Kristian linkede i en anden forbindelse mit allerførste indlæg om dette scenarie på Facebook, og som den selvoptagede stodder jeg er, læste jeg det. Det var noget af en oplevelse. Jeg ved ikke, hvad det er med det scenarie, men det har altså påvirket mig dybt. Jeg har aldrig haft en skriveproces som denne har været, og selvom jeg nyder stadig at kalde mig ny, må jeg indrømme, at jeg trods alt har et par scenarier under bæltet nu.

Det er det scenarie, hvis ide stod klar utroligt hurtigt, og samtidig er det det scenarie, som jeg var mest bange for at arbejde med, pga. dets tema, og de reaktioner, som der kom på det på bloggen.

Da jeg endelig satte mig ned og skrev det, var det sådan en: fuck it, nu skriver jeg det, som jeg har lyst til, selvom det sikkert ikke virker. Og på Hyggecon resulterede det i hulkende spillere i sidste scene, og spillere som selv efter vi var kommet hjem, fortsatte med at snakke om det, dele billeder af den bamse de havde spillet og ikke mindst denne fede tegning: Som en ven af en af spiltesterne tegnede efter, at have hørt om scenariet.

Så jeg ved at det virker, men jeg er også skide nervøs for, at det blot var en enlig svale. Derfor har jeg kæmpet for, at det bliver spiltestet, af en anden end mig, hvilket det fornemligt bliver her i weekenden og forhåbenligt igen til spiltestdagen (som du burde tage til). Det vil vise om det også fungere med andre.

Min store bekymring er nemlig, om jeg har formået at videreformidle, hvordan det skal spilles. Altså jeg ved præcis, hvordan jeg skal gøre, jeg kan lynhurtigt foretage ændringer og reagere på spillernes input, fordi jeg har et skræmmende stærkt billede på scenariets verden, men har jeg fået givet det billede videre til GM’erne, så de lige så frit kan tage det og gøre det til deres eget, eller har jeg netop i mit forsøg på dette bundet mine GM’er og dermed gjort scenariet stramt og dødt?

Nu må vi se. Jeg håber virkelig, at jeg har lykkedes at videreformidle det, da jeg nu har arbejdet så meget med scenariet, og det nu føles så færdigt, at det bliver utroligt svært at skrive meget om i det. Men fejler grupperne, skal det jo til. Kryds fingre for mig.

Bamsers mod er nok det scenarie jeg har brugt mest tid på. Jeg fik ideen før sidste Fastaval, (hvilket er bonusen for ikke at skulle skrive scenarie det år) så på den måde er det næsten en ret ny ide, da andre så som Stjernetegn har ligget længe, men i rent mandetimer har jeg brugt rigtigt lang tid på det, tænke, skrive, skrive om og teste, dog har jeg ikke testet så meget, som jeg gerne ville. En enkelt spiltest inden jul ville have været perfekt, men sådan er det.

Det er faktisk sjovt, at kigge det gamle indlæg igennem og se, hvad tankerne var om det der, hvad der stadig er det samme, hvad der har ændret sig. Ret centralt, for mig, så skiftede bamsernes barn pludselig navn, fra Jacob til Anders, fordi en veninde i det jeg sagde navnet udbrød: Det gør du bare ikke! Hun mente det knyttede scenariet til Peter Plys for meget, og det havde hun egenligt ret i. (Det kunne man faktisk også, men det gjorde jeg altså ikke)

Derfor faldt valget på Anders, selvom jeg en kort periode overvejede, om barnet skulle være en pige eller kønsløs, men inden jeg nåede at træffe en beslutning, opdagede jeg, at jeg fast kaldte ham Anders, så det blev det. Anders er iøvrigt et hint til en af mine andre inspirationskilder.

Nå det var lige nogle tanker, jeg skulle af med, og hvad har man ellers en blog til.
Tak