mine mange indlæg om scenarie ideen da jeg i sin tid skrev om den. De samt de indlæg var gode til, at få mig tilbage til, hvad det var jeg oprindeligt ville med scenariet.

Bamsers mod synopse

“Jeg vil have min familie tilbage…” rasper han svagt og kigger bedende på de fire brynjeklædte bamser. “Deres mareridt er ved at overtage dem, og jeg frygter, at når jeg er borte, så vil der kun være fire ødelagte, tomme, voksne tilbage. I skal redde dem, redde dem fra deres egne mareridt.” De fire bamser kigger usikkert på hinanden, en af dem træder frem og siger, “jamen det kan vi da ikke. Vi er bare bare bamser.” “I er krigere,” udbryder Anders tryglende. “Ja krigere, der beskytter dine drømme, et barns drømme. En bamse har aldrig bekæmpet en voksens mareridt,” forklare en anden bamse. “I skal prøve. For min skyld. Det er jeres sidste mission.”

Anders er ved at dø. Han har accepteret det, og vil blot få det bedste ud af den sidste tid. Men hans familie er knust af sorgen over hans undgåelige bortgang. Hver for sig er de utrøstelige, tynget af tanken over at skulle miste en søn og en bror. Men sammen er det endnu værre, der kommer den undertrykte sorg til udtryk gennem skinderiger, vrede, afmagt og ord der aldrig kan tages tilbage. Det er denne familie Anders’ bamser nu skal forsøge at redde fra dem selv og deres mareridt.

Bamser er i virkeligheden modiger kriger, der i tusmørket drager på eventyr med deres børn og om natten beskytter dem mod deres mareridt. Et mareridt er i virkeligheden ondskabsfulde skyggevæsner, som lever af vores værste frygt og svagheder. Børns mareridt kan de heroiske bamser godt bekæmpe, men en voksen tror så fuldt og fast på sine mareridt, at det hidtil har været umuligt bekæmpe dem. Men nu er fire bamser nød til at gøre forsøget.

Bamsers mod er et scenarie med et alvorligt emne, om den værste tragedie, der kan ramme en familie: at et barn skal dø. Men scenariet tager udgangspunkt i barnets eget univers og fantasi. Ved at bruge bamserne opnås en distance og anderledes vinkel, som jeg tror klæder emnet godt. Det skal blive et meget poetisk scenarie, om at beskytte det man holder af. Husk: bamser har også krav på sorg.

Den bedste måde at fortælle om et barns død, er ved at tage det i børnehøjde, det er netop den tilgang, der har været brugt i litteraturen, fra H. C Andersen til Malik Hyltoft (se inspirationskilder.) Selvom historierne er triste og uhyggelige, er de også smukke og bliver aldrig så forfærdelige, at de ikke er til at holde ud. Det er denne måde at forholde sig til frygtelige emner på, som vil gå igen i dette scenarie.

Så konflikten i scenariet er ikke mellem livet og døden, men mellem to opfattelser af døden: Barnets som trods det skræmmende kan være mere magisk eller uforståelig og de voksnes sorg, der er dyb og frygtelig. Det bliver en bittersød fortælling om sorg og monstre, der måske ender i en slags lykkelig slutning, hvis det lykkedes at trøste de voksne.

Spillerne er de heroiske bamser, som står over for en umulig udfordring, som disse får de lov til at udkæmpe episke kampe om deres families sjæl mod de uoverskuelige mareridt. Selvom bamserne er seje, er det i den grad den ultimative David mod Goliat historie, og netop den slags historie er specielt medrivende.

For at få spillene til at gå op i denne kamp, spiller hver spiller desuden også et familiemedlem. Via scener med familien får spillerne lov til at vise, hvordan bamsernes kamp om natten påvirker familien. I starten af spillet kommer spillerne desuden kød på familien, bamserne og hjemmet de bor i via en række opvarmningsøvelser og scener, hvor der trækkes meget på spillerens egen barndom. På den måde er det bamserne kæmper for i den grad skabt af spillerne selv, og kampen bliver på den måde relevant for spillerne.

Selve scenariets struktur ligger meget fast, og vil kun blive ændret efter behov af GM, som desuden står for at sætte scener og cutte dem. Derved skal spillerne ikke tænke på, hvad der skal ske nu, men blot fokusere på at fordybe sig i kampen om familien og give deres bamse og familiemedlem liv.

Fakta:
Antal spillere: 4
Spillertype: skal kunne leve sig ind i historien og have en legende fortællelyst
GM type: skal udfordre, opmuntre og medrive spillerne
Genre: Barnlig bittersød action tragedie
Spille tid: 5 timer

Inspirationskilder:
Bogen: Brøderne Løvehjerte af Astrid Lindgren
Bogen: Shamran af Bjarne Reuter
Filmen: Mary og Max
De mørkere sider af Disney og Pixar film
Digtet “Det dødende Barn” Af H. C. Andersen
Scenariet: Nantonaku Manga af Malik Hyltoft
Denne tegning